Afghanistan

Introduktion

Afghanistan-konflikten har længe stået mellem et vestligt-støttet regime i hovedstaden Kabul på den ene side og oprørsgruppen Taliban på den anden. Denne konflikt begyndte, da USA bestemte sig for at invadere Afghanistan som en reaktion på al-Qaidas terrorangreb mod USA 11. september 2001.

Krigen i Afghanistan anslås at have kostet omkring 175.000 menneskeliv siden 2001. Blandt dem er mindst 47 000 civile, ifølge Watson Institute ved Brown University i USA.

Baggrund

Taliban, som i dag er en islamistisk oprørsgruppe, var frem til den USA-ledede invasionen i 2001, dem der sad på regeringsmagten i Afghanistan. I 2021 kom gruppen igen til regeringsmagten. 

Det er vigtigt at kende til fremvæksten af Taliban og Talibans forhold til terrornetværket al-Qaida, for at forstå hvorfor det var Afghanistan, der blev det umiddelbare mål for USA’s såkaldte globale krig mod terror.

Talibans fremvækst i Afghanistan har rødder fra Den Kolde Krig, hvor USA og Sovjetunionen støttede hver sin side i det som er kendt som den afghansk-sovjetiske krig i perioden 1979-1989.  

Krigen 1979-1989: kommunisme mod islamisme

Det Afghanske kommunistparti tog magten i Afghanistan i et statskup i 1978. Den kommunistiske regering tog initiativ til reformer, som skabte konflikt med de konservative, muslimske kræfter i landet. Konflikten udløste en borgerkrig.

Borgerkrigen førte til, at Sovjetunionen invaderede nabolandet Afghanistan for at sikre, at den kommunistiske regering ikke skulle falde. Men den afghanske modstandsbevægelse, kendt som Mujahedin, fik stor international støtte først og fremmest fra USA.

USA sendte våben, penge og udstyr til Afghanistan gennem Pakistan. USA så krigen i Afghanistan som en vigtig arena i magtkampen mod Sovjetunionen under Den Kolde Krig.

Taliban overtager regeringsmagten

Krigen mod kommunisterne blev afsluttet, da Sovjetunionen trak sine styrker ud i 1989, og den kommunistiske regering faldt i 1992. Ødelæggelserne efter krigen, og magtvakuummet som fulgte, gjorde, at forskellige oprørsgrupper fortsatte krigsføringen imellem sig.   

Afghanistan gik ind i en ny borgerkrig, hvor skiftende alliancer og folkegrupper stod over for hinanden. Borgerkrigen førte til, at den islamistiske Taliban-bevægelse gradvist fik kontrol over Kabul og tog regeringsmagten i 1996.

Den udløsende årsag

Efter Taliban overtog regeringsmagten, tillod de terrororganisationen al-Qaida at etablere sin hovedbase i Afghanistan. Al-Qaida blev grundlagt og ledet af Osama Bin Laden, som rekrutterede tidligere Mujahedin-soldater til sin terrororganisation.

Efter Sovjetunionen var bekæmpet, var det nu USA, der blev islamisternes vigtigste fjende, hvilket blandt andet også skyldtes USA indblanding i forskellige konflikter i Mellemøsten. Al-Qaida forsøgte at begå terrorangreb mod USA i de følgende år og hævdede at stå bag 11. september-angrebet i 2001.

Efter terrorangrebet krævede USA, at få Bin Laden udleveret fra Afghanistan, men uden held. USA truede samtidig den afghanske Taliban-regering med at bruge militære midler.

USA invaderede Afghanistan den 7. oktober 2001 og hævdede, det var i tråd med folkerettens princip om retten til selvforsvar. De fleste lande gav udtryk for, at USA havde ret til at invadere Afghanistan som følge af terrorangrebet 11. september.

Det var terrorangrebet mod USA, og at al-Qaida-ledelsen befandt sig i Afghanistan, som var den udløsende årsag til Afghanistan-konflikten, som vi kender den i dag, med vestlige militær styrker på den ene side og Taliban på den anden. Læs mere om al-Qaida her

2001: Krigen begynder

I samarbejde med oprørsgrupper i den såkaldte Nordalliance i Afghanistan, rykkede amerikanske styrker mod Kabul og styrtede Taliban-regimet to måneder efter at invasionen var begyndt.

USA fik en række allierede lande med i krigen i Afghanistan. Krigen blev omtalt af den amerikanske Bush-administration som begyndelsen på en global krig mod terror, hvor målet var at bekæmpe terrorgrupper som al-Qaida og regimerne, der husede dem, som Taliban-regeringen havde gjort i Afghanistan. Taliban-regeringen i Afghanistan var et godt eksempel på et sådant regime. 

Taliban bliver igen en oprørsgruppe

Til trods for Taliban-regimets fald var krigen ikke over. Efter at have undgået fuldstændigt nederlag i den første fase af krigen, grupperede det tilbageværende Taliban sig. Fra grænseområderne i Pakistan genoptog de i 2005 en omfattende guerillakrig mod den afghanske regering og de internationale styrker, som støttede den. Kampene steg i antal fra år til år, og i løbet af 2007-2008 havde Taliban genvundet meget af kontrollen over the sydlige og østlige Afghanistan. 

Lokal magtkamp som drivkraft i konflikten

Talibans vigtigste lokale modstandere i Afghanistan havde længe været Nordalliancen. Nordalliancen bestod af flere grupper af krigsherrer med forskellige interesser, men med en fælles fjende i Taliban. USA gjorde derfor Nordalliancen til sin vigtigste lokale allierede under invasionen i 2001.

Nordalliancen havde længe stået stærkt blandt folkegrupper som hazaraer, tadsjiker og usbekere i nord, mens Taliban havde fået mest støtte blandt pashtunere i landsbyerne i syd og øst. Allerede før 2001, i perioden da Taliban sad på regeringsmagten, havde Nordalliancen kontakt med USA, men havde kun kontrol over en lille del af landet i nordøst.  

Med USA, og de andre allieredes militære indtog i 2001, ændrede magtbalancen sig mellem Taliban og krigsherrene i nord. Taliban mistede aldrig helt sin lokale magtbase, selv efter at de blev kastet ud af Kabul og Nordalliancen fik øget magt gennem den nye regering.

Centralmagten i Kabul har repræsenteret en potentiel trussel mod lokale gruppers magtposition. Mange har derfor haft interesse i at støtte oprørsgrupper som Taliban, selvom de i udgangspunktet ikke sympatiserer med dem.

Mangel på viden om de lokale magtforhold, kombineret med manglen på en egentligt strategi og kommandostruktur, har gjort det vanskeligt for de internationale styrker at skabe fred og stabilitet i Afghanistan.

Den globale krig mod terror

Krigen i Afghanistan var begyndelsen på en ny amerikansk udenrigspolitik, som blev kendt som den "globale krig mod terror". Denne krig mod al-Qaida og deres allierede blev set som en global kamp, hvor USA førte krig og brugte militære midler i flere lande - ofte i strid med folkeretten.

Foruden krigen i Afghanistan har USA også interveneret militært i blandt andet Irak, Pakistan, Yemen, Somalia og Syrien under overskrift af ”den globale krig mod terror”.  Forskning fra Brown University i USA har beregnet, at over 800.000 mennesker har mistet livet som følge af krigen mod terror, og mindst 37 millioner har mistet deres hjem som følge af USA’s krige i årene efter 11. september 2001.

2021-2023: Fra krig til humanitær katastrofe

USA’s præsident, Joe Biden, erklærede i foråret 2021, at amerikanske militærstyrker skulle være ude af Afghanistan inden 11. september samme år. Den dato er symbolsk vigtig, da det er nøjagtigt 20 år efter al-Qaidas terrorangreb mod USA, som var årsagen til, at USA invaderede Afghanistan.

USA’s annoncering om fuld tilbagetrækning kan være begyndelsen på slutningen af den lange Afghanistan-krig, men har også givet Taliban fornyet tro på egne ambitioner og intentioner.

Den 15. august 2021 indtog Taliban hovedstaden Kabul, som den sidste af større og vigtige byer – og præsident Ashraf Ghani forlod landet. Samtidig begyndte næsten alle landes ambassader evakuering af personale, journalister og øvrige udenlandske folk samt udvalgte afghanere, der nyligt havde arbejdet for udenlandske styrker og ambassader. Taliban havde overtaget den fulde magt og erklærede krigen forbi.

Taliban som landets suveræne ledelse

Talibans overraskende magtovertagelse i 2021 skete hurtigt, hvilket medførte kaos, hurtig evakuering af internationalt personale og fortvivlede afghanere på flugt. Mange frygtede, især piger og kvinder, at ikke kunne få lov til at beholde de rettigheder, de havde i de sidste 20 år. 

Der var et betragteligt fald i krigshandlinger, efter Taliban overtog magten i 2021. Antallet af mord og voldshandlinger faldt i hele landet. Betingelserne for en række menneskerettigheder gik derimod fra dårligt til værre i løbet af 2022:

• I maj bestemte Taliban, at kvinder skulle dække sit ansigt.
• I november blev amputering og stening indført som straffemetoder.
• I december blev kvinder ekskluderet fra universiteter og blev nægtet at arbejde for internationale organisationer. 

Uenighed i Taliban

I løbet af 2023 er det blevet tydeligere, at der er stor uenighed i Taliban om vejen frem for landet, herunder spørgsmålet om kvindernes rolle og rettigheder. Den strengt religiøse Taliban-ledelse i Kandahar - ledet af gruppens øverste leder, Emir Haibatullah Akhundzaka, ser ud til at tilsidesætte Taliban-regeringen i Kabul i sådanne spørgsmål. 

 Den humanitære situation

• To tredjedele af befolkningen har behov for nødhjælp - det vil sige omkring 28 millioner mennesker, FN's kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA). 
• Omkring 17 millioner afghanere er i akut fare for at sulte ihjel.
• Ved indgangen til 2022 var der næste 3 millioner registrerede afghanske flygtninge, samt over 4,3 millioner internt fordrevne afghanere i Afghanistan.
• For civile er Afghanistan blevet farligere og farligere. FN har rapporteret, at flere kvinder og børn er blevet dræbt i første halvdel af 2021 end i noget andet første halvår siden 2009
• FN anslog i 2022 at 97% af befolkningen i Afghanistan lever under fattigdomsgrænsen.

FN's rolle i konflikten

USA havde ikke et egentligt mandat fra FN, da de i oktober 2001 startede militære aktioner mod Afghanistan. De påberåbte sig retten til selvforsvar, forankret i FN-pagtens artikel 52. Mange lande accepterede denne fortolkning og udtrykte støtte til USA. 

Nogle folkeretseksperter er uenige i en sådan fortolkning af selvforsvarsretten. Der er også uenighed om, hvorvidt resolutionen, som kom fra FN’s sikkerhedsråd som følge af USA's invasion (res. 1368), skal tolkes som en bekræftelse af USA’s ret til at bruge magt imod Afghanistan i selvforsvar.

Folkeretsekspert, Ståle Eskeland, er blandt dem, som mener, at der hverken fandtes en selvforsvarssituation eller et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd, og at angrebet på Afghanistan dermed var en aggressionsforbrydelse efter folkeretten.   

Andre eksperter, såsom Hellestveit og Nystuen, mener at lovligheden i henhold til folkeretten af operationerne mod al-Qaeda i Afghanistan var klar, men at det er mere usikkert, om retten til selvforsvar tillod angreb på Taliban - hvilket også førte til regimeskifte i Afghanistan. 

ISAF-styrken

Den 20. december 2001 vedtog FN’s sikkerhedsråd at tillade en international militær styrke i Afghanistan for at varetage sikkerheden i Kabul og omkringliggende områder. Styrken hed International Security Assistance Force (ISAF) og blev ledet af Storbritannien, frem til NATO overtog ledelsen i august 2003. Samme år blev mandatet udvidet til at gælde hele Afghanistan. ISAF-operationen blev afsluttet i 2014. 

NATO fulgte op på afslutningen af ISAF-operationen med en ny operation i Afghanistan, Resolute Support Mission, fra den 1. januar 2015. Denne operation havde til opgave at bidrage med oplæring, træning og støtte til afghanske styrker. NATO begyndte afviklingen af opdraget i 2021.

FN-operationen UNAMA

Fra 2002 har FN har sin egen politiske mission i Afghanistan, UN Assistance Mission in Afghanistan (UNAMA), som udgør ca. 1500 civilt ansatte og 14 militære rådgivere. Nogle af UNAMA’s opgaver er at bistå valgprocesser samt at observere de over 30 FN-organisationer og programmer, som arbejder i Afghanistan.

FN’s tilstedeværelse før konflikten

FN havde projekter i Afghanistan allerede i 1950’erne. Under the sovjetiske besættelse drev UNHCR flygtningelejre for afghanere i Pakistan og Iran. FN har også sat stort ind på minerydning, da gamle miner er et stort problem i landbrugsjorden i Afghanistan. 

Danmarks rolle i konflikten

Siden 2001 har Danmark bidraget til at styrke stabilitet og sikkerhed i Afghanistan. Fra 2015 har det fulde ansvar for landets sikkerhed og politiske, økonomiske og sociale udvikling ligget hos afghanerne. Danmark bistod, sammen med det internationale samfund, fortsat med betydelig støtte frem til august 2021.

Den danske indsats i Afghanistan skulle forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister. Samtidig skulle den bidrage til et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kunne tage vare på sin egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Tiden må vise, hvordan fremtiden ser ud for Afghanistan.

https://um.dk/da/udenrigspolitik/lande-og-regioner/asien/danmark-i-afghanistan/

Kilder

The Economist, PRIO, Store norske leksikon, BBC, New World fra UNA-UK, NUPI Skole, regjeringen.no, Brown University, Flyktninghjelpen, NRK, Aftenposten.

Bøger/rapporter:

• Norges offentlige utredning (NOU 2016:8) "En god alliert - Norge i Afghanistan 2001-2014"
• Adam Jones "Genocide" (2006:47)
• Ståle Eskeland, "De mest alvorlige forbrytelser" (2011:136).
• Cecilie Hellestveit og Gro Nystuen "Krigens folkerett" (2020:78)
• Brown University: Costs of War: "Creating Refugees: Displacement Caused by the United States’ Post-9/11 Wars" (2020).

Tidslinje over konflikter i Vest-Asien