I dag er én procent af verdens befolkning på flugt. Tallet inkluderer både flygtninge og asylansøgere, samt de 53,2 millioner menneskene som er internt fordrevne på grund af konflikt i deres eget land.
Antallet af flygtninge og fordrevne på globalt niveau var på vej mod 90 millioner allerede ved udgangen af 2021, drevet af nye eller langvarige konflikter i lande som Etiopien, Burkina Faso, Myanmar, Nigeria, Afghanistan og Den demokratiske republik Congo. Dertil kommer krigen i Ukraine.
Per maj 2022, var mere end 100 millioner mennesker på flugt i verden på grund af forfølgelse, konflikt, vold, brud på menneskerettighederne eller hændelser, som vedrører den offentlige orden.
Flygtningesituationen i verden, ved udgangen af 2021
I 2021 var 89.3 millioner mennesker i verden på flugt (flygtninge fra Ukraine er ikke medregnet). Af disse var:
27,1 millioner flygtninge som havde krydset en landegrænse, inklusive:
21,3 millioner flygtninge under UNHCR’s mandat
5,8 millioner palæstinensiske flygtninge under en egen FN-organisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA’s mandat
53,2 millioner internt fordrevne
4,6 millioner asylansøgere
4,4 millioner venezuelanere som flygtede fra deres hjemland
Kilde: FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR) i rapport 2022 Global Trends
(UNHCR vil opdatere disse tal 16. juni 2023)
2021 var det tiende år i træk, hvor antallet af mennesker på flugt voksede, og antallet af mennesker på flugt er nu på det højeste niveau, siden registreringerne startede.
Krig, konflikt, forfølgelse og alvorlige brud på menneskerettighederne er hovedårsagerne til, at mennesker flygter. Klimaændringerne bidrager også til, at folk må forlade deres hjem og gør livet i mange konfliktzoner vanskeligere. Politiske løsninger er nødvendige for at reducere antallet af flygtninge og sørge for bedre levevilkår for mennesker.
Dette kort viser, hvor mange mennesker i alt, som er flygtet fra deres land:
Mere end to tredjedele af alle mennesker, som var på flugt ved udgangen af 2021, kom fra kun fem lande: Syrien (6,8 millioner), Venezuela (4,6 millioner), Afghanistan (2,7 millioner), Sydsudan (2,4 millioner) og Myanmar (1,2 millioner).
Flertallet af verdens flygtninge – 72 procent – lever i lande, som grænser op til eget hjemland. Nabolandene befinder sig ofte også i kriseområder og er lav- og mellemindkomst lande.
Af det totale antal mennesker på flugt, fik 27 procent bevilget asyl i de mindst udviklede lande i verden.
Dette kort viser det totale antal flygtninge i hvert modtagerland:
Ved udgangen af 2021 var Tyrkiet det land, som har taget imod flest af verdens flygtninge (3,8 millioner flygtninge), efterfulgt af Colombia (1,8) millioner, Pakistan (1,5 millioner), Uganda (1,5 millioner) og Tyskland (1,3 millioner).
Kilder: Flygtningeregnskabet 2022; Flygtningehjælpens center for internt fordrevne; UNHCR Global trends, UNRWA
Læs mere om kilder og metodik for statistikken her
Flygtningesituationen i Ukraine
Siden krigen i Ukraine brød ud den 24. februar i år, er otte millioner ukrainere flygtet fra landet. Ukraine-krisen er den hurtigst voksende flygtningekrise, siden 2. verdenskrig (tal fra maj 2022).
Hvad er definitionen på flygtninge, internt fordrevne og statsløse?
Hvad er en flygtning?
FN’s flygtningekonvention definerer, hvad en flygtning er. Her står der, at man er en flygtning hvis:
- man er udenfor dit eget hjemland
- man ikke kan eller tør få beskyttelse i, eller returnere til sit eget hjemland
- dette er, fordi man frygter forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, medlemskab af en social gruppe, eller politiske meninger i dit eget hjemland
Det betyder, at det kun er personer, som har forladt deres hjemland, som regnes som flygtninge i international ret.
FN’s højkommissariat for flygtninge (UNHCR) betragter personer som flygtninge, når deres hjemland ikke kan eller vil give dem beskyttelse, og de risikerer at blive udsat for forfølgelse i strid med menneskerettighederne.
UNHCR mener, at det er spørgsmålet om, hvorvidt en person har behov for international beskyttelse, som er vigtigst – ikke hvem som står bag forfølgelsen. Hvorvidt det er ens egen regering, en militsgruppe eller et familiemedlem, som står bag forfølgelsen, spiller ikke nogen rolle for, om man skal anses som en flygtning efter international ret.
Personer, som flygter fra deres hjemland, må søge om asyl eller beskyttelse i et andet land. I folkeretslig forstand regnes man som flygtning, hvis man opfylder kriterierne i flygtningekonventionen - uafhængigt af om, man har fået ophold i det land, som man er flygtet til. De fleste stater kalder det imidlertid asylansøger, indtil asylansøgningen er behandlet. Hvis ansøgningen bliver bevilget, kaldes man en statsflygtning.
Hvad er en internt fordrevet person?
Reglerne og rettighederne i FN’s flygtningekonvention gælder altså kun for dem, som er flygtet til et andet land. Men størstedel af de mennesker, som er på flugt i dag, er på flugt i deres eget hjemland. Disse kaldes internt fordrevne personer (IDP).
Internt fordrevne er personer eller grupper, som er blevet tvunget til at forlade deres hjemsted på grund af konflikt, vold, brud på menneskerettighederne eller naturkatastrofer. Internt fordrevne bliver ikke regnet som flygtninge, fordi de ikke har krydset en landegrænse, men er på flugt i deres eget land. Dette står i FN’s retningslinjer for internt fordrevne (1998).
Internt fordrevne falder ofte mellem to stole. Deres egne myndigheder kan, eller vil ikke give dem god nok beskyttelse, og de har ikke krav på international beskyttelse gennem flygtningekonventionen. Dette betyder ikke, at internt fordrevne ikke har rettigheder. Internt fordrevne har de samme menneskerettigheder som alle andre. Desuden fastsætter FN’s retningslinjer for internt fordrevne både de internt fordrevnes rettigheder, og myndigheder og oprørsstyrkers pligter i alle flugtens faser. Retningslinjerne er ikke juridisk bindende, men er baseret på internationale menneskerettigheder og humanitære principper.
Internt fordrevne
Hvad betyder det at være statsløs?
En person, som er statsløs, bliver ikke anerkendt som statsborger i noget land. FN ved ikke, hvor mange mennesker der er statsløse, men anslår, at der er mere ti millioner statsløse i verden. Mens flygtninge og internt fordrevne får mere opmærksomhed, bliver statsløse ofte glemt.
Det er flere årsager til, at mennesker er statsløse:
- at bestemte grupper i samfundet bliver diskrimineret i landets love, eller at lovene er mangelfulde, for eksempel:
- at børn, som er født i udlandet, hverken kvalificerer til statsborgerskab i forældrenes hjemland, eller det land, som de blev født i.
- hele 27 lande i verden tillader ikke, at statsborgerskab arves fra moderen. Dersom faderen er ukendt, død eller statsløs, bliver barnet også statsløst
- at ikke alle indbyggere bliver defineret som statsborgere, når en stat bliver selvstændig
- at der pågår retslige konflikter mellem stater
desuden er mange statsløse på flugt fra konflikter.
Statsløshed får store konsekvenser for dem, det drejer sig om. Statsborgerskab er nemlig en forudsætning for fuld deltagelse i samfundet. For eksempel er det kun statsborgere, som kan stemme ved valg.
I praksis overtrædes også mange menneskerettigheder, fordi statsløse personer ofte mangler pas og andre identitetspapirer og bliver forfulgt og holdt til fange, fordi de er statsløse. Det er også normalt, at statsløse nægtes adgang til uddannelse og sundhedstjenester.
FN anerkender statsløshed som et alvorligt problem, og har vedtaget to konventioner om statsløshed.
FN-konventionen om statsløses stilling (1954)
FN-konventionen om begrænsning af statsløshed (1961)
Andre vigtige begreber om flygtninge og asyl
Er der forskel på en flygtning og en asylansøger? Hvad er egentlig en kvoteflygtning? Her finder du nogle centrale begreber om flygtninge og asyl.
-
Asyl er et ukrænkeligt fristed. I Danmark gives asyl til personer, der defineres som flygtninge ifølge flygtningkonventionen, og dem som står i fare for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling/straf ved tilbagevending. I dag bruges også begrebet beskyttelse i stedet for asyl.
-
En asylansøger er en person, der kommer til et land på egen hånd og som søger om asyl ved ankomst eller kort tid efter. Personen kaldes gerne "asylansøger" frem til personens sag er behandlet.
Alle mennesker har ret til at søge om asyl i et andet land. Denne rettighed står i FN's Verdenserklæring for Menneskerettigheder, artikel 14:
Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
Desuden er retten til at søge asyl en sædvaneregel i international folkeret. Det betyder, at den gælder for alle lande - uafhængig af, om de har tilsluttet sig konventionerne, hvor reglerne står i.
-
En uledsaget mindreårig er en asylansøger, flygtning eller en person med ophold på humanitært grundlag, som er under 18 år. Han eller hun er i landet uden forældre eller andre omsorgspersoner.
-
En flygtning er ifølge FN's flygtningkonvention en person, der er flygtet fra sit hjemland og med rette frygter for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, politisk opfattelse eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe. Personen, der flygter, skal have krydset en international landegrænse for at betegnes som flygtning.
I Danmark gives flygtningstatus til dem, der defineres som flygtninge i flygtningkonventionen, og dem som er i fare for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling/straf, hvis de rejser tilbage.
-
FN's flygtningkonvention r en international aftale om flygtninges retsstilling. Aftalen trådte i kraft 28. juli 1951. Alle lande, som har tilsluttet sig til aftalen, er folkeretslig forpligtet til at følge den. Danmark er et af de 145 lande, som har tilsluttet sig flygtningkonventionen.
-
UNHCR leder og koordinerer det internationale arbejde for at beskytte og hjælpe mennesker på flugt. De arbejder for, at alle skal kunne udøve deres ret til at søge tilflugt i et andet land, og at alle flygtninge får den humanitære hjælp de behøver.
-
Internt fordrevne er personer eller grupper, der er blevet tvunget til at forlade deres hjemsted på grund af konflikt, vold, brud på menneskerettigheder eller naturkatastrofer. Internt fordrevne bliver ikke regnet som flygtninge, hvis de ikke har krydset en landegrænse og dermed er på flugt i eget land.
-
En kvoteflygtning er det samme som en overføringsflygtning - se definition længere nede på siden.
-
En person som migrerer - se "migration".
-
Et begreb for forflytning af enkeltmennesker eller grupper. Begrebet bruges særligt for forflytninger over landegrænser (international migration). I retspraksis skelnes der ofte mellem (frivillig) migration/ migranter (folk som migrerer på grund af arbejde, studier eller familiesammenføring), og (tvungen) fordrivelse og fordrevne for eksempel flygtninge).
-
Non-refoulement er det vigtigste princip i international flygtningret, som suppleres af menneskerettighedretspraksis. Det indebærer, at ingen må sendes tilbage til et område, hvor der er fare for liv eller frihed på grund af race, religion, nationalitet, politisk opfattelse eller medlemskab i en special social gruppe.
-
En asylansøger som ikke anses som flygtning, men som alligevel har behov for beskyttelse (for eksempel på grund af humanitære forhold ved retur), kan få ophold på humanitært grundlag. En lignende opholdstilladelse gælder som regel et år ad gangen og må fornyes hvert år. Efter tre år kan personen som regel få permanent opholdstilladelse.
Overføringsflygtning (kvoteflygtning)
-
Statsløse er personer, som ikke har statsborgerskab i noget land.
Kilder: Udlændingedirektoratet og Flygtningehjælpen. Flygtningehjælpen har en mere fuldstændig liste med begrebsforklaringer, den finder du her.
FN’s flygtningekonvention: flygtninges rettigheder
Det er en menneskeret at søge om beskyttelse i et andet land.
Enhver har ret til at søge og tage imod beskyttelse mod forfølgelse i andre lande
FN’s flygtningekonvention blev vedtaget i 1951. Sammen med tillægsprotokollen fra 1967 er flygtningekonventionen det vigtigste beskyttelsesinstrument for verdens flygtninge. I konventionen, står der, hvem der kan anses for at være flygtninge, om beskyttelse mod hjemsendelse, og hvilke rettigheder, flygtninge har.
Flygtninge har ret til ikke at blive hjemsendt til et land, hvor de frygter tortur eller forfølgelse. Dette princip kaldes "non-refoulement", og er det vigtigste princip i international flygtningeret.
Desuden har flygtninge ret til at få opfyldt grundlæggende menneskerettigheder, som for eksempel
- religions- og bevægelsesfrihed
- retten til arbejde
- uddannelse og rejsedokumenter
Flygtninge har også ret til ikke at blive sendt tilbage til et land, hvor de frygter forfølgelse (non-refoulement) Det er den stat, som tager imod flygtninge, som har ansvaret for, at disse rettigheder bliver overholdt.
Flygtningekonventionen gælder for alle lande, som har sagt, at de vil følge den. Dette kaldes, at landene "ratificerer" konventionen. Disse lande har ratificeret flygtningekonventionen.
I 2018 vedtog FN en global aftale om flygtninge, som lande kan vælge at tilslutte sig. Aftalen giver et regelsæt, som skal hjælpe lande til at samarbejde bedre om at håndtere internationale flygtningestrømme, og give flygtningene bedre beskyttelse.
Flygtninge i Irak står foran en provisorisk teltlejr. Shutterbox Editorial/Flo Smith
Hvad gør FN for flygtninge?
FN’s højkommissariat for flygtninge (UNHCR)
I 1950 oprettede FN et højkommissariat for flygtninge (UNHCR) for at hjælpe mennesker på flugt efter andre verdenskrig. I dag leder og koordinerer UNHCR det internationale arbejde med at håndtere flygtningekriser, finde løsninger, og beskytte mennesker på flugt. UNHCR arbejder for, at alle skal kunne udøve deres ret til at søge tilflugt i et andet land, og at alle flygtninge får den humanitære hjælp, som de har behov for. UNHCR arbejder også for statsløse personer og internt fordrevnes rettigheder. Desuden har UNHCR ansvar for at følge med i, om de stater, som har ratificeret flygtningekonventionen, overholder aftalen.
Læs mere her om, hvordan UNHCR arbejder
FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA)
FN har en egen organisation, som arbejder for de over fem millioner, registrerede palæstinensiske flygtninge, som bor i Palæstina (Vestbredden, Øst-Jerusalem og Gazastriben) og i nabolandene Jordan, Libanon og Syrien. UNRWA tilbyder blandt andet uddannelse, sundhedstjenester, sociale tjenester og nødhjælp til flygtningene.