[[suggestion]]
Sikkerhedsrådet
Sikkerhedsrådet
FN's Sikkerhedsråd holder møde om atomnedrustning. Foto: UN Photo/Mark Garten.

FN's formål og arbejde er nedskrevet i FN-pagten fra 1945. FN er organiseret i seks hovedorganer, ud over FN's generalsekretær og FN’s menneskerettighedsråd. Disse varetager FN’s vigtigste opgaver. I FN og FN’s hovedorganer gør man brug af seks officielle sprog, der alle er ligestillede, herunder russisk, kinesisk, spansk, fransk, engelsk og arabisk.

FN's sikkerhedsråd er det mest magtfulde organ i FN, og består af 15 medlemslande. Det har hovedansvar for FN’s arbejde med at bevare fred og sikkerhed. Alle land i verden er forpligtet til at gøre som Sikkerhedsrådet siger. Når der opstår en trussel mod den internationale fred, er det Sikkerhedsrådets opgave at forhindre, at det bryder ud i væbnet konflikt. Det står nedskrevet i FN-pagten, som er FN’s grunddokument. Sikkerhedsrådet samles for at løse konflikten igennem forhandlinger. FN bestræber sig på at løse en konflikt ved hjælp af fredelige midler og kan eksempelvis:

  • Indkalde parterne til forhandlinger 
  • Udnævne særlige udsendinge, der skal mægle mellem parterne 
  • Placere fredsbevarende styrker i konfliktområdet

Hvis dette ikke lykkes, kan Sikkerhedsrådet vedtage, at FN skal gribe ind i konflikten – enten ved sanktioner eller brug af militær magt. Sikkerhedsrådet er det eneste organ i verden, som har denne mulighed. 

Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer, hvoraf 5 er faste og 10 vælges af FN’s generalforsamling. USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig er faste medlemmer. De har siddet i Sikkerhedsrådet siden 1945, og bliver ikke udskiftet. De 10 andre medlemslandene vælges for to år ad gangen. Hvert år udskiftes fem af de ikke-permanente medlemslande. Det er kutyme at vælge fem lande fra Asien og Afrika, to fra Latinamerika og Carribien, to fra Vesteuropa og andre (Australien, New Zealand, Canada), og ét fra Østeuropa. Medlemslandene skiftes på månedlig basis til at påtage sig formandsposten. 

De faste medlemmer i Sikkerhedsrådet har vetoret, hvilket betyder, at nedlægger et af de permanente medlemslande veto mod et forslag, kan dette forslag ikke vedtages på trods af flertal blandt de andre medlemmer. Vetoretten betyder at de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet har væsentlig mere magt i forhold til resten af medlemmerne. De faste medlemmer fik denne position da FN blev stiftet i 1945, fordi de var sejrherrerne efter anden verdenskrig. Siden da har meget ændret sig, og mange mener det er på høje tid at lave om på reglerne om vetoret i Sikkerhedsrådet. Vedtag af resolutionsforslag kræver, at mindst 9 medlemslande stemmer for og ingen af de faste medlemslande nedlægger veto.