[[suggestion]]
Sikkerhedsrådet
Sikkerhedsrådet
FN's Sikkerhedsråd holder møde om atomnedrustning med USA's tidligere præsident Barack Obama. Foto: UN Photo/Mark Garten.

FN's formål og arbejde er nedskrevet i FN-pagten fra 1945. FN er organiseret i seks hovedorganer, udover FN's generalsekretær og FN’s menneskerettighedsråd. Disse varetager FN's vigtigste opgaver. I FN og FN's hovedorganer gør man brug af seks officielle sprog, der alle er ligestillede, herunder russisk, kinesisk, spansk, fransk, engelsk og arabisk.

FN's Sikkerhedsråd er det mest magtfulde organ i FN, og består af 15 medlemslande. Sikkerhedsrådet har hovedansvaret for FN’s arbejde med at bevare fred og sikkerhed. Alle lande i verden er forpligtet til at gøre som Sikkerhedsrådet siger. Når der opstår en trussel mod den internationale fred, er det Sikkerhedsrådets opgave at forhindre, at den bryder ud i en væbnet konflikt. Dette står nedskrevet i FN-pagten, som er FN's grunddokument. Sikkerhedsrådet samles for at løse konflikten gennem forhandlinger. FN bestræber sig på at løse en konflikt ved hjælp af fredelige midler og kan eksempelvis:

  • Indkalde parterne til forhandlinger 
  • Udnævne særlige udsendinge, der skal mægle mellem parterne 
  • Placere fredsbevarende styrker i konfliktområderne.

Hvis dette ikke lykkes, kan Sikkerhedsrådet vedtage, at FN skal gribe ind i konflikten – enten ved sanktioner eller ved brug af militær magt. Sikkerhedsrådet er det eneste organ i verden, som har denne mulighed. 

Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer, hvoraf 5 er faste og 10 vælges af FN’s Generalforsamling. USA, Kina, Rusland, England og Frankrig er faste medlemmer. De har siddet i Sikkerhedsrådet siden 1945, og bliver ikke udskiftet. De 10 andre medlemslande vælges for to år ad gangen. Hvert år udskiftes fem af de ikke-permanente medlemslande. Det er kutyme at vælge fem fra lande fra Asien og Afrika, to fra Latinamerika og Carribien, to fra Vesteuropa og andre (Australien, New Zealand, Canada), og ét fra Østeuropa. Medlemslandene skiftes på månedlig basis til at påtage sig formandsposten. 

De faste medlemmer i Sikkerhedsrådet har vetoret, hvilket betyder, at nedlægger en af de permanente medlemslande veto mod et forslag, kan dette forslag ikke vedtages på trods af et flertal blandt de andre medlemmer. Vetoretten betyder at de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet har væsentlig mere magt i forhold til resten af medlemmerne. De faste medlemmer fik denne position da FN blev stiftet i 1945, fordi de var sejrherrerne efter 2. Verdenskrig. Siden da har meget ændret sig, og mange mener det er på høje tid at lave om på reglerne om vetoretten i Sikkerhedsrådet. Vedtag af resolutionsforslag kræver, at mindst 9 medlemslande stemmer for og ingen af de faste medlemslande nedlægger veto.