[[suggestion]]
Stop sult

"Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug"

2.1) Giv alle adgang til sikker og næringsrig mad

Innan 2030 utrydde svolt og sikre alle menneske, særleg fattige og personar i utsette situasjonar, spesielt spedbarn, tilgang til nok, trygg og sunn ...mat heile året

les mer

2.2) Stop alle former for fejlernæring

Innan 2030 utrydde alle former for feilernæring, og innan 2025 nå dei internasjonalt avtalte måla som gjeld veksthemjing og avmagring hos... barn under fem år, og skjøtte ernæringsbehova til unge jenter, gravide, ammande kvinner og eldre personar

les mer

2.3) Små fødevareproducenter skal producere det dobbelte

Innan 2030 doble produktiviteten og inntektene til småskala matprodusentar, særleg kvinner, urfolk, familiebruk, husdyrnomadar og fiskarar, mel...lom anna gjennom sikker og lik tilgang til jord, andre produksjonsressursar og innsatsmiddel, kunnskap, finansielle tenester, marknader og moglegheiter for verdiauke og for sysselsetjing utanfor landbruket

les mer

2.4) Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig

Innan 2030 sikre at det finst berekraftige system for matproduksjon, og innføre robuste metodar som gjev auka produktivitet og produksjon, som bidre...g til å halde oppe økosystema, som styrkjer evna til å tilpasse seg til klimaendringar, ekstremvêr, tørke, flaumar og andre katastrofar, og som gradvis fører til betre kvalitet på areal og jord

les mer

2.5) Bevar den genetiske mangfoldighed i fødevareproduktionen

Innan 2020 halde oppe det genetiske mangfaldet av frø, kulturplanter, husdyr og ville artar som er i slekt med dei, mellom anna gjennom veldrivne og... rikhaldige frø- og plantesamlingar nasjonalt, regionalt og internasjonalt, og fremje tilgang til og ei rettferdig og likeverdig fordeling av dei goda som følgjer av bruk av genressursar og tilhøyrande tradisjonell kunnskap, i tråd med internasjonal semje

les mer

2.a) Investér i landbrugets infrastruktur og teknologi

Mellom anna gjennom betre internasjonalt samarbeid auke investeringane i infrastruktur på landsbygda, i forsking og rettleiingstenester innanfor land...bruket, i teknologiutvikling og i genbankar for planter og husdyr, med sikte på å forbetre produksjonskapasiteten i landbruket i utviklingsland, særleg i dei minst utvikla landa

les mer

2.b) Handelsbarrierer og markedsførvridninger i landbruget skal forhindres

Korrigere og hindre handelsrestriksjonar og vridingar på landbruksmarknadene i verda, mellom anna gjennom ei parallell avvikling av alle former for e...ksportsubsidiar på landbruksvarer og alle eksporttiltak med tilsvarande verknad, i samsvar med mandatet for Doha-runden

les mer

2.c) Gør fødevaremarkeder mere stabile og giv adgang til information

Vedta tiltak for å sikre at råvare- og derivatmarknadene for matvarer fungerer godt og leggje til rette for rask tilgang til marknadsinformasjo...n, mellom anna om matreservar, for å avgrense ekstreme svingingar i matvareprisane

les mer

Sult  

Verden er ikke tæt på at nå målet om at stoppe sult inden år 2030. 

  • I 2019 led ca 690 millioner mennesker af sult. Dette er 8,9 % af verdens befolkning.
  • Antallet af mennesker som sulter er steget til 10 millioner det sidste år, og er steget med 60 millioner siden år 2014.
  • Ca to milliarder mennesker fik ikke næringsrig eller nok mad i år 2019.

Krig, ekstremt vejr og økonomiske nedgangstider er hovedårsagerne til, at mennesker lider af akut sult. Sult og fejlernæring er den største sundhedstrussel på verdensplan - større end AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen. Mennesker som sulter er mindre produktive og har derfor større udfordringer med at opretholde deres levebrød. De bliver også lettere syge og har større problemer med at komme sig efter en sygdom. 

Børn er specielt sårbare overfor fejlernæring. Sult kan føre til, at de ikke udvikler sig fysisk og mentalt som de skal. Næsten halvdelen af alle børnedødsfald sker på grund af fejl- eller underernæring.  

  • 144 millioner børn under fem år led af væksthæmning i 2019.  

Madsikkerhed

Madsikkerhed er at have tilgang til nok mad, sikker mad og næringsrig mad, for at kunne leve et aktivt og sundt liv. 

Madsikkerhed handler både om hvor meget mad, som er tilgængeligt i et samfund og i hvilken grad mennesker har adgang til den. En husholdning har madsikkerhed når ingen går sultne rundt eller lever i frygt for kronisk sult. 

Madsikkerhed er også en måde at måle en husholdnings evne til at takle fremtidige brud i tilgangen til livsvigtige madvare. Tørke, oversvømmelser, økonomisk ustabilitet eller konflikter kan true madsikkerheden.  

Hvad kan vi gøre? 

Der produceres nok mad i verden til at sørge for, at hele verdens befolkning kan leve et sundt og produktivt liv. Problemet er bare, at maden er ulige fordelt. For at alle skal kunne spise sig mætte, må vi fordele ressourcerne og tage vare på den mad som vi producerer på en bedre måde end vi gør i dag. 

Dette kan blandt andet gøres ved, at sikre en høj grad af lokal madproduktion, producere mere bæredygtigt samt udnytte ressourcerne i vores jordbrug, skov samt fiske på en bedre måde. Det er vigtigt at sørge for, at man ikke smider mad ud.

Du kan bidrage ved at smide mindre mad ud, ved at planlægge dine indkøb, så du ikke køber noget du ikke har brug for. 

  • Naturkatastrofer, konflikter og krig er i dag hovedårsagerne til sult og udgør den største trussel mod madsikkerhed. I en konfliktsituation er der mindre adgang på mad og jorden til maden bliver ofte ødelagt. 
  • Størstedelen af verdens fattige bor i landsbyer og er afhængige af landbrug som deres levebrød. Fattigdom og dårlig teknologi i landbruget gør, at adgangen til maden er dårlig. 
  • Klimaforandringerne øger risikoen for sult, fordi det bliver vanskeligere at dyrke maden. Ændringer i nedbør og temperaturer medfører, at flere mennesker oplever reduceret madvaresikkerhed. Ekstreme oversvømmelser og tørke påvirker afgrøderne. 

Det betyder at løsningen på sultproblemet i høj grad er politisk. Vi vil få en øget adgang til mad, hvis vi formår at stoppe konflikter og standse klimaforandringerne. Samtidig må vi investere i teknologi og viden i landbruget i de fattige lande ligesom, at bønderne skal tilpasse sig klimaforandringerne og få mest mulig ud af deres afgrøder.