USA er verdens fjerdestørste land, og er omkring halvdelen af Ruslands størrelse. Landskabet er varieret, med sletter som strækker sig fra Atlanterhavet og skovdækkede bakker i øst. Mississippi-Missouri floden, verdens fjerdestørste flodsystem, gennemskærer USA og løber ud i den mexicanske golf. Store sletter præger landskabet vestover mod bjergkæden Rocky Mountains. Områderne vest for bjergkæden domineres af ørken og plateaulignende bjergformationer som Grand Canyon.

Sierra Nevada bjergene går langs Stillehavskysten, parallelt med Rocky Mountains. Mount McKinley på 6.194 meter over havets overflade er landet højeste bjerg og ligger i Alaska. Størstedelen af USA har tempereret klima, men tropisk klima dominerer på Hawaii og i Florida, og polarklima præger Alaska.

Store udslip af kuldioxid (CO) udgør et stort miljøproblem. Brugen af kunstgødning og sprøjtemidler forurener grundvandet og mangel på drikkevand i enkelte områder, gør det nødvendigt med regulering af forbruget. I delstaten Californien har der været tørke siden år 2011. I tillæg er USA blandt de lande i verden som udslipper mest CO2.

Den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, trak i november 2019 USA ud af Parisaftalen. Parisaftalen er en aftale, som har til formål at forhindre at temperaturen på jorden ikke stiger med mere end to grader. Uden USA er det meget svært at nå dette mål. 

Det oprindelige folk i Nordamerika stammer oprindeligt fra Eurasien, og bosatte sig i landet for mere end tusinde år siden. Inden landet blev koloniseret af europæerne i 1500-tallet, levede det oprindelige folk i flere end hundrede forskellige stammesamfund. 

Da Kristoffer Colombus opdagede Amerika i 1492, troede han at han var i Indien, og begyndte derfor at kalde det oprindelige folk i Amerika for indianere. Landet blev koloniseret af europæere i 1500-tallet, og de havde slaver med fra det afrikanske kontinent. Landet har derfor været, og er fortsat, et meget multikulturelt samfund, med mange forskellige mennesker fra forskellige dele af verden. Under og efter koloniseringen oplevede det oprindelige folk, at blive dræbt, undertryk og fordrevet. 

I 1776 løsrev 13 kolonier sig fra Atlanterhavskysten sig fra Storbritannien, noget som førte til dannelsen af USA. I 1861 brød der en borgerkrig ud mellem nord- og sydstaterne. Sydstaterne overgav sig i 1865, hvilket medførte afskaffelsen af slaveriet. Borgerkrigen var vigtig i forhold til udviklingen af strategier og våben, og 1. Verdenskrig styrkede USA's omdømme som en militærmagt. USA deltog på de allieredes side under 2. Verdenskrig, og blev det første faste medlem af FN’s Sikkerhedsråd. 

I efterkrigstiden blev USA verdens mest magtfulde nation. Landet bidrog med politisk og økonomisk støtte til lande som måtte genopbygges i Vesteuropa. Målet var at standse Sovjetunionens kommunistiske indflydelse. Parallelt med dette var der også et våbenkapløb. Denne magtkamp kaldes for Den Kolde Krig. Den kom til udtryk i Korea- og Vietnamkrigen, Cubakrisen og ved atomvåbenoprustningen. 

Under Bush-administrationen blev USA i år 2001 ramt af et af verdens mest omtalte terrorangreb (9/11). I kølvandet på dette indsatte USA militære styrker i flere lande i Mellemøsten, og lancerede en aggressiv udenrigspolitik med det overordnede mål, at bekæmpe terrorister.

USA er en forbundsrepublik bestående af 50 stater. De føderale myndigheders (præsidenten og regeringen m.fl.) ansvarsområder omfatter udenrigspolitik, forsvarspolitik, borgerrettigheder, told, post, centralbanken, samt regulering af handel mellem delstaterne. Delstaterne er hovedansvarlige for den almene lovgivning. Love og regler varierer derfor i høj grad mellem de forskellige stater. Grundloven fra 1787 er stadig gældende, men med enkelte tillægsbestemmelser.

Hver af de 50 delstater har også et forskelligt retsvæsen. USA's statsapparat og velfærdssystem er noget som gør at tjenester, som vi i Danmark finansierer gennem skattesystemet, koster penge i USA. Eksempler på dette er højere uddannelse og hospitalsbesøg.   

USA’s kongres (parlament) består af to kamre; Senatet og Repræsentanternes Hus. Præsidenten er både regeringschefen og den øverste chef for militæret, og kan nedlægge veto mod lovforslag fra Kongressen. USA har i teorien et flerpartisystem, men i praksis er det Demokraterne og Republikanerne som dominerer.

Under Donald Trumps præsidentperiode ændrede den politiske scene sig drastisk. I 2021 blev demokraten Joe Biden valgt som den nye præsident. Biden har lovet at arbejde for at reducere klimaemisssioner, styrke minoriteters rettigheder og forbedre sundhedssystemet. USA er det land i verden med flest dødsfald relateret til covid-19. Biden indførte strengere foranstaltninger tidligt i sin periode for at bekæmpe pandemien. 

I starten af november er der midtvejsvalg i USA. Der vælges repræsentanter til Kongressen, som er nationalforsamlingen i USA. Der afholdes midtvejsvalg hvert fjerde år, mellem præsidentvalgene. Hvis republikanerne får flertal i et af eller begge kamre i Kongressen, kan de blokere store dele af præsidentens politik. Dette valg kan derfor få stor betydning for Bidens sidste periode inden næste præsidentvalg. 

Økonomi og handel 

USA er verdens førende økonomiske stormagt. Landets økonomi har traditionelt set været præget af det frie markedssystem, som lægger vægt på, at myndighederne skal danne grundlaget for et velfungerende industri uden selv at blande sig for meget. På grund af variationer i beliggenhed, naturressourcer, klima, transportmuligheder og kommunikationsmuligheder, har USA en varieret industriel struktur med store regionale forskelle. Servicesektoren står for størstedelen af landets bruttonationalprodukt (BNP), efterfulgt af industri, minedrift og bygge- og anlægsindustrien.

Landet er på de fleste områder langt fremme indenfor forskning og udvikling. Handelen med omverdenen er utrolig vigtig for USA, og i de seneste år er handlen flyttet sig mere og mere fra Europa til Asien.

USA har været pioner i oprettelsen af frihandelsorganisationen WTO og frihandelsaftaler som NAFTA. Landet har et veludviklet vejnet, der stort set dækker hele landet. De store afstande har resulteret i en veludviklet luftfartssektor, især i forbindelse med persontransport.

Finanskrisen i 2008 medførte lavkonjunktur i USA. BNP' en sank, arbejdsløsheden steg, og staten havde et stort underskud. I årene efter gik det langsomt med den økonomiske vækst, og det var først i år 2014, at arbejdsløsheden blev mindre, forbruget steg og økonomien blev bedre. Alligevel har landet en stor statsgæld og et enormt budgetunderskud, som påvirker både økonomien og politikken. I år 2020 er arbejdsløsheden igen steget, og denne gang er det som følge af Corona pandemien. 

USA er en forbundsrepublik bestående af 50 stater. De føderale myndigheders (præsidenten og regeringen m.fl.) ansvarsområder omfatter udenrigspolitik, forsvarspolitik, borgerrettigheder, told, post, centralbanken, samt regulering af handel mellem delstaterne. Delstaterne er hovedansvarlige for den almene lovgivning. Love og regler varierer derfor i høj grad mellem de forskellige stater. Grundloven fra 1787 er stadig gældende, men med enkelte tillægsbestemmelser.

Hver af de 50 delstater har også et forskelligt retsvæsen. USA's statsapparat og velfærdssystem er noget som gør at tjenester, som vi i Danmark finansierer gennem skattesystemet, koster penge i USA. Eksempler på dette er højere uddannelse og hospitalsbesøg.   

USA’s kongres (parlament) består af to kamre; Senatet og Repræsentanternes Hus. Præsidenten er både regeringschefen og den øverste chef for militæret, og kan nedlægge veto mod lovforslag fra Kongressen. USA har i teorien et flerpartisystem, men i praksis er det Demokraterne og Republikanerne som dominerer.

Under Donald Trumps præsidentperiode ændrede den politiske scene sig drastisk. I 2021 blev demokraten Joe Biden valgt som den nye præsident. Biden har lovet at arbejde for at reducere klimaemisssioner, styrke minoriteters rettigheder og forbedre sundhedssystemet. USA er det land i verden med flest dødsfald relateret til covid-19. Biden indførte strengere foranstaltninger tidligt i sin periode for at bekæmpe pandemien. 

I starten af november er der midtvejsvalg i USA. Der vælges repræsentanter til Kongressen, som er nationalforsamlingen i USA. Der afholdes midtvejsvalg hvert fjerde år, mellem præsidentvalgene. Hvis republikanerne får flertal i et af eller begge kamre i Kongressen, kan de blokere store dele af præsidentens politik. Dette valg kan derfor få stor betydning for Bidens sidste periode inden næste præsidentvalg. 

Udenrigspolitik og relationer til andre lande i Sikkerhedsrådet

USA anses for at være verdens førende supermagt, og arbejder aktivt for, at landet forbliver det. USA har militære styrker udstationeret i de fleste dele af verden og handler varer og militært materiel med mange lande. Ingen anden stat har så meget militær magt, i høj grad takket være USA's overlegne teknologi og store forsvarsbudget. Alene USA bruger flere penge på sit militær end de næste syv lande i verden tilsammen.

USA har en ledende rolle i Vesten, og samarbejder i FN - især med de to europæiske vetoretorer i Sikkerhedsrådet - Storbritannien og Frankrig. Især Storbritannien er en hyppig tilhænger af USA i forskellige sikkerhedsspørgsmål i FN. 

Forholdet mellem USA og Rusland forværredes i årene efter 2012. Det kom bl.a. som følge af udviklingen i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen. Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er forholdet mellem de to lande blevet meget vanskeligt. USA er også kritisk over for det russiske private militærselskab Wagner, som har været involveret i flere konflikter i Mellemøsten og Afrika. USA og EU anser Wagner for at være underlagt det russiske militær, selvom Rusland benægter dette.

I Mellemøsten har USA i de senere år været særligt kritiske over for Ruslands støtte til præsident Assad i den syriske borgerkrig. USA har også kritiseret Rusland for at støtte Iran i forskellige regionale konflikter.

Kinas magt vokser, både økonomisk og militært, og USA opfatter Kina som en trussel mod landets førende position i verden. De seneste år har landene haft en handelskrig med hinanden, hvor de lægger straftold på forskellige varer. Forholdet mellem USA og Kina er derfor præget af kritik og konkurrence, men også af gensidig økonomisk afhængighed.

USA har også samarbejde med flere afrikanske lande, blandt andet gennem aftalen AGOA (African Growth and Opportunity Act), som kom på plads i 2000 og skulle lette øget handel. I januar 2022 blev Mali, Etiopien og Guinea udelukket fra AGOA på grund af, at disse landes regeringer ifølge USA ikke opfyldte aftalens krav om blandt andet sikring af menneskerettigheder.

I august 2022 lancerede USA en ny strategi for tættere samarbejde med flere afrikanske lande, hvor målet blandt andet er at arbejde for åbne og demokratiske samfund. Samtidig er denne strategi et skridt fra USA for at begrænse russisk og kinesisk indflydelse i regionen.