[[suggestion]]
Børnekonventionen

Vedtatt

20.11.1989

Trådt i kraft

02.09.1990

Les mer på engelsk

Convention on the Rights of the Child

Den internationale konvention om barnets rettigheder blev åben for underskrifter den 20. november 1989. Konventionen blev udformet af FN’s Menneskerettighedskommission og er baseret på FN’s erklæring om barnets rettigheder, der blev vedtaget 30 år tidligere. Konventionen trådte i kraft allerede den 2. september 1990, efter at 20 lande havde ratificeret aftalen. Gennemførelsen af konventionen overvåges af FN’s børnekomité, der jævnligt evaluerer tilstanden i de enkelte lande og kommer med anbefalinger på baggrund af deres observationer. Konventionen er meget omfattende og dækker de fleste aspekter indenfor barnets rettigheder til liv, skolegang, udvikling, beskyttelse og deltagelse.

Færdiggørelse

Børnekonventionen er en af de mest omfattende menneskerettighedskonventioner i FN-regiet. Det er både dens styrke og dens svaghed: dens omfattende karakter gør medlemskabet af konventionen særligt betydningsfuldt, men samtidig svækkes dens betydning ved at en lang række stater har fået mulighed for at opstille forbehold for store dele af indholdet. Forbeholdene demonstrerer tydeligt, hvor problematisk det kan være at vedtage en lov for, hvordan den bedste barndom ser ud – ’barnets bedste’ løber som en rød tråd gennem alle artiklerne i konventionen, og det er på ingen måde universelt anerkendt at børn kan have egne rettigheder.

Op til at konventionen blev vedtaget, var barnets retslige status i en række lande først og fremmest knyttet til forældrenes – og deres ret til at bestemme over deres børn. Børnekonventionen kan ses som et forsøg på at opnå almen anerkendelse af, at børn også er selvstændige individer med særskilte behov og rettigheder. Konventionen er blevet kritiseret for udformningen af enkelte af dens artikler, især artikel 38, hvor minimumsalderen for børnesoldater er sat til 15 år. Denne artikel og andre af de, der er blevet udsat for kritik, er siden hen blevet forsøgt justeret gennem en række forskellige tillægsprotokoller, som medlemmerne selv kan bestemme, om de vil tilslutte sig.

Ressourcer