[[suggestion]]
flygtninge

 

 

 

 

 

Flygtningesituationen i verden

I starten af 2019 var 70,8 millioner mennesker på flugt. Af disse flygtede 29,4 millioner over landegrænser. 41,3 millioner var på flugt i eget land.

Mennesker, som er flygtet på grund af naturkatastrofer, er ikke medregnet i ovenstående tal. Disse kommer altså oveni. Det anslås, at 17,2 millioner blev fordrevet af naturkatastrofer i 2018.

Krig, konflikt, forfølgelse og alvorlige brud på menneskerettigheder er hovedårsagerne til, at mennesker flygter fra deres hjem. Hvis antallet flygtninge skal mindskes, kræver det politiske løsninger.

Kilder: Flyktningregnskabet 2019Flyktninghjælpens center for internt fordrevne (norsk); UNHCR, UNRWA

Læs mere om kilder og metodik for statistikken her (norsk) 

Hvad er definitionen på flygtninge, internt fordrevne og statsløse?

Hvad er en flygtning? 

FN's flygtningkonvention definerer hvad en flygtning er. Der står, at man er flygtning hvis:

  1. man er uden for eget hjemland
  2. man ikke kan eller tør få beskyttelse i, eller returnere til, eget hjemland
  3. dette er fordi man frygter forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, medlemskab i en social gruppe eller politiske meninger i eget hjemland

Det betyder, at det kun er personer, som har forladt deres hjemland, der betegnes som flygtninge i international ret.

FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR) betragter personer som flygtninge, når deres hjemland ikke kan eller vil give dem beskyttelse, og de risikerer at blive udsat for forfølgelse i strid med menneskerettighederne.

UNHCR mener, det er spørgsmålet om, hvorvidt en person har behov for international beskyttelse, som er vigtigst – ikke hvem som står bag forfølgelsen. Hvorvidt det er egen regering, en militsgruppe eller et familiemedlem, som står bag forfølgelsen, spiller ingen rolle for, om man skal anses som en flygtning efter international ret.

Personer, som flygter fra deres hjemland, kan søge asyl eller beskyttelse i et andet land. I folkeretslig forstand regnes man som flygtning, hvis man opfylder kriterierne i flygtningekonventionen - uafhængig af om man har fået ophold i det land, man er flygtet til. De fleste stater kalder imidlertid personen for asylansøger frem til asylansøgningen er behandlet. Hvis ansøgningen godkendes, kaldes personen en flygtning af staterne.

Hvad er en internt fordrevet person?

Reglerne og rettighederne i FN’s flygtningekonvention gælder altså kun for dem, som er flygtet til et andet land. Men størstedelen af de mennesker, som er på flugt i dag, er på flugt i deres eget hjemland. Disse kaldes internt fordrevne personer (IDP).

Internt fordrevne er personer eller grupper, som er blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af konflikt, vold, brud på menneskerettigheder eller naturkatastrofer. Internt fordrevne bliver ikke regnet som flygtninge, fordi de ikke har krydset en landegrænse, men er på flugt i eget land.  Dette står i FN's retningslinjer for internt fordrevne (1998).

Internt fordrevne falder ofte mellem to stole. Deres egne myndigheder kan eller vil ikke give dem god nok beskyttelse, og de har ikke krav på international beskyttelse gennem flygtningekonventionen. Dette betyder ikke, at internt fordrevne ikke har rettigheder. Internt fordrevne har de samme menneskerettigheder som alle andre. Endvidere fastsætter FN retningslinjer for internt fordrevne både de internt fordrevnes rettigheder og myndigheder og oprørsstyrkers pligter i alle flugtens faser. Retningslinjerne er ikke juridisk bindende, men er baseret på internationale menneskerettigheder og humanitære principper.

Hvad betyder det at være statsløs?

En person, som er statsløs, er ikke anerkendt som statsborger i noget land. FN regner med, at der er mindst 10 millioner statsløse i verden. Mens flygtninge og internt fordrevne får mere opmærksomhed, bliver statsløse ofte glemt.

Det er flere årsager til, at mennesker er statsløse.

  • at bestemte grupper i samfundet bliver diskriminert i landets love
  • at ikke alle indbyggere bliver defineret som statsborgere, når en stat bliver selvstændig
  • at der foregår retslige konflikter mellem stater

Statsløshed får store konsekvenser, for dem det gælder. Statsborgerskab er nemlig en forudsætning for fuld deltagelse i samfundet. For eksempel er det kun statsborgere, som kan stemme ved valg.

I praksis brydes også mange menneskerettigheder, fordi statsløse personer ofte mangler pas og andre identitetspapirer. Ofte bliver de også forfulgt og holdt til fange, fordi de er statsløse. Det sker også, at statsløse nægtes adgang til uddannelse og sundhedstjenester.

FN anerkender statsløshed som et alvorlig problem og har vedtaget 2 konventioner om statsløshed.

Andre vigtige begreber om flygtninge og asyl

Er der forskel på en flygtning og en asylansøger? Hvad er egentlig en kvoteflygtning? Her finder du nogle centrale begreber om flygtninge og asyl.

  • Asyl er et ukrænkeligt fristed. I Danmark gives asyl til personer, der defineres som flygtninge ifølge flygtningkonventionen, og dem som står i fare for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling/straf ved tilbagevending. I dag bruges også begrebet beskyttelse i stedet for asyl.

  • En asylansøger er en person, der kommer til et land på egen hånd og som søger om asyl ved ankomst eller kort tid efter. Personen kaldes gerne "asylansøger" frem til personens sag er behandlet.

    Alle mennesker har ret til at søge om asyl i et andet land. Denne rettighed står i FN's Verdenserklæring for Menneskerettigheder, artikel 14:

    Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.

    Desuden er retten til at søge asyl en sædvaneregel i international folkeret. Det betyder, at den gælder for alle lande - uafhængig af, om de har tilsluttet sig konventionerne, hvor reglerne står i.

  • En uledsaget mindreårig er en asylansøger, flygtning eller en person med ophold på humanitært grundlag, som er under 18 år. Han eller hun er i landet uden forældre eller andre omsorgspersoner.

  • En flygtning er ifølge FN's flygtningkonvention en person, der er flygtet fra sit hjemland og med rette frygter for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, politisk opfattelse eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe. Personen, der flygter, skal have krydset en international landegrænse for at betegnes som flygtning.

    I Danmark gives flygtningstatus til dem, der defineres som flygtninge i flygtningkonventionen, og dem som er i fare for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling/straf, hvis de rejser tilbage.

  • UNHCR leder og koordinerer det internationale arbejde for at beskytte og hjælpe mennesker på flugt. De arbejder for, at alle skal kunne udøve deres ret til at søge tilflugt i et andet land, og at alle flygtninge får den humanitære hjælp de behøver.  

    Læs mere om UNHCR her

  • En indvandrer er en person, som er født i et andet land, end det de er bosat i. Nogen bruger også begrebet om personer, som har indvandrerforældre - altså hvor kun forældrene er født i et andet land. 

     

  • En kvoteflygtning er det samme som en overføringsflygtning - se definition længere nede på siden.

  • En person som migrerer - se "migration".

  • Et begreb for forflytning af enkeltmennesker eller grupper. Begrebet bruges særligt for forflytninger over landegrænser (international migration). I retspraksis skelnes der ofte mellem (frivillig) migration/ migranter (folk som migrerer på grund af arbejde, studier eller familiesammenføring), og (tvungen) fordrivelse og fordrevne for eksempel flygtninge).

  • Non-refoulement er det vigtigste princip i international flygtningret, som suppleres af menneskerettighedretspraksis.  Det indebærer, at ingen må sendes tilbage til et område, hvor der er fare for liv eller frihed på grund af race, religion, nationalitet, politisk opfattelse eller medlemskab i en special social gruppe.

  • En asylansøger som ikke anses som flygtning, men som alligevel har behov for beskyttelse (for eksempel på grund af humanitære forhold ved retur), kan få ophold på humanitært grundlag. En lignende opholdstilladelse gælder som regel et år ad gangen og må fornyes hvert år. Efter tre år kan personen som regel få permanent opholdstilladelse.

  • Overføringsflygtninge kaldes også kvoteflygtninge. Det er personer, som FN's højkommissær for flygtninge (UNHCR) mener har behov for beskyttelse, men som hverken kan returneres til deres hjemlandet eller integreres i landet, de er flygtet til. UNHCR har indgået aftaler om overføringsflygtninge med noget land og søger på flygtningenes vegne, om at de kan overføres til disse lande som kvoteflygtninge.

    Folketinget bestemmer, hvor mange overføringsflygtningr/kvoteflygtninge Danmark skal tage imod for perioder på tre år af gangen. Udlændingestyrelsen, i samarbejde med andre instanser, som Politiets Efterretningstjeneste (PST), vælger hvilke flygtninge, der skal til Danmark og organiserer rejsen for dem. 

  • Statsløse er personer, som ikke har statsborgerskab i noget land.

Kilder: Det norske Udlændingedirektorat og Flygtninghjælpen.

FN's flygtningkonvention: flygtninges rettigheder

Det er en menneskeret at søge om beskyttelse i et andet land. 

Enhver har ret til, i andre lande, at søge og tage imod beskyttelse mod forfølgelse.

FN's Verdenserklæring for Menneskerettigheders artikel 14

FN's flygtningekonvention blev vedtaget i 1951. Sammen med tillægsprotokollen fra 1967 er flygtningekonventionen det vigtigste beskyttelsesinstrument for verdens flygtninge. I konventionen står der, hvem som kan anses som værende flygtning, om beskyttelse mod hjemsendelse, og hvilke rettigheder flygtninge har.

Flygtninge har ret til ikke at blive hjemsendt til et land, hvor de frygter tortur eller forfølgelse. Dette princip kaldes "non-refoulement" og er det vigtigste princip i international flygtningeret.

Desuden har flygtninge ret til at få grundlæggende menneskerettigheder opfyldt, som for eksempel

  • religions- og bevægelsesfrihed
  • retten til arbejde
  • uddannelse og rejsedokumenter.

Flygtninge har også ret til ikke at blive hjemsendt til et land, hvor de frygter forfølgelse (non-refoulement) Det er den stat, som tager imod flygtningene, som har ansvaret for at disse rettigheder opfyldes.

Flygtningekonventionen gælder alle lande, som har sagt, at de vil følge den. Dette kaldes, at landene har "ratificeret" konventionen. Disse lande har ratificeret flygtningekonventionen:

Flygtningkonventionen

Flygtninge har også ret til ikke at blive hjemsendt til et land, hvor de frygter forfølgelse (non-refoulement) Det er den stat, som tager imod flygtningene, som har ansvaret for at disse rettigheder opfyldes.

Flygtningekonventionen gælder alle lande, som har sagt, at de vil følge den. Dette kaldes, at landene har "ratificeret" konventionen. Disse lande har ratificeret flygtningekonventionen:

FN’s flygtningekonvention definerer, hvem som kan regnes som flygtninge, og hvilke rettigheder flygtninge har.

Hvad gør FN for flygtninge?

FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR)

I 1950 oprettede FN en højkommissær for flygtninge (UNHCR). UNHCR leder og koordinerer det internationale arbejde for at løse flygtningeproblemer og beskytte mennesker på flugt. UNHCR arbejder for, at alle skal kunne udøve sin ret til at søge tilflugt i et andet land, og at alle flygtninge får den humanitære hjælp, de har brug for. Endvidere har UNHCR ansvar for at følge med i, om staterne, som har ratificeret flygtningekonventionen, overholder reglerne.

FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA)

FN har en egen organisation, som arbejder for de over fem millioner registrerede palæstinensiske flygtninge, som bor i Palæstina (Vestbredden, Østjerusalem og Gazastriben) og i nabolandene Jordan, Libanon og Syrien. 

Ressourcer