[[suggestion]]
Danmark kandiderer til Sikkerhedsrådet
Danmark kandiderer til Sikkerhedsrådet

Sikkerhedsrådet

Hvad betyder det, at Danmark kandiderer til Sikkerhedsrådet?

FN's Sikkerhedsråd er det mest magtfulde organ i FN og består af 15 medlemslande. Sikkerhedsrådet har hovedansvaret for FN's arbejde med at bevare fred og sikkerhed i verden. Der er 5 faste medlemslande, de sejrende parter fra 2. Verdenskrig, Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA – mens de 10 øvrige pladser går på skift mellem FN’s øvrige medlemslande. Som regel vælges fem lande fra Asien og Afrika, to fra Latinamerika og Caribien, to fra ’Vesteuropa og andre’ (Australia, Canada og New Zealand) og et fra Østeuropa. Hvert år udskiftes fem af de ikke-faste medlemslande, og disse vælges af FN’s generalforsamling for en 2-årig periode. For at blive valgt skal et land have 2/3 af de afgivne stemmer i FN’s Generalforsamling, dvs. mindst 129 stemmer, hvis alle 193 medlemslandene stemmer. 

Det er en af disse pladser, som Danmark ønsker i perioden 2025-2026. Flere kandidater kan nå at melde sig helt frem til 2024. Siden 1990 har der været kampvalg i 11 ud af 16 valg til Sikkerhedsrådet, så det er ikke helt usandsynligt, at Danmark ville kunne komme i kampvalg med f.eks. Canada, Tyrkiet eller Israel. Pladsen er dermed ikke sikker, selvom vi har ventet 20 år på den. Danmark sad senest i Sikkerhedsrådet i perioden 2005-06. Her undgik vi et kampvalg, hvilket i høj grad skyldtes, at Danmark drog fordel af det mangeårige støtte til FN’s arbejde – herunder deltagelse i flere fredsbevarende aktiviteter. Siden da har Danmarks bidrag og deltagelse i fredsbevarende arbejde dog været stærkt dalende, så Danmark skal i gang med en effektiv kampagne i de relevante internationale fora, hvis pladsen skal sikres.

Danmark har tidligere været i Sikkerhedsrådet i perioderne 1953-1954, 1967-1968, 1985-1986 og 2005-2006.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt, at Danmark får en plads i Sikkerhedsrådet?

Som medlem i Sikkerhedsrådet vil Danmark være med, når vigtige beslutninger tages. Sikkerhedsrådet er det vigtigste organ i verden, hvad angår fred og sikkerhed – og Danmark vil være én blandt kun 15 stemmer i rådet i en 2-årige periode. Danmark vil blive lyttet til og taget alvorligt – og det er derfor en kæmpe chance for international indflydelse.

Der har løbende været en kritik af FN’s Sikkerhedsråd – både i forhold til organisering med de 5 faste medlemmer, men især også disses interne rivalisering og vetoret. Vetoretten betyder, at hvis bare ét af de faste medlemslande stemmer i mod et forslag, så kan det ikke vedtages. Dette har ofte hindret Sikkerhedsrådet i at vedtage resolutioner. Ofte drejer uenighederne sig om dilemmaet mellem, at FN og Sikkerhedsrådet ikke må blande sig i et lands interne forhold, men samtidig er essensen af FN’s virke, at medlemslandene skal overholde menneskerettigheder, hvilket ofte ikke er tilfældet, når der er krig og konflikt. Men Sikkerhedsrådet spiller alligevel en meget vigtig rolle – og er en vigtig arena for også små og mellemstore lande, der ønsker at præge den globale udvikling. Det kan f.eks. være at arbejde for beskyttelse af civile og forhandling i konkrete konflikter samt at inddrage eksperter og andre grene af FN-systemet, inden der tages beslutninger.

Medlemslandene i rådet, herunder Danmark hvis vi får en plads i 2025-2026, kan ikke gennemtvinge egne interesser, men kan skabe resultater gennem dialog og samarbejde. På trods af at de fem faste medlemmers vetoret ofte har sat en kæp i hjulet for vigtige beslutninger, så har bredt samarbejde mellem de øvrige 10 lande rykket grænser, og vigtige kompromisser blevet indgået – f.eks. i Syrien, hvor det desværre ikke er lykkes at skabe fred, men i det mindste at sikre fri adgang for humanitær nødhjælp til civilbefolkningen.
De 10 ikke-faste medlemslande kan også være uenige på mange områder, men har det til fælles, at de ønsker: at reducere de faste medlemmers dominans, at gøre rådets beslutningsprocesser mere transparente og inklusive, at øge respekten for folkeretten. Da landene kun sidder i en 2-årig periode ad gangen, er det ofte, at de valgte medlemslande aftaler at videreføre hinandens internationale mærkesager – som eksempelvis ’Klima og Sikkerhed’, der er en stafet-mærkesag fra Sverige i 2019, overleveret til Tyskland i følgende periode – og videre til Norge i 2021.

Ansvaret for tilrettelæggelse af Sikkerhedsrådets dagsorden går på skift mellem de lande, der sidder der. Det kaldes for Formandskabet og dette skifter hver måned, hvilket betyder, at hvert land får deres tur 1-2 gange i deres 2-årige periode. Her har de mulighed for at sætte fokus på særlige temaer eller konflikter – og kan på den måde være med til at skabe fælles forståelse og måske lige frem fælles beslutninger og resultater.

Danmarks prioriteter i Sikkerhedsrådet i 2005-2006 var: Nye trusler med fokus på terrorbekæmpelse, FN’s konfliktforebyggelse og konflikthåndtering, Afrika, Styrkelse af Sikkerhedsrådet med fokus på den internationale retsorden. Det bliver spændende at se hvilke prioriteter Danmark vælger denne gang, hvis vi får plads i 2025-2026. Under alle omstændigheder: ”Danmark vil blive en stærk stemme for fred og menneskerettigheder” udtalte tidligere Udenrigsminister, Kristian Jensen på, et pressemøde den 9. marts 2021 - i forbindelse med hans udnævnelse som særlig udsending i Danmarks bestræbelser for en plads i Sikkerhedsrådet 2025-2026.

 

Kilde:

DIIS

https://www.diis.dk/publikationer/udvalgte-10

Altinget

https://www.altinget.dk/artikel/frederiksen-indkalder-til-pressemoede-hvor-ny-post-til-kristian-jensen-ventes-at-blive-praesenteret

https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/det-vil-vaere-en-udenrigspolitisk-katastrofe-af-en-anden-verden-hvis-vi-ikke-bliver-valgt-ind-i-sikkerhedsraadet

Jørgen Estrups tale til FN-forbundet Landsmøde 2020

https://fnforbundet.dk/media/1260/joergen-estrup-_-politisk-beretning-_-fnforbundets-landsmoede-2020.pdf