[[suggestion]]
FN og Danmark
FN og Danmark

Flaget for De Forende Nationer (FN) 

Hvordan og hvorfor er Danmark med i FN?

Danmark blev en del af Forenede Nationer (FN) i 1945 efter 2. Verdenskrigs afslutning. Den nye verdensorganisation skal som kollektiv sikkerhedsorganisation ”frelse kommende generationer fra krigens svøbe”, som udviklingsorganisation ”fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed ”, som menneskerettighedsorganisation ”bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder” og i det hele taget ”skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes ”, som der står i FN-pagten, der er en slags grundlov for organisationen.

I 1945 var Danmark en af de 51 lande, som indgik i FN ved FN-pagtens ikrafttrædelse. FN blev ved dens oprettelse et udtryk for en ny verdensorden, hvor krig og konflikt skulle løses ved fredelige forhandlinger og mægling, i stedet for den tidligere traditionelle magtpolitik. Op gennem historien, har det været svært for mindre stater, som Danmark, at hævde sin ret i international politik. En verden med internationale love og regler (folkeret) er specielt vigtig for små lande som Danmark, således at det ikke kun er de store lande, med mange økonomiske- og militære ressourcer som bestemmer. Det at Danmark blev medlem af FN gjorde, at Danmark i 1945 blev bragt på niveau med de stører stater og fik en international og sikkerhedsmæssig indflydelse.

Danmark deltager aktivt i FN’s arbejde. Danmark er med til at sikre, at danske værdier og interesser bliver varetaget i FN’s daglige arbejde. Det er i dansk interesse at støtte reformer i FN, som kan være med til at sikre ressourcer, så FN fortsat kan gøre en forskel i verden. I Danmark er der stor tiltro til internationalt samarbejde og langsigtede aftaler, som skal bekæmpe globale udfordringer som klimaforandringer, fattigdom og krig. FN er derfor helt central, når det kommer til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

Danmarks bidrag til fred og sikkerhed gennem FN

Danmark har været en del af FN's fredsbevarende missioner siden den første mission i 1948. Danmark har siden bidraget til FN’s fredsbevarende missioner i Mellemøsten, Afrika og i det tidligere Jugoslavien. Danmarks engagement i det fredsbevarende arbejde har dog i de seneste år været dalende. Det er FN's Sikkerhedsråd, som har det overordnede ansvar for international fred og sikkerhed. Hvis der opstår en konflikt, er det op til Sikkerhedsrådet at fremme dialog mellem de stridende parter og finde en fredelig løsning. Hvis ikke parterne er villige til et kompromis, er det op til Sikkerhedsrådet at vedtage sanktioner, som skal følges af medlemsstaterne. Sikkerhedsrådet kan også give mandat til militær indgriben igennem fredsbevarende operationer. Fredsbevarende operationer består af politiet, militæret og civile personer fra hele verden. Dette kan handle om fredsmægling, nedrustning og genopbygning af lande, som har været i krig. Denne brede tilgang skal være med til at sørge for at konflikter ikke eskalerer og bliver væbnet. FN er vigtig for Danmark og resten af verdens sikkerhed.

Behovet for FN's fredsbevarende arbejde har været stigende gennem de seneste ti år. Tidligere vedtog Sikkerhedsrådet ca. 15 resolutioner årligt, og i dag vedtager de op imod 65 resolutioner årligt. FN bruger ca. 6,5 milliarder US dollars hvert år på fredsbevarende operationer. I de seneste år har Sikkerhedsrådet også behandlet emner, som ikke blot er landespecifikke, men som også involverer en sammensætning af flere nationer, terrorisme eller voldelig ekstremisme, beskyttelse af civile, kvinders rolle i konflikter og beskyttelse mod seksuel vold i konfliktzoner.

Danmark har været en del af Sikkerhedsrådet fire gange i alt. Den seneste periode var fra 2005-2006. Lige nu kandiderer Danmark til at blive genvalgt for perioden 2025-2026. Måden, man får plads i Sikkerhedsrådet, er gennem afstemning i FN’s Generalforsamling. Her tæller hvert lands stemme lige meget, uafhængigt af størrelsen på landets folketal eller økonomi. Sikkerhedsrådet har fem permanente og ti ikke-permanente medlemmer. De permanente medlemmer er USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig. Alle lande kan stille op til de ti pladser i Sikkerhedsrådet. Fem af de ti pladser vælges hvert år, så alle de ikke-permanente medlemmer sidder i Sikkerhedsrådet i to år. De fem pladser, der skal konkurreres om hvert år, er på samme tid opdelt i forskellige regioner.

Danmark er blevet valgt til FN’s Menneskerettighedsråd

Danmark lægger et stort arbejde i at fremme menneskerettigheder. Danmark arbejder særligt for bekæmpelsen af tortur, fremme ligestilling og oprindelige folks rettigheder. I perioden 2019-2021 er Danmark valgt til FN’s Menneskerettighedsråd. Under overskriften ”Dignity, Dialogue and Development”, vil Danmark arbejde for værdighed og menneskerettigheder gennem dialog og udvikling. Danmark vil arbejde for at effektivisere og forbedre FN’s menneskerettighedssystem. Menneskerettighedsrådet er FN’s øverste organ i menneskerettighedsspørgsmål og er direkte underlagt FN’s Generalforsamling. Menneskerettighedsrådet blev oprettet i 2006 og mødes i Genève. Menneskerettighedsrådet har ansvaret for, at menneskerettighederne bliver styrket og beskyttet og for at tage del i situationer, hvor menneskerettigheder bliver brudt. Menneskerettighedsrådet har 47 medlemmer, som vælges for tre år ad gangen. Hvert medlem skal godkendes med mere end halvdelen af stemmerne i FN’s Generalforsamling. Rådsmedlemmer kan også blive fjernet med 2/3 af et flertal i Generalforsamlingen, i tilfælde af at der er bevis for menneskerettighederne bliver krænket i hjemlandet. Regionerne har et fast antal medlemmer, baseret på folketal: Afrika (13), Asien (13), Latinamerika og Caribien (8), Østeuropa (6), Vesteuropa (7).

Dansk bidrag til bæredygtig udvikling i verden

I 2015 vedtog FN's medlemslande de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Bæredygtig energi, ligestilling, kvalitetsuddannelse og kvinders rettigheder er blandt Danmarks mærkesager. Danmark deltager sammen med en række andre medlemslande for at støtte implementeringen af Verdensmålene. Danmark bidrager også økonomisk til udviklingsbistand i verden.  

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget for at skabe bedre leveforhold for alle verdens borgere og sikre planetens fremtid. Verdensmålene er universelle og fokuserer derfor i lige så høj grad på Danmark og Norden som på de fattigste lande i verden. Verdensmålene handler b.la. om fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, ligestilling, sundhed og bekæmpelse af klimaforandringerne. Danmark ligger relativt højt i forhold til opfyldelsen af Verdensmålene, men der er stadig lang vej endnu. Danmark præsterer kun middelmådigt på mål 12 og 14 som omhandler bæredygtigt forbrug og livet i havet. Den seneste spotlightrapport fra 92-gruppen og Globalt Fokus peger bl.a. på, at Danmark med den nuværende indsats, kun vil nå i mål med et af de 17 Verdensmål i 2030, nemlig mål 7: bæredygtig energi. Vigtigst af alt så mangler Danmark en ny handlingsplan for at gennemføre målene.

Danmark som bidragsyder

Danmark er et af de få lande, som har levet op til FN’s minimumskrav om at betale 0,7 pct. af BNP til officiel udviklingsbistand. Det er langt fra det hele af den danske udviklingsbistand, der går til FN eller FN’s arbejde, men det har særligt været på baggrund af den danske tradition for at give en høj udviklingsbistand, der har gjort Danmark særlig positivt bemærket.

Det er bl.a. på denne baggrund, at Danmark og FN i 2013 samlede 11 FN-kontorer i FN Byen i København:

Den Internationale Migrationsorganisation IOM, med et dansk landekontor; FN's Udviklingsprogram UNDP, med UNDP’s nordiske repræsentationskontor og UNDP’s Global Shared Services Unit; FN’s miljøprogram UN Environment (tidligere UNEP), med UNEP DTU Partnership og Climate Technology Center and Network (sammen med UNIDO); FN's Befolkningsfond UNFPA, med UNFPA’s nordiske kontor og UNFPA’s indkøbskontor; FN’s Flygtningeorganisation UNHCR, med UNHCR’s Regionale Repræsentation for Nordeuropa samt en række af UNHCR’s globale hovedkvarters funktioner; FN’s Børnefond UNICEF, med UNICEF Supply Division, FN's Organisation for Industriel Udvikling UNIDO, med Climate Technology Center and Network (sammen med UN Environment); FN’s kontor for projektledelse UNOPS; FN's enhed for ligestilling og forbedring af kvinders forhold UN Women, med UN Womens nordiske kontor; FN's Fødevareprogram WFP, med WFP’s nordiske kontor; samt Verdenssundhedsorganisationen WHO, med WHO’s Regionale Kontor for Europa. Den første FN-organisation, der kom til København, var i øvrigt WHO i 1956.

Danmark har tjent flere milliarder på at få FN-organisationerne til København. Danmark får sit FN-bidrag 15 gange igen, fordi FN’s organisationer køber danske varer og tjenester. Danmark er altså det vestlige land, som får flest penge ud af sit FN-medlemskab. I 2006 bidrog Danmark med ca. 70 millioner kr. til FN’s budgetter. Men til sammenligning betalte FN over 1 milliard kr. for danske varer og tjenester.

Danskere i FN-systemet

Danmarks forhold til FN varetages til dagligt af den danske FN-mission i New York og Genéve, og i Udenrigsministeriet hører FN til i kontoret for Multilateralt Samarbejde, MUS.

I tidens løb er der flere danskere, som har varetaget topposter i FN, bl.a.:

Aksel Wiin-Nielsen, professor og forsker i metrologi, generaldirektør for den internationale meteorologi-organisation (WMO) i Genéve i Schweiz fra 1980 – 1983.

Christian Friis Bach, tidligere radikal udviklingsminister fra 2011-2013, eksekutivsekretær for FN’s økonomiske kommission for Europa, UNECE fra 2014 - 2017.

Ellen Margrethe Løj, tidligere ambassadør for Danmarks FN-mission i New York 2001-2007, der i 2008-2012 ledede FN’s mission i Liberia og i 2014-2016 ledede FN’s mission i Sydsudan.

Erling Dessau, vicedirektør for FN’s Udviklingsprogram (UNDP) i 1977, Vice-landechef for UNDP i Tyrkiet i 1975-79, landechef for UNDP og lokal koordinator for FN i Indien i 1990-94, Somalia i 1994-96 og Afghanistan 1996-98. Rådgiver UNESCOs generaldirektør i Paris i 1998-2004 samt rådgiver til rektor for FN’s Fredsuniversitet i Costa Rica i Mellemamerika fra 2000-2006.

Finn Reske-Nielsen, 2006 – 2013 chef for FN's fredsbevarende mission i Østtimor (United Nations Integrated Mission in Timor-Leste (UNMIT). Tidligere ansat i FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) fra 1977-80, i FN’s sekretariat fra 1980-89 og i FN’s udviklingsprogram (UNDP) 1989-2006.

Frederik Harhoff, juraprofessor, retschef for FN’s krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR, International Criminal Tribunal for Rwanda) 1996-1998. Retschef ved FN’s internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien 2002. Udpeget som ikke permanent dommer i FN’s internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien 2007-2013.

Halfdan Mahler, læge, tidligere generaldirektør i FN’s sundhedsorganisation WHO i 1973 – 1988.

Ib Petersen, tidligere ambassadør for Danmarks FN-mission i New York fra 2013 - 2019, blev i 2015 formand for bestyrelsen i UN Women. Er nu assisterende generalsekretær, hvor han fungerer som vice-eksekutivdirektør for FN’s Befolkningsfond, UNFPA.

Jens Anders Toyberg-Frandzen, dansk diplomat, har tidligere haft poster i FN’s Udviklingsprogram (UNDP) i New York, Bhutan, Nepal og Tyrkiet. Assisterende generalsekretær i FN’s politiske departement i New York fra 2014-2015. Ledede FN’s mission i Yemen i 2019.

Jens Christian Wandel, FN-diplomat, ansat ved UNDP i 1988 herefter chef for UNDP’s Regionalkontor for Østeuropa, tidligere FN-chef i Turkmenistan og arbejdet for UNDP i Samoa, Vietnam og Krigisistan. Stod bag strategiske ledelses- og organisationsudviklingsprojekter ved FN’s hovedkvarter i New York fra 2001 – 2008. Tidligere Assisterende Administrator og chef for UNDP’s Bureau of Mangement fra 2012 – 2017. Siden 2018 har han rådgivet FN’s generelsekretær António Guterres i FN’s reformproces.

Kurt Mosgaard, tidligere militærrådgiver og ministerråd ved den danske FN-mission i New York 2001- 2003 med sæde i FN’s Special Comittee on Peacekeeing Operatons (C-34). Fra 2005 – 2007 var han Force Commander for FN’s styrke i Vestsahara (MINURSO) og fungerende Head of Mission fra 2006 – 2007. Fra 2009 – 2012 var han chef for FN’s udrykningsbrigade SHIRBRIG.

Lise Kingo, direktør for FN’s Global Compact organization fra 2015 – 2020.

Michael Lollesgaard, hærchef, der i 2015-2016 ledede den militære del af FN-styrken MINUSMA i Mali og i 2019 ledede han FN’s mission i Yemen.

Michael Møller, tidligere 12. generaldirektør for FN’s europæiske hovedkvarter i Genéve – den tredjehøjeste position i FN-hierarkiet. Var i 2008-2011 udøvende direktør for Kofi Annan Fonden. FN’s særlige repræsentant for Cypern fra 2006-2008. Ageret direktør for FN’s politiske, fredsbevarende og humanitære affærer fra 2001-2006. I 1997-2011 stod han for vicegeneralsekretærens kontor for politiske affærer ved hovedkontoret i New York. Michael Møller påbegyndte sin karriere i FN i 1979 ved FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).

Mogens Lykketoft, tidligere formand for folketinget og tidligere udenrigsminister, finansminister og minister for skatter og afgifter, der i 2015 – 2016 var formand for FN’s 70. Generalforsamling.

Pernille Dahler Kardel, diplomat, Peace and Stabilisation, Special coordinator i Libanon, for FN og Deputy Special Representative i Kabul Afghanistan for FN.

Peter Hansen, diplomat, FN-embedsmand fra 1978 og tidligere chef for FN’s Organisation for palæstinensiske Flygtninge (UNRWA) fra 1996-2005.

Poul Hartling, Danmarks statsminister fra 1973-75, FN’s flygtningehøjkommissær fra 1977-85.

BEMÆRK: Dette er kun et lille udpluk af danskere, som er nået langt i FN-systemet.

 

Kilder

danmarkshistorien.dk, globalnyt.dk, um.dk, fnnewyork.um.dk, fmn.dk, dr.dk og UN.dk