[[suggestion]]
FN's 17 Verdensmål

Last ned grafikk

Last ned grafikk for FNs bærekraftsmål her

FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Målene blev vedtaget i New York i 2015 af regeringsledere fra alle verdens lande – og alle er dermed forpligtet til at opfylde dem, dog uden juridisk binding. Forud for vedtagelsen lå en lang demokratisk proces med bidrag fra lande over hele verden. 10 millioner mennesker fik givet deres mening tilkende gennem spørgeundersøgelse. Forud for verdensmålene var 2015-målene (2000-2015), hvor der skete stor fremgang på mange områder som f.eks. uddannelse og sundhed, men desværre ikke på de miljømæssige områder. Endvidere havde 2015-målene den svaghed, at de mest adresserede symptomer på fattigdom. 2030-verdensmålene skal også gøre noget ved årsagerne til fattigdom som ulighed og klimaforandringer. Verdensmålene er universelle og handler derfor ikke kun om ændringer i de fattige lande, men gælder alle lande og alle mennesker.
Et af hovedprincipperne i Verdensmålene er, at ingen skal efterlades - Leaving no one behind. De mest sårbare menneskene skal derfor prioriteres. Eksempelvis ekskluderede grupper som mennesker med nedsat funktionsevne, flygtninge, etniske og religiøse minoriteter, piger og oprindelige befolkninger.

Danmark og verdensmålene

FN’s Verdensmål gælder alle lande i verden – rige som fattige, store som små. Derfor har målene, og skal have, indvirkning på dansk politik både i lokalsamfund, kommuner og nationalt. På trods af at målene blev vedtaget allerede i 2015, var det først i 2017, at den danske regering kom med den første handlingsplan for realisering af Verdensmålene. En gruppe af civilsamfundsorganisationer, under de to danske NGO-netværk Globalt Fokus og 92-gruppen, besluttede herefter at lave en årlig opfølgning på, om Danmark lever op til forpligtelserne i forhold realiseringen af Verdensmålene og de ting, som Danmark har lovet i regeringens handlingsplan. Denne kaldes Spotlightrapporten og har, udover at belyse de udfordringer Danmark står overfor, endvidere til formål at komme med anbefalinger til, hvordan man, med politisk handling, kan løse de enkelte udfordringer.
Spotlightrapport 2022 er på vej – læs 2021 her

På mange måder klarer Danmark sig godt sammenlignet med andre lande. På det officielle SGD-index bliver der årligt lavet en opgørelse over, hvordan det går med realiseringen af Verdensmålene – både generelt og for hvert enkelt land. Tallene for 2022 viser, at Danmark pt. ligger nr. 2 i verden med en SDG Index Score på 85,6. Især klarer Danmark sig godt i forhold til mål 1 (Afskaf fattigdom), mål 7 (Bæredygtig energi) og mål 10 (Mindre ulighed). Noget dårligere forholder det sig med mål 3, 4, 8, 11, 16, der kategoriseres som ”stadig udfordringer” – og endnu værre ser det ud med mål 2 (Stop Sult), mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og mål 13 (Klimaindsats). Det er måske ikke overraskende, at Danmark halter bagefter i forhold til mål 12 og 13, da vores levevis med huse, opvarmning, forbrug, fødevarer, rejser og biler belaster klimaet mere end i mange andre lande. Faktisk ville der være behov for 4,2 jordkloder, hvis alle i verden skulle have en levestandard og et forbrug som os i Danmark  (Concito). Mere overraskende er det nok, at Danmark halter bagefter i forhold til realisering af mål 2 Stop Sult, for umiddelbart er der meget få mennesker i Danmark, der sulter. Men de enkelte verdensmålene dækker over mere end blot overskriften. Til de 17 mål hører 169 delmål, der adresserer mere specifikke områder, som ikke nødvendigvis handler om den enkelte dansker, men relateres i forhold til den globale balance af forholdene for fødevarer, såsom danskernes høje forekomst af fedme, vores dårlige udnyttelse af fødekilder (eksempelvis at dyr kun opbevarer en lille del af den energi, de indtager, hvorved en ekstrem stor mængde fødekilde ender som et lille bitte stykke kød). Endvidere ses det i SDG Index Danmark, at vi har et meget stort forbrug og eksport af pesticider, hvilket anses som farlige for menneskers sundhed og de økosystemer, der fremover skal brødføde verdens befolkning.
Kig nærmere på Danmarks SDG Index Rapport 2022 her

Rapportering til FN

Alle lande kan frivilligt rapportere til FN om status på realisering af målene. Disse kaldes Voluntary National Rewievs (VNR). Denne afrapportering danner grundlag for de regelmæssige gennemgange af landenes status, som gennemgås af det højpolitiske forum HLPF (High Level Political Forum), der finder sted årligt i ECOSOC-regi. Afrapportering har til formål at udveksle erfaringer, succeser, udfordringer med henblik på at fremskynde den globale implementering af 2030-dagsordenen. Hvert år har FN’s medlemslande på skift mulighed for fremlægge deres rapport, hvorefter andre lande kommenterer på den – og kommer med anbefalinger til tiltag og forbedringer.
Danmark var til VNR-eksamen i både 2017 og 2021 – dvs. at den dansk statusrapport blev præsenteret og kommenteret ved HLPF.

Læs Danmarks tidligere rapporter og anbefalingerne her