Venezuela
Venezuelas økonomi er domineret totalt af olieindustrien og landet spiller en afgørende rolle i Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC). Efter flere årtier med relativt stabilt demokrati befinder landet sig nu i en humanitær krise.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Caracas
-
Etniske grupper
- Spaniere, italienere, portugisere, arabere, tyskere, afrikanere og forskellige indfødte.
-
Sprog
- Spansk, diverse mindre stammesprog
-
Religion
- Katolikker 96%, protestanter 2%, andre / uspecificeret / ingen: 2%
-
Befolkningtal
- 32.381.221
-
Styreform
- Forbundsrepublik
-
Areal
- 912 050 km2
-
Valuta
- Bolivar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 17 402 PPP$
-
Nationaldag
- 5. juli
-
Andre landesider
Geografi
Venezuela har store højlandsområder og i Andesbjergene i den vestlige del er toppene mere end 5000 meter over havets overflade. I nordvest ligger Sydamerikas største sø Maracaibo. I midten af landet ligger sletteområdet Llanos, som gennemskæres af den enorme Orinoco-flod. Venezuela har tusindvis af floder og en række dramatiske vandfald, herunder Angel Falls, verdens højeste vandfald. Den sydøstlige del af landet er Guyana-højland, som er dækket af savanne og tæt tropisk regnskov. Klimaet er tropisk i det meste af landet, med ensartet høje temperaturer hele året rundt og klart definerede regnperioder. Ved højere højder, er klimaet mere tempereret, med større temperaturudsving. Venezuela kæmper med store miljøproblemer på grund af dårligt reguleret olieproduktion og sværindustri. Omfattende skovhugst har ført til dårlig jord og reduceret biodiversiteten i regnskoven.
Historie
Venezuela var befolket af spredte indianske stammer, da europæerne kom til området i begyndelsen af 1500-tallet. Landet havde ingen etablerede stater, hvilket gjorde det nemt for Spanien at etablere en koloni i området. Spanien regerede landet indtil 1821, da Venezuela blev indlemmet i Storcolombia efter voldsomme kampe. Intern splittelse førte til Storcolombias kollaps tidligt i 1830, og Venezuela erklærede for første gang sin uafhængighed. De næste hundrede år var præget af ustabilitet og stadigt skiftende herskere uden egentlig kontrol over landet. Kun i 1959 havde landet en demokratisk valgt regering. De næste årtier var præget af social og økonomisk udvikling og politisk stabilitet. To moderate partier delte magten, og fyldte forskellige funktioner i samarbejdsregeringen. Gennem 1980'erne, førte økonomisk recession og høj befolkningstilvækst til nye uroligheder, der kulminerede med valget af Hugo Chavez ved præsidentvalget i 1998. Chavez stod til valg på et radikal program med et helt nyt parti og tog vælgerne med storm. Chavez blev midlertidigt væltet ved et militærkup i 2002, men vendte hurtigt tilbage til magten. I sin tid som præsident brugte investerede Chavez i et socialt projekt, som han kaldte "den bolivarianske revolution", der løftede folk ud af fattigdom og reducerede den økonomiske ulighed. Efter hans død i 2013 og indsættelsen af præsident Nicolás Maduro, har landet været i en økonomisk krise præget af kriminalitet og brud på menneskerettigheder.
Økologiske fodaftryk
1,4
Samfund og politik
Venezuela er en føderal republik, præsidenten er stats- og regeringschef. Præsident Hugo Chavez havde vedtaget en ny forfatning i 1999, hvilket gav ham omfattende beføjelser som hærchef og statsoverhoved. Præsidenten vælges for seks år af gangen og kan sidde i ubegrænset antal perioder. Landets domstoler regnes ikke for at være uafhængige fra regeringen fra regeringen og retssikkerheden for indbyggerne er dårlig. Landet har en lovgivende nationalforsamling, som vælges for fem år ad gangen. Landets indianere er garanteret tre pladser i nationalforsamlingen. I grundloven fra 1999 blev der oprettet en "civil magt", som tilføjelse til lovgivende, udøvende og dømmende magt. Den består af rigsrevisoren, rigsanklageren og ombudsmanden og peges ud af parlamentet i samarbejde med frivillige græsrodsorganisationer. Chavez har siden revideret forfatningen flere gange og fik ret til at vedtage ændringer på en række områder uden at skulle gå til Nationalforsamlingen. Chavez har foretaget dybtgående ændringer i det venezuelanske samfund, og har omdirigeret enorme summer af penge, som landet har tjent på grund af olieindustrien, til sociale programmer for fattige bønder. Det har gjort ham meget populær, især blandt landets mange fattige indbyggere, mens middelklassen og overklassen har været mere skeptiske overfor udviklingen. Specielt kritiserede mange præsidenten for at tage let på kriminaliteten. Præsidenten lavede også store ændringer i Venezuelas udenrigspolitik og blev kendt for stærke udfald mod Vesten generelt, og specielt USA. Den politiske opposition i landet har længe været splittet og har lidt indflydelse.
Menneskelig udvikling
118 av 188
Økonomi og handel
Den venezuelanske økonomi er domineret næsten totalt af olieindustrien, der står for 80 procent af landets eksportindtægter og halvdelen af statsbudgettet. Dette gør økonomien i Venezuela meget god i perioder med høje oliepriser, og tilsvarende dårlig under en lavkonjunktur. Trods gentagne forsøg på at udvikle andre sektorer i højkonjunktur tider, har landet kæmpet for at udvikle andre bæredygtige erhverv. Nogle andre sektorer blev udviklet i 1970'erne, som produktion af bauxit, jernmalm, nikkel og kul. Ingen af disse er dog kommet tæt på at påvirke olieindustriens position. Venezuela er et af de stiftende medlemmer af Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) og har stor betydning for udviklingen af verdensmarkedet for olie. Da Hugo Chavez kom til magten i 1998, nationaliserede han det meste af olieindustrien og smed mange udenlandske investorer ud af landet. Dette resulterede i enorme indtægter til staten, som brugte det meste af disse ekstra ressourcer på sociale programmer og initiativer for de fattigste.
Den nuværende økonomiske krise har skabt voldsomme protester i Venezuela og de omkringliggende lande. Nabolande som Colombia, Brasilien og Peru har kritiseret Maduro-regeringen for brud på menneskerettigheder, samt den katastrofale håndtering af den økonomiske krise. Også USA viser modstand og har ført flere sanktioner mod landet. I 2018 rapporterede FN at over 500 mennesker er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker, og over 3 millioner er flygtet fra landet, som følge af madmangel og hyperinflation. I samme periode øgedes andelen af fattige indbyggere fra 30 til 90 procent. Venezuela er i dag et af de lande i verden med mest kriminalitet; heriblandt tyveri, drab og kidnapninger. I 2019 har mere end 50 lande vist deres støtte til oppositionsleder Juan Guaidó, hvoraf flere har anerkendt ham som midlertidig præsident, heriblandt Danmark. Dog er Maduro fortsat under støtte af landets militær, samt stormagter som Rusland og Kina.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Venezuela på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
29 266 989
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,2
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
24
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
17 402
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
2,7
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,88
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,75
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
