[[suggestion]]
Venezuela
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Caracas

Etniske grupper

Spaniere, italienere, portugisere, arabere, tyskere, afrikanere og forskellige indfødte.

Sprog

Spansk, diverse mindre stammesprog

Religion

Katolikker 96%, protestanter 2%, andre / uspecificeret / ingen: 2%

Befolkningtal

32.381.221

Styreform

Forbundsrepublik

Areal

912 050 km2

Valuta

Bolivar

Nationaldag

5. juli

Andre landesider

Geografi

Venezuela har store højlandsområder og i Andesbjergene i den vestlige del er toppene mere end 5000 meter over havets overflade. I nordvest ligger Sydamerikas største sø Maracaibo. I midten af ​​landet ligger sletteområdet Llanos, som gennemskæres af den enorme Orinoco-flod. Venezuela har tusindvis af floder og en række dramatiske vandfald, herunder Angel Falls, verdens højeste vandfald. Den sydøstlige del af landet er Guyana-højland, som er dækket af savanne og tæt tropisk regnskov. Klimaet er tropisk i det meste af landet, med ensartet høje temperaturer hele året rundt og klart definerede regnperioder. Ved højere højder, er klimaet mere tempereret, med større temperaturudsving. Venezuela kæmper med store miljøproblemer på grund af dårligt reguleret olieproduktion og sværindustri. Omfattende skovhugst har ført til dårlig jord og reduceret biodiversiteten i regnskoven.

Historie

Venezuela var befolket af spredte indianske stammer, da europæerne kom til området i begyndelsen af ​​1500-tallet. Landet havde ingen etablerede stater, hvilket gjorde det nemt for Spanien at etablere en koloni i området. Spanien regerede landet indtil 1821, da Venezuela blev indlemmet i Storcolombia efter voldsomme kampe. Intern splittelse førte til Storcolombias kollaps tidligt i 1830, og Venezuela erklærede for første gang sin uafhængighed. De næste hundrede år var præget af ustabilitet og stadigt skiftende herskere uden egentlig kontrol over landet. Kun i 1959 havde landet en demokratisk valgt regering. De næste årtier var præget af social og økonomisk udvikling og politisk stabilitet. To moderate partier delte magten, og fyldte forskellige funktioner i samarbejdsregeringen. Gennem 1980'erne, førte økonomisk recession og høj befolkningstilvækst til nye uroligheder, der kulminerede med valget af Hugo Chavez ved præsidentvalget i 1998. Chavez stod til valg på et radikal program med et helt nyt parti og tog vælgerne med storm. Chavez blev midlertidigt væltet ved et militærkup i 2002, men vendte hurtigt tilbage til magten. I sin tid som præsident brugte investerede Chavez i et socialt projekt, som han kaldte "den bolivarianske revolution", der løftede folk ud af fattigdom og reducerede den økonomiske ulighed. Efter hans død i 2013 og indsættelsen af præsident Nicolás Maduro, har landet været i en økonomisk krise præget af kriminalitet og brud på menneskerettigheder.

Økologiske fodaftryk

1 8

1,9

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Venezuela ville vi bruge 1,9 jordkloder.

Samfund og politik

Venezuela er en føderal republik, præsidenten er stats- og regeringschef. Præsident Hugo Chavez havde vedtaget en ny forfatning i 1999, hvilket gav ham omfattende beføjelser som hærchef og statsoverhoved. Præsidenten vælges for seks år af gangen og kan sidde i ubegrænset antal perioder. Landets domstoler regnes ikke for at være uafhængige fra regeringen fra regeringen og retssikkerheden for indbyggerne er dårlig. Landet har en lovgivende nationalforsamling, som vælges for fem år ad gangen. Landets indianere er garanteret tre pladser i nationalforsamlingen. I grundloven fra 1999 blev der oprettet en "civil magt", som tilføjelse til lovgivende, udøvende og dømmende magt. Den består af rigsrevisoren, rigsanklageren og ombudsmanden og peges ud af parlamentet i samarbejde med frivillige græsrodsorganisationer. Chavez har siden revideret forfatningen flere gange og fik ret til at vedtage ændringer på en række områder uden at skulle gå til Nationalforsamlingen. Chavez har foretaget dybtgående ændringer i det venezuelanske samfund, og har omdirigeret enorme summer af penge, som landet har tjent på grund af olieindustrien, til sociale programmer for fattige bønder. Det har gjort ham meget populær, især blandt landets mange fattige indbyggere, mens middelklassen og overklassen har været mere skeptiske overfor udviklingen. Specielt kritiserede mange præsidenten for at tage let på kriminaliteten. Præsidenten lavede også store ændringer i Venezuelas udenrigspolitik og blev kendt for stærke udfald mod Vesten generelt, og specielt USA. Den politiske opposition i landet har længe været splittet og har lidt indflydelse.  

Menneskelig udvikling

14

96 av 186

Venezuela er nummer 96 af 186 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Den venezuelanske økonomi er domineret næsten totalt af olieindustrien, der står for 80 procent af landets eksportindtægter og halvdelen af ​​statsbudgettet. Dette gør økonomien i Venezuela meget god i perioder med høje oliepriser, og tilsvarende dårlig under en lavkonjunktur. Trods gentagne forsøg på at udvikle andre sektorer i højkonjunktur tider, har landet kæmpet for at udvikle andre bæredygtige erhverv. Nogle andre sektorer blev udviklet i 1970'erne, som produktion af bauxit, jernmalm, nikkel og kul. Ingen af ​​disse er dog kommet tæt på at påvirke olieindustriens position. Venezuela er et af de stiftende medlemmer af Organisationen af ​​Olieeksporterende Lande (OPEC) og har stor betydning for udviklingen af ​​verdensmarkedet for olie. Da Hugo Chavez kom til magten i 1998, nationaliserede han det meste af olieindustrien og smed mange udenlandske investorer ud af landet. Dette resulterede i enorme indtægter til staten, som brugte det meste af disse ekstra ressourcer på sociale programmer og initiativer for de fattigste.

Den nuværende økonomiske krise har skabt voldsomme protester i Venezuela og de omkringliggende lande. Nabolande som Colombia, Brasilien og Peru har kritiseret Maduro-regeringen for brud på menneskerettigheder, samt den katastrofale håndtering af den økonomiske krise. Også USA viser modstand og har ført flere sanktioner mod landet. I 2018 rapporterede FN at over 500 mennesker er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker, og over 3 millioner er flygtet fra landet, som følge af madmangel og hyperinflation. I samme periode øgedes andelen af fattige indbyggere fra 30 til 90 procent. Venezuela er i dag et af de lande i verden med mest kriminalitet; heriblandt tyveri, drab og kidnapninger. I 2019 har mere end 50 lande vist deres støtte til oppositionsleder Juan Guaidó, hvoraf flere har anerkendt ham som midlertidig præsident, heriblandt Danmark. Dog er Maduro fortsat under støtte af landets militær, samt stormagter som Rusland og Kina. 

 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Venezuela på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

28 435 940

Mennesker i Venezuela

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 2 1

2,2

børn per kvinde i Venezuela

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24

24

børn der dør per 1000 levendefødte i Venezuela

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

Ingen statistik tilgængelig
BNP per indbygger i PPP-dollar i Venezuela

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

1 2 1 4 5
6 7 8 9 10

2,1

af befolkningen er underernærede i Venezuela

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 5 6 1

6,16

ton CO2-udslip per person i Venezuela

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Venezuela

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 6

9,6

af 10 personer har adgang til rent vand i Venezuela

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 7

9,71

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Venezuela

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

Ingen statistik tilgængelig
er forventet antal år i skolen i Venezuela

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

5

0,458

GII-indexen i Venezuela

Arbeid