Vanuatu
Vanuatu er et af verdens mindst udviklede lande, og det politiske klima er ustabilt. Alligevel er det lille øsamfund i Stillehavet relativt fredeligt.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Port-Vila
-
Etniske grupper
- Melanesiere 99.2%, ikke-melanesiere 0.8%
-
Sprog
- Stammesprog (mere end 100) 63.2%, bislama (officielt; kreol) 33.7%, engelsk (officielt) 2%, fransk (officielt) 0.6%, andre 0.5% (2009)
-
Religion
- Protestanter 70%, andre 12.6%, ikke-religiøse 1.1%, uspecificerede 0.2% (2009)
-
Befolkningtal
- 282.117
-
Styreform
- Parlamentarisk republik
-
Areal
- 12 190
-
Valuta
- Vatu
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 3 057 PPP$
-
Nationaldag
- 30. juli
-
Andre landesider
Geografi
Vanuatu består af 12 store og 70 mindre øer, hvoraf i alt 65 er beboede. Landet strækker sig 130 mil fra syd mod nordvest i Stillehavet. Vanuatus øer er af to typer - vulkansk og koralliske. Nogle af øerne har aktive vulkaner. Landet består af kuperet terræn med dårlig jord, og kun 9% af arealet anvendes til landbrug. De kystnære striber er smalle, og nogle steder er der sumpe med krokodiller. Regnskov dækker 75% af landet, men hurtig skovrydning har øget risikoen for jorderosion. Vanuatu er placeret på grænsen mellem to kontinentalplader og rammes derfor ofte af jordskælv. Hovedstaden Vila på Efate har flest indbyggere. Espiritu Santo er dog den største og økonomisk vigtigste ø. Vanuatu har et tropisk kystklima. Fra december til april er der meget regn og mange orkaner. De resterende måneder er køligere og mere tørre. Befolkningstilvæksten har ført til yderligere miljøproblemer, mens dårlige sanitære forhold og utilstrækkelig affaldshåndtering har ført til vandforurening. Dele af befolkningen har som følge heraf ikke adgang til rent drikkevand. I 2015 blev øgruppen ramt af den voldsomme, tropiske orkan Pam. Pam er blevet betegnet som en kategori-5 cyklon, som er det højeste på skalaen. Omtrent 166.000 mennesker blev påvirket af orkanen, hvilket udgør over halvdelen af landets befolkning.
Historie
Udover fundet af spor af mennesker, der boede på øerne for 3000 år siden, ved man meget lidt om Vanuatus historie før europæerne opdagede øgruppen. I 1606 kom portugisiske søfolk til den største ø og gav den navnet Espiritu Santo. Koloniseringen begyndte dog først i slutningen af 1700-tallet, da de første britiske og franske sømænd dukkede op. Gradvist kom missionærer og handlende til. Melanesierne, den indfødte befolkning, blev tvunget til at plantagearbejde på Fiji og Australien, mens europæerne drev rovhugst i regnskoven. Mod slutningen af 1800-tallet fandt Storbritannien og Frankrig ud af, at de burde samarbejde om Vanuatu, og i 1906 dannede de en enkelt koloni, der eksisterede indtil 1980. I kolonitiden blev alle institutioner fordoblet - for eksempel var der både et fransk og et britisk retssystem. Der blev taget godt imod de europæiske bosættere, mens melanesierne blev anset som statsløse. Over 1/3 af jorden var ejet af europæere, og efter Anden Verdenskrig øgedes utilfredsheden blandt befolkningen. I 1970'erne blev de første politiske partier dannet, det britiske støttede VP og det franske støttede UMP. VP krævede uafhængighed, og i 1980 gav Storbritannien og Frankrig efter for kravet.
Økologiske fodaftryk
2,2
Samfund og politik
Walter Lini, lederen af VP, blev landets første premierminister, og sad indtil 1991. I løbet af disse år, havde Vanuatu tætte bånd til kommunistiske lande og forholdet til Frankrig var dårligt. Dette ændrede sig efter valget i 1991, da UMP for første gang blev det største parti. Siden 1991 har politikken været ustabil. Koalitionsregeringer har afløst hinanden mellem valgene på grund af hyppigt brug af mistillidsvotum, og de ældste politiske partier kæmper med interne konflikter. Stammemæssige tilhørsforhold kommer ofte forud for loyalitet over for partiet. Konflikterne har endnu ikke ført til decideret uro i landet. Vanuatu er nu en demokratisk republik. Præsidenten, der mest af alt har en ceremoniel rolle, vælges hvert femte år af Nationalforsamlingen. Hvert fjerde år afholdes et parlamentsvalg, hvor der stemmes til Nationalforsamlingen. Nationalforsamlingen vælger så en statsminister, der udpeger de øvrige ministre. Næsten alle i befolkningen er melanesiere, dog opdelt i stammer der lever isoleret fra hinanden.
Menneskelig udvikling
139 av 188
Økonomi og handel
Vanuatu er et af verdens mindst udviklede lande. Bistand fra blandt andet Australien og Frankrig udgør omkring 35% af BNP. Det økonomiske opsving siden 1980 opvejes af befolkningstilvæksten i samme periode. Landbruget er grundlaget for økonomien, og i denne sektor arbejder 2/3 af de beskæftigede. Selvom størstedelen af produktionen går til private husholdninger, bidrager de fleste landbrug også til eksporten. Den vigtigste eksportvare er kopra, tørret kokos kød, hvortil plantager er de største bidragydere. På disse kokosnøddeplantager bliver der også holdt kvæg, og kød er den næststørste eksportvare. De vigtigste handelspartnere er Thailand og Japan. Økonomisk udvikling er forhindret af, at Vanuatu er afhængig af få forskellige eksportvarer. Det har været forsøgt at variere landbruget, men uden succes. Også hyppige naturkatastrofer gør økonomien sårbar. I det seneste årti er der blevet investeret i turisme, hvilket har ført til landet modtager fremmed valuta. Turisterne kommer især fra Australien og New Zealand.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Vanuatu på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
321 834
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
25
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
3 057
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,9
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,69
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
8,91
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
10,11
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet