[[suggestion]]
Sikkerhedsrådet
Sikkerhedsrådet
FN's Sikkerhedsråd holder møde om atomnedrustning med USA's tidligere præsident Barack Obama. Foto: UN Photo/Mark Garten.

Sikkerhedsrådet

FN’s sikkerhedsråd har hovedansvaret for FN’s arbejde med at bevare fred og sikkerhed.

Når der opstår en trussel mod international fred, er det Sikkerhedsrådets opgave, at forhindre der udbryder væbnet konflikt. Det står i FN-pagten, som er FN’s grunddokument. Vanligvis samler Sikkerhedsrådet parterne for at forsøge at løse konflikten gennem forhandlinger. Hvis dette ikke lykkes, kan Sikkerhedsrådet vedtage, at FN skal gribe ind konflikten – enten ved sanktioner eller ved brug af militær magt.

Medlemmerne i FN’s Sikkerhedsråd

Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer. Af dem er fem faste medlemmer, mens ti vælges af FN’s generalforsamling.

USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig er faste medlemmer. De har siddet i Sikkerhedsrådet siden 1945 og er ikke på valg. De faste medlemmene har vetoret, hvilket betyder, at hvis et af de faste medlemmer stemmer imod et forslag, kan forslaget ikke vedtages.

De ti andre medlemslande vælges af FN’s generalforsamling for to år ad gangen. Hvert år udskiftes fem af de ikke-faste medlemslande.

Som regels vælges fem lande fra Asien og Afrika, to fra Latinamerika og Caribien, to fra «Vesteuropa og andre» (Australia, Canada og New Zealand) og et fra Østeuropa.

Disse lande sidder i øjeblikket i Sikkerhedsrådet:

Estland

Frankrig

Indien

Irland

Kenya

Kina

Mexico

Niger

Norge

Rusland

Saint Vincent og Grenadinerne

Storbritannien

Tunesien

USA

Vietnam

Danmark kandidere til en plads i Sikkerhedsrådet i 2025/26. Frem til 2024 kan flere kandidater melde sig på banen – og dette vil udløse et kampvalg.

Sikkerhedsrådet er det suverænt største organ i De forenede Nationer (FN). Rådet er det eneste organ i FN, som kan benytte militær magt, og alle medlemsstater har pligt til at efterleve rådets beslutninger.

Hvad betyder det at have vetoret?

Ordet «veto» kommer fra latin og betyder «jeg forbyder». De fem faste medlemmene i Sikkerhedsrådet har ret til at nedlægge veto mod et forslag rådet diskuterer. Det gør de ved at stemme «nej», når landene skal stemme om et forslag (at afstå fra at stemme regnes ikke som veto.) Hvis dette sker, bliver forslaget ikke vedtaget – selv hvis der er flertal blandt de øvrige medlemmer i Sikkerhedsrådet.

Vetoretten indebærer, at de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet har rigtig meget magt i forhold til resten af medlemmerne. De faste medlemmer fik denne position, da FN blev stiftet i 1945, fordi de var sejrsherrer efter 2. Verdenskrig. Siden da har meget ændret sig – og mange mener, at det er på tide at ændre reglerne vetoret i Sikkerhedsrådet.

Hvad kan Sikkerhedsrådet gøre for at sikre international fred?

Når der opstår en konflikt, forsøger Sikkerhedsrådet altid at løse den ved hjælp af fredelige midler. Dette er eksempler på, hvad Sikkerhedsrådet kan gøre:

Indkalde parterne til forhandlinger

Udnævne specialudsendinger som mægler mellem parter

Placere fredsbevarende styrker i konfliktområdet

Hvis dette ikke virker, kan Sikkerhedsrådet gribe ind i konflikten ved at indføre sanktioner eller bruge militær magt. Sikkerhedsrådet er det eneste organ i verden, som har denne mulighed.

Denne lille norske animationsvideo giver en indføring i opbygningen og arbejdsområderne til FN’s sikkerhedsråd. Endvidere peger den på de udfordringer, som Sikkerhedsrådet, FN og det internationale samfund har i håndteringen af forskellige konflikter.

En animeret video, som giver indblik i Sikkerhedsrådets opbygning, arbejdsområder og udfordringer. 

Sådan fungerer Sikkerhedsrådet i det daglige

De forskellige medlemmer i Sikkerhedsrådet skiftes til at have præsidentskabet. De sidder en måned ad gangen og sætter de ønskede sager på dagsorden.

Formelle vedtagelser i Sikkerhedsrådet sker i form af resolutioner. I en resolution står der, hvad Sikkerhedsrådet har bestemt i sagen, og hvem resolutionen skal gælde for. FN’s medlemslande er forpligtet til at følge resolutionerne. Det som oftest et eller flere af Sikkerhedsrådets medlemslande, der kommer med et forslag til en resolution – og som så skal forhandles med resten af landene i håb om at opnå flertal.  

For at en resolution kan blive godkendt, skal mindst 9 af medlemslandene stemme for. Endvidere må ingen af de fem faste medlemmer nedlægge veto.

Hvis medlemslandene ikke formår at blive enige om en resolution, kan Sikkerhedsrådet afgive en præsidentudtalelse. Det er den siddende præsident, som skriver denne udtalelse. Sikkerhedsrådet stemmer ikke om præsidentudtalelser. Derfor er FN’s medlemslande ikke forpligtet til at følge det, der står i dem, i modsætning til resolutioner. Det er derfor lettere at blive enige om en præsidentudtalelse end en resolution – og de har derfor ikke lige så tung vægt.

Siden 1945 har Sikkerhedsrådet vedtaget mere end 2100 resolutioner og afgiver hundredevis af præsidentudtalelser.

Sikkerhedsrådet har også andre opgaver. Her er nogle eksempler:

Foreslå kandidater når der skal vælges ny generalsekretær i FN

Godkende nye medlemslande i FN (sammen med FN’s generalforsamling)

Foreslå udelukkelse af lande, som ikke opfylder forpligtelserne i FN-pagten (dette er foreløbig aldrig sket, om end man kan diskutere om alle lande overholder forpligtelserne)

Sikkerhedsrådets metoder har udviklet sig over tid

Under Den Kolde Krig krigen var Sikkerhedsrådet præget af magtkampen mellem øst og vest. Da både USA og Sovjetunionen (dagens Rusland) havde vetoret, var Sikkerhedsrådet ofte lammet. Efter 1990 har Sikkerhedsrådet udviklet nye metoder, og rådet har flere virkemidler til disposition for at løse konflikter.

Blandt disse er:

Nye typer sanktioner

Ekspertgrupper

Midlertidige krigsforbrydelsesdomstole

Nye mekanismer for at bekæmpe international terrorisme

Situationen i verden er i stadig ændring og Sikkerhedsrådet må også udvikle sig for at belyse nye trusler mod freden og det stadig