USA
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Washington D.C.
-
Etniske grupper
- Hvide 82%, sorte 13%, asiater 4%, indianere og urbefolkning i Alaska 1%
-
Sprog
- Engelsk, spansk, andre indoeuropæiske sprog og polynesisk
-
Religion
- Protestanter 52%, katolikker 24%, mormonere 2%, jødedom 1%, muslimer 1% andre/uspecificeret/ingen 20%
-
Befolkningtal
- 312.247.116
-
Styreform
- Konstitutionel føderal republik
-
Areal
- 9.831.510 km2
-
Valuta
- US Dollar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 65 280 PPP$
-
Nationaldag
- 4. juli
-
Andre landesider
Geografi
USA er verdens fjerdestørste land. Landskabet er varieret, med sletter som strækker sig fra Atlanterhavet og skovdækkede bakker i øst. Mississippi-Missouri floden, verdens fjerdestørste flodsystem, gennemskærer USA og løber ud i den mexicanske golf. Store sletter præger landskabet vestover mod bjergkæden Rocky Mountains. Områderne vest for bjergkæden domineres af ørken og plateaulignende bjergformationer som Grand Canyon.
Sierra Nevada bjergene går langs Stillehavskysten, parallelt med Rocky Mountains. Mount McKinley på 6.194 meter over havets overflade er landet højeste bjerg og ligger i Alaska. Størstedelen af USA har tempereret klima, men tropisk klima dominerer på Hawaii og i Florida, og polarklima præger Alaska.
Store udslip af kuldioxid (CO) udgør et stort miljøproblem. Brugen af kunstgødning og sprøjtemidler forurener grundvandet og mangel på drikkevand i enkelte områder, gør det nødvendigt med regulering af forbruget. I delstaten Californien har der været tørke siden år 2011. I tillæg er USA blandt de lande i verden som udslipper mest CO2. Den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, trak i november 2019 USA ud af Parisaftalen. Parisaftalen er en aftale, som har til formål at forhindre at temperaturen på jorden ikke stiger med mere end to grader. Uden USA er det meget svært at nå dette mål.
Historie
Det oprindelige folk i Nordamerika stammer oprindeligt fra Eurasien, og bosatte sig i landet for mere end tusinde år siden. Inden landet blev koloniseret af europæerne i 1500-tallet, levede det oprindelige folk i flere end hundrede forskellige stammesamfund.
Da Kristoffer Colombus opdagede Amerika i 1492, troede han at han var i Indien, og begyndte derfor at kalde det oprindelige folk i Amerika for indianere. Landet blev koloniseret af europæere i 1500-tallet, og de havde slaver med fra det afrikanske kontinent. Landet har derfor været, og er fortsat, et meget multikulturelt samfund, med mange forskellige mennesker fra forskellige dele af verden. Under og efter koloniseringen oplevede det oprindelige folk, at blive dræbt, undertryk og fordrevet.
I 1776 løsrev 13 kolonier sig fra Atlanterhavskysten sig fra Storbritannien, noget som førte til dannelsen af USA. I 1861 brød der en borgerkrig ud mellem nord- og sydstaterne. Sydstaterne overgav sig i 1865, hvilket medførte afskaffelsen af slaveriet. Borgerkrigen var vigtig i forhold til udviklingen af strategier og våben, og 1. Verdenskrig styrkede USA's omdømme som en militærmagt. USA deltog på de allieredes side under 2. Verdenskrig, og blev det første faste medlem af FN’s Sikkerhedsråd.
I efterkrigstiden blev USA verdens mest magtfulde nation. Landet bidrog med politisk og økonomisk støtte til lande som måtte genopbygges i Vesteuropa. Målet var at standse Sovjetunionens kommunistiske indflydelse. Parallelt med dette var der også et våbenkapløb. Denne magtkamp kaldes for Den Kolde Krig. Den kom til udtryk i Korea- og Vietnamkrigen, Cubakrisen og ved atomvåbenoprustningen.
Under Bush-administrationen blev USA i år 2001 ramt af et af verdens mest omtalte terrorangreb (9/11). I kølvandet på dette indsatte USA militære styrker i flere lande i Mellemøsten, og lancerede en aggressiv udenrigspolitik med det overordnede mål, at bekæmpe terrorister.
Økologiske fodaftryk
4,8
Samfund og politik
USA er en forbundsrepublik bestående af 50 stater. De føderale myndigheders (præsidenten og regeringen m.fl.) ansvarsområder omfatter udenrigspolitik, forsvarspolitik, borgerrettigheder, told, post, centralbanken, samt regulering af handel mellem delstaterne. Delstaterne er hovedansvarlige for den almene lovgivning. Love og regler varierer derfor i høj grad mellem de forskellige stater. Grundloven fra 1787 er stadig gældende, men med enkelte tillægsbestemmelser.
Hver af de 50 delstater har også et forskelligt retsvæsen. USA's statsapparat og velfærdssystem er noget som gør at tjenester, som vi i Danmark finansierer gennem skattesystemet, koster penge i USA. Eksempler på dette er højere uddannelse og hospitalsbesøg.
USA’s kongres (parlament) består af to kamre; Senatet og Repræsentanternes Hus. Præsidenten er både regeringschefen og den øverste chef for militæret, og kan nedlægge veto mod lovforslag fra Kongressen. USA har i teorien et flerpartisystem, men i praksis er det Demokraterne og Republikanerne som dominerer.
Efter at den kontroversielle republikaner, Donald Trump, blev præsident i år 2017, har det politiske klima ændret sig. I 2020 blev han valgt ud af embedet, og er nu erstattet af demokraten Joe Biden. Biden er kendt som den tidligere vicepræsident for præsident Barack Obama, og har gennem valgkampen lovet at arbejde for at sænke CO2-udslippet, styrke minoriteters rettigheder, og forbedre sundhedsvæsenet - med ekstra fokus på at bekæmpe covid-19 pandemien.
Økonomi og handel
USA er verdens førende økonomiske stormagt. Landets økonomi har traditionelt set været præget af det frie markedssystem, som lægger vægt på, at myndighederne skal danne grundlaget for et velfungerende industri uden selv at blande sig for meget. På grund af variationer i beliggenhed, naturressourcer, klima, transportmuligheder og kommunikationsmuligheder, har USA en varieret industriel struktur med store regionale forskelle. Servicesektoren står for størstedelen af landets bruttonationalprodukt (BNP), efterfulgt af industri, minedrift og bygge- og anlægsindustrien.
Landet er på de fleste områder langt fremme indenfor forskning og udvikling. Handelen med omverdenen er utrolig vigtig for USA, og i de seneste år er handlen flyttet sig mere og mere fra Europa til Asien.
USA har været pioner i oprettelsen af frihandelsorganisationen WTO og frihandelsaftaler som NAFTA. Landet har et veludviklet vejnet, der stort set dækker hele landet. De store afstande har resulteret i en veludviklet luftfartssektor, især i forbindelse med persontransport.
Finanskrisen i 2008 medførte lavkonjunktur i USA. BNP' en sank, arbejdsløsheden steg, og staten havde et stort underskud. I årene efter gik det langsomt med den økonomiske vækst, og det var først i år 2014, at arbejdsløsheden blev mindre, forbruget steg og økonomien blev bedre. Alligevel har landet en stor statsgæld og et enormt budgetunderskud, som påvirker både økonomien og politikken. I år 2020 er arbejdsløsheden igen steget, og denne gang er det som følge af Corona pandemien.
Menneskelig udvikling
16 av 188
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for USA på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
332 915 074
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,8
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
7
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
65 280
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
15,24
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,7
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,89
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
