[[suggestion]]
Nødhjælp
Nødhjælp
Et fly fra WFP dumper nødhjælp over Bentiu, Syd Sudan. Foto: UN Photo/Isaac Billy.

Hvad er humanitær nødhjælp?

Helt fra FN’s begyndelse har nødhjælp været en af organisationen vigtigste opgaver. Nødhjælp, eller humanitær bistand, er kortsigtet hjælp til mennesker i en akut nødsituation som skal:

  • Redde liv
  • Hindre nød
  • Give beskyttelse til de mennesker, som er ramt

Eksempler på nødhjælp er mad, rent vand, medicin, sundhedshjælp, telte, tæpper og toiletter. Det bliver også mere og mere almindeligt at uddele kontanter eller kuponer, som kan bruges til specifikke indkøb og tjenester. På den måde kan mennesker i krisesituationer selv bestemme, hvad de har størst behov for og samtidig bidrage til at støtte op om det lokale erhvervsliv.Hva er humanitær nødhjelp?

Hvorfor opstår en akut nødsituation? 

En akut nødsituation kan opstå på grund af krig eller konflikt, naturkatastrofer eller epidemier. FN inddeler katastrofer i to typer:

Naturkatastrofer: cykloner, jordskælv, oversvømmelse, tørke, vulkanbrud, jordskred og lignende

Menneskeskabte katastrofer: sult og nød, som opstår på grund af politiske kriser, konflikter og krig

Målet med humanitær nødhjælp er at hjælpe dem, som har størst behov – uafhængig af hvem de er, eller hvor de bor. Der findes fire humanitære principper, eller regler, som humanitære organisationer skal følge:

Humanitet: målet med humanitær nødhjælp er at beskytte liv og helse og sikre respekt for mennesker.

Neutralitet: humanitære aktører må ikke vælge side i en konflikt eller involvere sig i kontroversielle spørgsmål som politik eller religion.

Upartiskhed: humanitære aktører skal levere nødhjælp til dem, der har størst behov - uafhængig af nationalitet, etnisk tilhørsforhold, køn, religion, klasse eller politisk overbevisning.

Uafhængighed: humanitær hjælp skal være uafhængig fra alle politiske eller økonomiske interesser i de områder, som de opererer i.

Det findes mange organisationer, der arbejder med nødhjælp som f.eks. Røde Kors/Røde Halvmåne, Flygtningehjælpen og FN. Disse humanitære organisationer er helt afhængige af at blive opfattet som uafhængige, således at de kan opbygge tillid hos alle parterne i en konflikt og dermed kan nå ud til dem, som er i nød.

Hvordan arbejder FN med nødhjælp?

FN forhandler om adgang til områder, som har behov for nødhjælp

Når en katastrofe indtræffer, er det landets myndigheder, som har hovedansvaret for at sørge for hjælp til dem, der er ramt. I væbnet konflikt er det alle stridende parter, som har ansvar for sikkerheden til civilbefolkningen. I nogle tilfælde kan eller vil stater eller væbnede grupper ikke hjælpe deres egen befolkning. I følge international lov har de da pligt til, at neutrale humanitære organisationer har mulighed for at yde nødhjælp.

Selv om FN og andre neutrale aktører har ret til at levere nødhjælp, kan det være problematisk at nå dem, som er mest berørt af krisen. FN forhandler i de tilfælde, om at få såkaldt humanitær adgang. Det kan for eksempel indebære, at man bliver enige med regeringen eller oprørsgrupper om at få lov at komme ind med nødhjælp i visse områder på et bestemt tidspunkt.

FN skaffer penge til humanitært arbejde

FN beder om bidrag fra alle verdens lande til finansiering af hele FN’s humanitære indsats, organiserer donermøder og følger op på de løfter, som bliver givet. De største bidrag kommer fra stater, men også private selskaber, organisationer og enkeltpersoner kan bidrage.

Hvert år sender FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA) en forespørgsel ud om penge til humanitær hjælp i vedvarende kriser verden over. Denne forespørgsel bliver kaldt en appel. Appellen er delt op i forskellige lande eller områder, som har behov for nødhjælp.

Efter at appellen er udmeldt, melder staterne ind, hvor meget de vil bidrage med. FN følger op på løfterne, men ofte kommer der kun dele ind, af det der er blevet lovet. Den årlige appel sørger for penge til de kriser, FN allerede kender til. Når der dukker nye kriser op, sender FN en akut appel ud, som skal sikre penge til de første måneder af nødhjælpen. Nødhjælpen skal på plads så hurtigt som muligt. FN har derfor også en egen humanitært nødhjælpsfond (CERF), som sørger for, at FN kan yde nødhjælp, uden ofrene må vente på bidrag fra giverlande.

FN indsamler information om, hvem der har behov for hjælp

Under en humanitær katastrofe er det vigtig at indsamle information om, hvem der har behov for hjælp, og hvor de befinder sig, hvad behovet er – og hvem der bedst kan hjælpe. FN sørger for at mad, vand, husly og medicinsk hjælp når frem til de mennesker, som er ramt. FN koordinerer nødhjælpen, således at den hurtigst muligt kommer frem til dem, der har behov for det. I langvarige kriser er koordineringen vigtig for at yde mest mulig effektiv og rigtig hjælp.

Her finder du information om igangværende kriser

 

  • Relief Web har opdaterede tal og nyheder om hvert enkelt land, hvor det er krisesituationer 
  • Financial Tracker viser hvor pengene til nødhjælp kommer fra, hvor de bliver brugt, og hvor meget der kommer ind via FN's appeller.


FN mangler halvdelen af de penge, de har brug for til nødhjælp

Forskellen mellem de penge, der er brug for og den hjælp, som verdens land stiller op med, har aldrig været større. FN melder om en nedgang i finansieringen, samtidig med at behovet øges og er rekordstort. I 2017 fik FN kun 58% af de penge, de efterspurgte.

Akutte kriser får flest penge ind

Eftersom FN kun får halvdelen af de penge, de spøger om hvert år, skabes der konkurrence mellem de forskellige kriser. Det er ofte umiddelbare katastrofer, såsom som jordskælv eller katastrofer som er meget i medierne, der får flest penge ind. Mere langtrukne konflikter får kun en lille del af den nødhjælp, som behøves.

FN’s humanitære nødhjælpsfond støtter også humanitær indsats i ”glemte” kriser, men fonden er ikke stor nok til at dække behovet over tid.

Hvilke FN-organisationer leverer nødhjælp?

FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA) er ansvarlig for organisering af nødhjælpen. OCHA skal lede og støtte andre FN-organisationer, lokale myndigheder og ikke-statslige organisationer (NGO’er) under nødhjælpsoperationer. OCHA udsender årlige appeller om nødhjælp og administrerer FN’s humanitære nødhjælpsfond.

Verdens fødevareprogram (WFP) sørger for mad og vand til flygtningelejre og fødevarecentre. Både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer kan føre til, at tusindvis af mennesker må forlade deres hjem. Når mennesker flygter, er sult ofte det første problem, der skal løses.

FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR) leder det internationale arbejde for at løse flygtningeproblemer og beskytte mennesker på flugt. UNHCR er den mest centrale organisation i arbejdet for flygtninges beskyttelse og rettigheder. De arbejder for, at alle skal kunne udøve deres ret til at søge tilflugt i et andet land, og at alle flygtninge får den humanitære hjælp, som de har brug for.  

FN’s børnefond (UNICEF) har et specielt ansvar for at beskytte og give nødhjælp til børn. Børn er ofte specielt sårbare over for sygdomme, fejlernæring og vold i krisesituationer.

Ressourcer