[[suggestion]]
Biodiversitet
Biodiversitet
Naturmangfoldighed er menneskehedens livsgrundlag på planeten. Foto: Thomas Marent, Regnskogsfondet

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er alle variationer af liv, som findes i naturen. Begrebet omfatter mangfoldigheden af alle levende arter i alle geografiske områder, fra bjerge til kyst, sletter til ørken, vand, floder og i hav. Begrebet bruges også om mangfoldighed inden for forskellige arter, mellem arter og mellem økosystemerne arterne lever i.

Økosystem

Alle livsformer på jorden lever i forskellige økosystemer bestemt af geografi, klima og miljø.

Et økosystem er et samfund af forskellige arter, som svampe, planter, dyr, insekter og mikroorganismer som bakterier. Et økosystem kan være lille, som i en vanddam, eller stort som i en skov. I et økosystem har alle de levende organismer en bestemt funktion og bidrager på sin måde til, at balancen i økosystemet bliver opretholdt. Nogle arter bestøver og bidrager til, at planter kan formere sig. Nogle arter producerer næring til jord, mens andre blander jorden. Nogle arter spreder frø, mens andre arter nedbryder organisk materiale.

I et bæredygtigt økosystem eksisterer en hårfin balance og sameksistens mellem arterne. Hvis en art uddør, eller bliver for stor, kan det medføre, at hele økosystemet kollapser.

Artsmangfoldighed

For at et økosystem skal være robust og bærekraftig, kræves en rig artsmangfoldighed. Begrebet artsmangfoldighed viser, hvor mange arter, der lever i et økosystem, og hvor mange eksemplarer af hver art, som findes. Jo flere arter desto mere robust og bæredygtigt er økosystemet.

Hvis man tænker sig et økosystem med kun fire arter, som alle er afhængige af hinanden for at overleve, vil økosystemet bryde sammen, hvis bare en af arterne bliver ramt af sygdom eller på anden måde dør. Et økosystem med flere tusinde forskellige arter er mere robust og bæredygtigt. Med så mange arter vil ikke alle arterne være direkte afhængige af alle de andre arter for at overleve.

Ændringer i klima, naturkatastrofer, sygdomme og andre uforudsete hændelser har medført, at alle økosystemer har ændret sig over tid. Nogle arter er uddøde, mens andre arter er opstået. Dette er sket over millioner af år og har ført til, at der findes utallige forskellig økosystemer og en enormt varieret biodiversitet i verden. Sammen udgør alle økosystemerne jordens eget økosystem, biosfæren. Mangfoldigheden af arter og livsformer, som alle bidrager med forskellige egenskaber, er det, som gør biosfæren robust og bærekraftig.

Hvorfor har vi brug for biodiversitet?

Mennesker er afhængige af en bæredygtig naturmangfoldighed med en bæredygtig artsmangfoldighed for at kunne overleve på jorden. Livsvigtig luft, vand og mad er resultat af biodiversiteten i jordens biosfære.

Hver gang en art uddør som følge af menneskelig aktivitet, er det som at gamble, om økosystemet kan overleve. Ingen ved med sikkerhed, hvor mange arter verden tåler, der bliver udryddet, eller hvor megen af biodiversiteten, som kan blive forstyrret, før den kollapser. Når en art uddør, er der ingenting, der kan gøres for at bringe den tilbage. Og når et økosystem kollapser, kan det være umuligt, at få det til fungere igen.

Bæredygtige og robuste økosystemer med en rig biodiversitet bidrager med gratis «økosystemtjenester», som for eksempel hvordan træer og planter producerer luft, eller når bier og insekter bestøver planter. Hvis vi mister biodiversiteten, vil dette hindre økosystemtjenesterne, som ofte bliver taget for givet. Uden disse naturlige «gratistjenester» ville mennesket skulle producere tjenesterne selv. I de fleste tilfælde ville det være umuligt at tilbyde naturen de samme tjenester.

En bæredygtig biodiversitet er selve livsgrundlaget for mennesker på jorden.

Social påvirkning

Biodiversitet og økosystemer påvirker menneskers liv, uanset hvor i verden man bor. Alle har brug for vand, luft og mad, men vi har også brug for materialer til boligen, vi bor i, vejen vi kører på, eller computeren man arbejder med. Alt, vi mennesker bruger hver eneste dag, kommer fra naturen.

Naturens «gratistjenester» er også nødvendige for trivsel og rekreation. Mennesker har det bedre, når det findes træer, blomster og levende natur omkring os.  

Økonomisk påvirkning

En reduktion i biodiversiteten og ødelagte økosystemer vil få store økonomiske konsekvenser verden over.

At beskytte økosystemer, som giver enkel tilgang på råmaterialer, energi og mad giver direkte økonomisk gevinst. Andre mere «skjulte» økosystemtjenester er skov, mose, sump, mangroveskov og vådmarksområder. Disse økosystemer er vigtige økonomisk, fordi de forebygger stormflod og oversvømmelser, beskytter byer og land mod uvejr og storm, og opbevarer vand i tørkeperioder. Det vil koste meget - også økonomisk - hvis disse forsvinder.

Påvirkning på klima og miljø

Biodiversiteten har stor indvirkning på klimaet og miljøet på planeten. En reduktion i biosfærens mangfoldighed vil kunne medføre uanede konsekvenser for klimaet på kloden. Det er umuligt at siger med sikkerhed, hvor vigtig hver enkel art er, for at jordens biosfære skal være bæredygtig. Det, som imidlertid er sikkert, er at en fortsat reduktion i mangfoldigheden vil dette påvirke naturens evne til at optage og lagre carbondioxid (CO2) og andre klimagasser. Dette vil føre til en øget drivhuseffekt og større klimaændringer.

Du kan læse mere om menneskeskabte klima- og miljøændringer her

Biodiversitet har også stor indvirkning på lokale økosystemer og vores evne til at dyrke jord og producere mad. Filmen her under viser et eksempel på, hvordan arter er afhængige af et bæredygtigt og mangfoldigt økosystem for at overleve.

Årsager til tab af biodiversitet

Siden tidernes morgen har nye arter udviklet sig og andre er uddøde. Disse cyklusser er ikke nye og har været en naturlig del af livet på jorden. Historisk sæt er ændringerne sket over lang tid, hvilket har givet økosystemerne tid til at reagere, ændre sig og passe på balancen. I dag er situationen en helt anden; på grund af menneskers påvirkning bliver arter udryddet mellem 10 og 100.000 gange hurtigere i dag end tidligere i historien.

FN har arbejdet med miljø og klima i mange år, og FN’s miljøprogram har nu oprettet et panel, som samler forskellig forskning, der er gjort i verden omkring biodiversitet. Dette naturpanelet har udgivet en global rapport om biodiversitet, der fastslår 5 hovedgrunde til, at biodiversiteten er truet. Alle hovedgrundene er menneskeskabte.

1. Ændret arealbrug

  • Gennem landbrug, skovbrug og minedrift på landjorden – og overfiskeri i havet er omkring 50% af jordens naturlige økosystemer blevet ødelagt i løbet af de sidste 50 år.
  • 75% af alle landområder er enten blevet omlagt til enge, dækket af beton, druknet i dæmninger eller påvirket på anden vis.
  • Næsten 70% af alle havområder er blevet påvirket af opdrætsanlæg, skibstrafik, undervandsminer  eller andre projekter.
  • 75% prosent af alle jordens floder og søer bliver brugt til dyrehold, opdræt eller afgrøder.
  • Over 80% af vådmarksområder er forsvundet siden år 1700.
  • Kun 3% af verdens havområder er fri fra menneskelig påvirkning.

2. Direkte udnyttelse af arter

  • Menneskers udnyttelse af dyre- og plantearter er vokset i takt med, at verdens befolkning er blevet fordoblet siden 1970. Madproduktionen er også vokset i takt med befolkningsvæksten.
  • 25% af verdens isfrie land bliver brugt til græsning.
  • Dyrkede afgrøder bruger over 10% af jordens landområder.
  • Over 30% af fiskeressourcerne i havet bliver fisket på en måde, der ikke er bæredygtig.

3. Klimaændringer

  • Menneskeskabte klimagasudslip er blevet fordoblet siden 1980, hvilket har medført en global temperaturstigning på 0,7 ℃. Temperaturstigningen påvirker alle dele af naturen allerede og forventes at påvirke naturen endnu mere i årene, som kommer. I nogle regioner vil klimaændringer blive den vigtigste årsag til, at arter udryddes.

4. Forurening

  • 400 millioner ton industriaffald dumpes i floder, søer og hav hvert år. Mere end 80% af alt spildevand bliver ikke renset.
  • Gødning, der løber ud i havet, har skabt over 400 dødzoner (områder, hvor der ikke kan vokse noget). Til sammen er dette et område på størrelse med Storbritannien.
  • Plastforurening er blevet 10-doblet siden 1980.

5. Spredning af fremmede, skadelige og aggressive arter til nye områder

  • Fremmede arter kan udkonkurrere lokale arter eller bære sygdomme med sig. Over hele verden bliver nye arter bragt ind i økosystemer og fører til store ødelæggelser.
Områder med dyrket mark og græsarealer.

Følger af tabt biodiversitet

FN’s naturpanel går ud fra, at der er 8 milliarder arter på planeten. Én million af disse arter er i fare for at blive udryddet.

I havet er 40% af alle amfibier udrydningstruede, én ud af tre koraldyr, én ud af tre havpattedyr og næsten én ud af tre andre arter.

10% af verdens 5,5 millioner insektarter er udrydningstruede. Insekter er helt nødvendige for bestøvning af planter. Ved at så mange insekter er udrydningstruede er også ¾ af vores mad truet. Insekter er også vigtige, fordi de nedbryder døde organismer til ny jord og nye næringsstoffer. De er også mad for fugle, reptiler, amfibier og pattedyr.

Ved at miste insekterne, risikerer man at tabe afgrøder til en værdi af 577 milliarder dollar.

Jorden er levende – ingen steder i verden er artsmangfoldigheden så stor som i jorden. Et gram med jord kan indeholde millioner af forskellige levende organismer og flere tusinde bakteriearter. Ifølge rapporten har udarmning af jorden reduceret produktiviteten i 23% af klodens jordlag.

Planter og træer gør jorden modstandsdygtige mod erosion og ekstremvejr. Skovfældning er derfor en vigtig grund til, at jorden udarmes yderligere.

Hvad skal der til for at bevare biodiversiteten?

FN’s Verdensmål

Hvis vi mennesker fortsætter med at påvirke biodiversiteten på en negativ måde, vil det blive umuligt at opfylde 80% af FN’s  Verdensmål. Især vil Verdensmålene relateret til fattigdom, sult, sundhed, vand, byer, klima, hav og land blive påvirket.

For at bevare biodiversiteten på jord er det vigtigt at se på naturmangfoldighed som et mål i sig selv. Ofte bliver biodiversitet set som en del af temaerne klimaændringer og miljø. Kun at fokusere på miljø og klima kan imidlertid komme i konflikt med biodiversitet. For eksempel kan planting af træer ødelægger det eksisterende økosystem, selvom træer er gode for miljøet. Eller vindmøller kan skabe miljøvenlig energi, men kan skade fugle- og dyreliv i de områder, de bliver sat op i.

For at hindre tab af biodiversitet kræves en række samfundsændringer. Først og fremmest kræves et fokus på bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling handler om at tage vare på menneskers behov i dag - uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder for at kunne dække deres.

En kort og enkel indføring i bæredygtig udvikling og FN's Verdensmål

I den sidste rapport fra FN’s naturpanel kommer de med forslag til flere ændringer, som skal til i samfundet for at bevare biodiversiteten på planeten. Disse kan vi knytte til flere af FN’s Verdensmål:

Økonomiske ændringer

  • Skatter og afgifter kan bruges på varer og tjenester, som er skadelig for naturmangfoldigheden for at gøre det billigere at vælge bæredygtige varer og tjenester.
  • Øget åbenhed og tydelig information om hvad det er, der ødelægger biodiversiteten kan gøre det lettere at vælge handel og salg af produkter, som ikke er ødelæggende.

Politiske ændringer

  • Nationale love og internationale aftaler kan gøre det ulovligt at ødelægge sårbare habitater og økosystemer.
  • Politiske vedtagelser kan være restriktioner for produktion og handel, stille krav til bygningsarbejde i sårbare områder og have strengere regler for at hente ressourcer fra naturen.
  • Et politisk fokus kan også føre til mere forståelse i samfundet. Det kan desuden starte en lokal, regional og international debat og engagement.
  • Andre politiske vedtagelser kan være at oprette nationalparker eller naturreservater, hvor det er ulovligt at påvirke naturen.
  • Politisk planlægning og tilrettelægning kan også bidrage til en ændring i holdninger og syn på biodiversitet og ødelæggelse af habitater.

Ændringer i forbrug og produktion af mad

  • En helhedsplanlægning omkring produktion, dyrkning og høstning af mad både i havene og på land med tanke på at bevare naturmangfoldigheden og økosystemerne.
  • Mindre madspild.

 

 

 

 

Ændring i måden mennesker lever med naturen

  • Det er vigtig at inkludere kundskaben til urfolk i samfundet for at lære af deres traditioner og viden om at leve bæredygtigt.

Globalt ansvar og samarbejde

  • Det er afgørende at forstå, at biodiversitet er et globalt ansvar, og at en reduktion i biodiversitet har globale konsekvenser.
  • Det vigtig med en globale aftaler inden for handel og transport
  • Det er vigtigt med et globalt fokus på havene og forvaltningen af havenes ressourcer.
  • Det er helt nødvendigt med samarbejde på tværs af regioner, grænser og geografiske områder for at forhindre en videre reduktion af naturmangfoldigheden.

 

 

 

 

 

Byer, samfund og planlægning

  • I planlægningen og udviklingen af byer er man nødt til at passe på biodiversiteten både i og rundt byen.
  • Lokal tilrettelægning og produktion vil spare regionen og naturen omkring byen for udnyttelse og udarmning.
  • Rigtig affaldshåndtering og fungerende sanitæranlæg vil bidrage til at mindske byernes påvirkning på økosystemerne.
  • En grundig oprensning af floder, vand og hav kan også føre til øget trivsel i og omkring byerne og en mere bæredygtig biodiversitet i byregionerne.

 

 

 

 

FN's arbejde

FN's miljøprogram

FN's miljøprogram (UN Environment, tidligere UNEP) blev oprettet i 1974. Organisationen arbejder med bevaring af miljø og koordinerer samarbejdet mellem FN's medlemslande, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet og andre.

International aftale om bevaring af naturen

Konventionen om biodiversitet blev vedtaget på Rio-konferencen i 1992. Konventionen var den første store internationale aftale med fokus på bevaring og bærekraftig brug af biologisk mangfoldighed.

Konventionen om biologisk mangfoldighed

Konventionen om biologisk mangfoldighed pålægger at alle medlemslandene samarbejder for at sikre biodiversiteten på kloden.

Konkrete mål for at bevare biodiversiteten

Parterne i konventionen om biologisk mangfoldighed mødes en gang om året.  I 2010 blev parterne enige om 20 konkrete mål for at redde biodiversiteten inden 2020. Disse kaldes Aichi-målene, efter byen de blev vedtaget i.

FN's naturpanel, IPBES

FN's naturpanel eller IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) blev oprettet i 2012 af FN's miljøprogram for at samle al tilgængelig forskning globalt om biodiversitet og hvilke miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser, som en reduktion af biodiversiteten vil have.

Panelet blev oprettet efter model af FN's klimapanel og har omkring 130 medlemslande. Ca. 1000 forskere deltager i arbejdet med IPBES rapporterne. Rapporterne skal give politikerne et bedre grundlag og forståelse for at kunne træffe beslutninger.

Læs mere

FN's miljøpanel, IPBES sin første rapport

FN's Verdensmål