[[suggestion]]
Verdensbanken
Verdensbanken
Ofre for oversvømmelse på en ødelagt vej i Pakistan, hvor Verdensbanken finansierede genopbygningen. AP/K.m. Chaudary

Hvad laver Verdensbanken?

Verdensbanken arbejder for fattigdomsbekæmpelse og øget levestandard for de fattigste.

Organisationen bidrager økonomisk til projekter i udviklingslande, der fører til mindre fattigdom og mere bæredygtig udvikling. Projekterne, som bliver støttet af Verdensbanken, er ofte relaterede til uddannelse, sundhed, miljø, infrastruktur og politisk styre (som eksempelvis korruptionsbekæmpelse).

Endvidere forsker banken i fattigdom og udvikling og udgiver årlige rapporter om, hvordan det står til økonomisk og socialt i verden. 

Verdensbanken og Verdensmålene

FN's Verdensmål er verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaændringerne inden 2030. 

Verdensbanken deltog i formuleringen og udviklingen af Verdensmålene og organisationens arbejde er derfor tæt knyttet til målene. 

Alle målene hænger sammen og sigter på at sikre bæredygtig udvikling i verden. Verdensbanken arbejder specifikt med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig økonomisk vækst i udviklingslande, og derfor er det specielt Mål 1 - Afskaf fattigdom, som er centralt i Verdensbankens arbejde. 

Verdensbankens historie

Før dannelsen af FN i juni 1945, bidrog en række møder og arrangementer til at lægge grundlaget for den kommende organisation. Et af disse arrangementer var Bretton Woods-konferencen , som blev holdt i USA i 1944. Her mødtes 44 nationer for at skabe rammerne for internationalt økonomisk samarbejde og genopbygning efter krigen.

Konferencen resulterede i dannelsen af to institutioner: Den Internationale Pengefond (IMF) og Verdensbanken. Målet med Verdensbankens arbejde var oprindeligt at tilrettelægge økonomien for genopbygningen af Europa efter 2. Verdenskrig.

Efter vedtagelsen i 1944 blev Verdensbanken oprettet den 27. december 1945 og startet arbejdet den 25. juni 1946.

I 1947 overtog Marshallhjælpen genopbygningsarbejdet efter krigen i Europa, og Verdensbanken gik over til at finansiere infrastrukturprojekter rundt om i verden inden for sektorer som energi, vandsystemer og transport. Banken satte også i gang et bistandsprogram for udviklingslande. 

Gennem årenes løb udvidede Verdensbanken sig til flere sektorer, som finansiering af skolegang, sanitæranlæg og miljøtiltag. 

I 1970'erne levede over 40% af menneskerne i udviklingslandene i absolut fattigdom. I 1973 fastslog organisationen derfor, at hovedmålet for Verdensbanken skal være at "accelerere økonomisk vækst og at reducere fattigdom". 

Hvordan er verdensbanken organiseret og finansieret?

Verdensbankens hovedkontor er i Washington D.C. i USA. Derudover er der over 130 kontorer rundt om i verden. 

Verdensbanken er inddelt i 5 forskellige underorganisationer med hvert sit ansvarsområde:

  • Den internationale bank for genopbygning og udvikling (IBRD) arbejder med økonomisk udvikling og politikfinansiering.
  • Det internationale udviklingsfond (IDA) giver lavrentelån til medlemslande og direkte pengestøtte til de fattigste lande.
  • Det internationale finansieringsinstitut (IFC) giver råd og investerer i den privat sektor.
  • Det multilaterale garantiinstitut (MIGA) arbejder med forsikringstjenester.
  • Det internationale center for løsning af investeringstvister (ICSID) afgør investeringstvister. 

Sammen arbejder disse underorganisationer for at skabe bæredygtige løsninger, som reducerer fattigdom og øger den økonomiske vækst. 

Verdensbanken styres efter indskud, det vil sige, at medlemslandene bidrager økonomisk til banken. Hvert lands bidrag er baseret på, hvor stor del af verdensøkonomien, landet repræsenterer. Dette bestemmer også, hvor stor betydning landets stemme har i Verdensbankens ledelse. Store lande med en stor økonomi betaler derfor mere til Verdensbanken og har en tungere stemme i ledelsen end de små land.

Medlemslandene i Verdensbanken og deres ledelse

Verdensbanken er en institution, der giver bistand, lån og faglig kompetence til udviklingslande og mellemindtægtslande, hvad der gør Verdensbanken central i det internationale udviklingsarbejde.

Verdensbanken har 189 medlemslande. For at blive medlem i Verdensbanken må et land først være medlem af Den Internationale Pengefond (IMF).

Medlemslandene er repræsenteret af en guvernørforsamling, som består af repræsentanter fra medlemslandenes regeringer (som regel en finansminister). Forsamlingen er beslutningstagere i Verdensbanken. Forsamlingen mødes én gang om året på årsmødet.

Til daglig ledes Verdensbanken af et styre på 25 medlemmer, hvor de 5 største bidragsydere vælger en repræsentant fra egen regering og resten udvælges til at repræsentere hver sin gruppe af lande.  

Ledelsen styres af en præsident som vælges for 5 år. Verdensbankens præsident har altid været en amerikaner. Tilsvarende er IMF altid ledet af en europæer. David Robert Malpass har været Verdensbankens leder siden 2019.

Kritik af Verdensbanken

Før et land kan få lån hos Verdensbanken må de levere en strategi for, hvordan de vil reducere fattigdommen i landet. Verdensbanken er blevet kritiseret for at stille urimelige krav til landenes strategier, og for at kravene de stiller ikke ivaretager landenes suverænitet og egen politik.

En anden kritik handler om, at flere af lånene, som Verdensbanken har givet, er gået til diktatorer, som har brugt pengene til at berige sig selv. FN-organisationer som UUNCTAD og UNRISD har kritiseret Verdensbankens politik.

Læs mere: