Yemen
Yemen blev forenet i 1990 og er det fattigste land i Mellemøsten, men modsætningerne har været stærke. Landet er nu præget af borgerkrig og år med konflikt. Dette har skabt en humanitær krise for befolkningen i landet, hvor 2 ud af 3 har behov for humanitær hjælp.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Sana'a
-
Etniske grupper
- Primært arabere, men også afro-araber, sydøstasiater og europæere
-
Sprog
- Arabisk
-
Religion
- Islam, 65% af befolkning er Sunni og 35% er Shia
-
Befolkningtal
- 29 825 964 (2020)
-
Areal
- 527 970 km2
-
Valuta
- Yemenitiske rial
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 3 437 PPP$
-
Nationaldag
- 22. maj
-
Andre landesider
Geografi
Yemen er over 10 gange så stort som Danmark. Landet har et meget variereret landskab. Inden i landet er der bjerge, hvor der er meget tørt Langs Yemens kyst er der ørken. Mellem bjergene og kysten er der frugtbare højsletter. Landet omfatter 112 øer, og gør krav på, Kuri Muria i Adenbugten. Den yemenitiske grænse op til Saudi-Arabien er ikke endeligt fastlagt, mens grænsen til Oman blev etableret i 1995.
Landskabet i Yemen er fuld af kontraster, fra det frugtbare højland i vest til den tørre kyst og det bjergrige indre i øst. Det fremherskende klima er varmt, tørt ørkenklima, bortset fra højlandet, hvor der er en smule køligere. Tidligere var der overflod af dyreliv i Yemen, men de fleste arter er forsvundet.
Mangel på vand er et af landets største problemer. Alle floder i Yemen er tørlagte og fyldes kun, når det regner. Situationen er særlig alvorlig, fordi grundvandsniveauet falder, mens befolkningstilvæksten er høj. Værst står det til i hovedstaden, Sana'a, hvor øget behov øger risikoen for større akut vandmangel. Beregninger viser, at byen kan stå uden vand allerede i 2025.
Historie
Yemens beliggenhed ved indsejling til Rødehavet har gennem historien givet landet en vigtig strategisk position i forhold til handel, og i oldtiden var området med sin frugtbar jord og veludviklet landbrug et af verdens rigeste. Yemen har været underlagt mange forskellige imperier, bl.a. oldtidsriget Saba. I 1517 blev Yemen-området en del af Det Osmanske Rige. Osmannerne mistede kontrollen over området i 1630, men generobrede siden den nordlige del af Yemen i 1870’erne. I løbet af 1800-tallet begyndte briterne også at fatte interesse for området, især fordi det lå centralt i forhold handelen meleem Indien, Europa og Fjernøsten. I 1839 erobrede Det britiske ostindiske kompagni byen Aden på Yemens sydkyst. Da Suezkanalen åbnede i 1870 fik området en endnu større strategisk betydning. Briterne og osmannerne havnede derfor stadig oftere i krig om landområderne, og i begyndelsen af 1900-tallet blev de enige om at dele området mellem sig. Grænsen delte området op i Nordyemen og Sydyemen. De to parter trak sig senere ud af landet, først osmannerne efter 1. verdenskrig og siden briterne i løbet af 50’erne.
Under Den Kolde Krig var Nordyemen og Sydyemen på hver sin side i konflikten, da Sydyemen var allieret med Sovjetunionen, og Nordyemen var allieret med Vesten. I 1990 slog de to lande sig dog sammen og dannede republikken Yemen. Alligevel er forholdet mellem befolkningen i nord og syd stadig præget af konflikt og mistillid.
Yemen var blandt de arabiske lande, som i 2011 oplevede en række store demonstrationer kendt som Det Arabiske Forår. I Yemen førte uroligheder til et statskup og en efterfølgende borgerkrig; en borgerkrig der stadig er i gang, og som er blevet en slags stedfortræderkrig for Iran og Saudi-Arabien.
Læs mere om borgerkrigen på vores konfliktprofil om Yemen her
Økologiske fodaftryk
0,4
Samfund og politik
Yemens grundlov fra 1990 er usædvanlig demokratisk for regionen. Landet har et flerpartisystem med en præsident og nationalforsamling, som begge vælges ved frie valg, hvor også kvinder har stemmeret.
I praksis har landet dog været vanskeligt at regere, og regeringen har derfor haft meget lidt real magt. Mange områder bliver i realiteten styret af lokale klaner og deres støtter. Yemen er så meget et klansamfund, at befolkningen ofte føler større tilhørsforhold til den lokale klan eller stamme end til landet som helhed.
Grundloven gælder formelt stadig, men efter at præsident Saleh blev styrtet i 2011 har Yemen været præget af politisk kaos. Det er blevet udarbejdet et nyt grundlovsforslag, men det er ikke blevet indført på grund af borgerkrigen. FN anslår at ud af Yemens befolkning på 29,6 millioner, så er det 22 millioner, som har behov for humanitær hjælp som beskyttelse, vand og mad.
Menneskelig udvikling
180 av 188
Økonomi og handel
Yemen er et af de fattigste lande i Mellemøsten. Olie er den vigtigste indtægtskilde, hvilket er problematisk, da eksperter forudsiger at Yemen i en nær fremtid vil løbe tør for. De fleste indbyggere bor i landsbyer og ernærer sig ved jordbrug. På trods af, at kun 6% af landet er anset som dyrkbart, beskæftiger landbruget næsten halvdelen af den erhvervsaktive del af befolkningen.
Dyrkningen af det narkotiske stof khat er den mest indbringende produktion for landsbybefolkningen. Dette er et problem i et land med et stigende befolkningstal og stadig mindre ferskvand. Khat står for op til 25% af bruttonationalproduktet (BNP), men lægger beslag på store områder og betydelige vandmængder – som ellers kunne været brugt til at dyrke mad.
Over halvdelen af befolkningen i Yemen lever under fattigdomsgrænse. Børnedødeligheden er høj, og halvdelen af alle børn lider af underernæring. Den svage statsmagt har gjort det svært at drive skatter ind, hvilket betyder, at der findes en omfattende sort økonomi i landet. Det ustabile styre har desuden også betydet, at det har været svært at tiltrække udenlandske investeringer. Borgerkrigen har forværret den allerede vanskelige økonomiske situation.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Yemen på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
31 154 866
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,6
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
60
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
3 437
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
4,5
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,35
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
5,41
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
8,13
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
