[[suggestion]]
Stop sult

"Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug"

2.1) Giv alle adgang til sikker og næringsrig mad

Inden 2030 skal vi afskaffe sult, og vi skal sikre, at alle mennesker har adgang til sikker, næringsrig og tilstrækkelig mad, året rundt.... Fokus er især på de fattige og mennesker i udsatte situationer, heriblandt spædbørn.

les mer

2.2) Stop alle former for fejlernæring

Vi skal stoppe alle former for fejlernæring inden 2030. Det omfatter også, at vi inden 2025 når de internationalt vedtagne mål om a...t nedsætte væksthæmning og udmagring af børn på grund af fejlernæring, og at vi tilgodeser næringsbehovene hos teenagepiger, gravide kvinder, samt ældre mennesker.

les mer

2.3) Små fødevareproducenter skal producere det dobbelte

Inden 2030 skal vi fordoble produktiviteten og indkomsten for små fødevareproducenter. Især for kvinder, oprindelige folk, familielandbr...ug, husdyrholdere og fiskere. Det skal blandt andet ske gennem sikker og lige adgang til jord, viden, bankydelser, markeder og muligheder for at skabe øget værdi og beskæftigelse, også uden for landbruget.

les mer

2.4) Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig

Vi skal sikre bæredygtig fødevareproduktion inden 2030. Der skal implementeres robuste landbrugsteknikker, der både øger produkti...viteten og hjælper med at bevare økosystemer, og som styrker tilpasningen til klimaforandringer, ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer. Teknikkerne skal desuden løbende forbedre kvaliteten af jorden.

les mer

2.5) Bevar den genetiske mangfoldighed i fødevareproduktionen

Inden 2020 skal vi bevare den genetiske mangfoldighed af frø, kulturplanter og husdyr i landbruget samt deres beslægtede vilde arter. Det skal... blandt andet ske gennem fornuftigt forvaltede frø- og plantebanker, både på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Vi skal også fremme ligelig deling og adgang til de fordele, som brugen af genetiske ressourcer og traditionel viden giver.

les mer

2.a) Investér i landbrugets infrastruktur og teknologi

Vi skal investere mere i infrastruktur i landområder, samt landbrugsforskning og rådgivningsydelser, udvikling af teknologi, og gen-banker for ...planter og husdyr. Blandt andet gennem forbedret internationalt samarbejde, for at gøre landbrugene mere produktive i udviklingslandene, især i de mindst udviklede lande.

les mer

2.b) Handelsbarrierer og markedsførvridninger i landbruget skal forhindres

Vi skal forhindre og rette op på handelsbarrierer og forvridninger i verdensmarkedet for landbrugsprodukter. Det skal blandt andet ske ved at elimine...re alle former for statsstøtte til eksport af landbrugsvarer, samt alle eksporttiltag med lignende effekt, i overeensstemmelse med mandatet fra Doha-forhandlingsrunden.

les mer

2.c) Gør fødevaremarkeder mere stabile og giv adgang til information

Vi skal sikre, at verdens markeder for fødevarer fungerer ordentligt. Der skal være adgang til aktuel markedsinformation, blandt andet om st&o...slash;rrelsen af fødevarelagre, for at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i fødevarepriserne.

les mer

Sult  

Verden er ikke tæt på at nå målet om at stoppe sult inden år 2030. 

  • I 2019 led ca 690 millioner mennesker af sult. Dette er 8,9 % af verdens befolkning.
  • Antallet af mennesker som sulter er steget til 10 millioner det sidste år, og er steget med 60 millioner siden år 2014.
  • Ca to milliarder mennesker fik ikke næringsrig eller nok mad i år 2019.

Krig, ekstremt vejr og økonomiske nedgangstider er hovedårsagerne til, at mennesker lider af akut sult. Sult og fejlernæring er den største sundhedstrussel på verdensplan - større end AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen. Mennesker som sulter er mindre produktive og har derfor større udfordringer med at opretholde deres levebrød. De bliver også lettere syge og har større problemer med at komme sig efter en sygdom. 

Børn er specielt sårbare overfor fejlernæring. Sult kan føre til, at de ikke udvikler sig fysisk og mentalt som de skal. Næsten halvdelen af alle børnedødsfald sker på grund af fejl- eller underernæring.  

  • 144 millioner børn under fem år led af væksthæmning i 2019.  

Madsikkerhed

Madsikkerhed er at have tilgang til nok mad, sikker mad og næringsrig mad, for at kunne leve et aktivt og sundt liv. 

Madsikkerhed handler både om hvor meget mad, som er tilgængeligt i et samfund og i hvilken grad mennesker har adgang til den. En husholdning har madsikkerhed når ingen går sultne rundt eller lever i frygt for kronisk sult. 

Madsikkerhed er også en måde at måle en husholdnings evne til at takle fremtidige brud i tilgangen til livsvigtige madvare. Tørke, oversvømmelser, økonomisk ustabilitet eller konflikter kan true madsikkerheden.  

Hvad kan vi gøre? 

Der produceres nok mad i verden til at sørge for, at hele verdens befolkning kan leve et sundt og produktivt liv. Problemet er bare, at maden er ulige fordelt. For at alle skal kunne spise sig mætte, må vi fordele ressourcerne og tage vare på den mad som vi producerer på en bedre måde end vi gør i dag. 

Dette kan blandt andet gøres ved, at sikre en høj grad af lokal madproduktion, producere mere bæredygtigt samt udnytte ressourcerne i vores jordbrug, skov samt fiske på en bedre måde. Det er vigtigt at sørge for, at man ikke smider mad ud.

Du kan bidrage ved at smide mindre mad ud, ved at planlægge dine indkøb, så du ikke køber noget du ikke har brug for. 

  • Naturkatastrofer, konflikter og krig er i dag hovedårsagerne til sult og udgør den største trussel mod madsikkerhed. I en konfliktsituation er der mindre adgang på mad og jorden til maden bliver ofte ødelagt. 
  • Størstedelen af verdens fattige bor i landsbyer og er afhængige af landbrug som deres levebrød. Fattigdom og dårlig teknologi i landbruget gør, at adgangen til maden er dårlig. 
  • Klimaforandringerne øger risikoen for sult, fordi det bliver vanskeligere at dyrke maden. Ændringer i nedbør og temperaturer medfører, at flere mennesker oplever reduceret madvaresikkerhed. Ekstreme oversvømmelser og tørke påvirker afgrøderne. 

Det betyder at løsningen på sultproblemet i høj grad er politisk. Vi vil få en øget adgang til mad, hvis vi formår at stoppe konflikter og standse klimaforandringerne. Samtidig må vi investere i teknologi og viden i landbruget i de fattige lande ligesom, at bønderne skal tilpasse sig klimaforandringerne og få mest mulig ud af deres afgrøder.