Klimaændringer

TAL OG FAKTA I DENNE ARTIKEL ER HENTET FRA RAPPORTERNE TIL FN's KLIMAPANEL

Hvad er klima og klimaændringer?

Det er forskel på vejr og klima. Vejret er det, du kan se ud af vinduet hver dag. Klima er et gennemsnit af at være målt over lang tid. Det giver derfor ikke menig at se på, om klimaet ændrer fra dag til dag eller fra måned til måned. Man er nødt til at måle ændringer over år og årtier.
Vi ved, at klimaet på jorden har ændret sig de sidste århundreder, fordi der er lavet regelmæssige målinger af for eksempel temperatur, is mængde, nedbør og PH-værdi i havene. Vi ved også, at ændringerne vil fortsætte i årene, som kommer. Dette er nogle observationer, som forskerne har gjort:

Temperaturen på kloden stiger

Gennemsnitstemperaturen på jorden er allerede øget med 1,1 grader siden omkring år 1750, og temperaturen stiger hurtigere end forskerne nogensinde har observeret. Opvarmningen skyldes menneskeskabt drivhusgasudledning ifølge FN's klimapanel. I de kommende år vil opvarmningen ske hurtigere og hurtigere jo længere nordpå, man kommer. Den får allerstørst effekt i Arktis på grund af smeltende sne og is.

Havet stiger og bliver mere surt

Smeltningen af isbræer og varmere havtemperatur fører til, at havene stiger hurtigere end tidligere. Havene optager og lagrer omkring 20% af CO2-udslippene. Dette forhindrer, at CO2 slippes ud i atmosfæren. Havet bidrager derfor til at forebygge, at lufttemperaturen stiger. Optaget af CO2 fører imidlertid til, at vandet får en lavere pH-værdi; det forsikrer. Havene er blevet 26% mere sikker siden 1750. Jo mere surt vandet er, jo dårligere bliver det til at optage CO2, og jo vanskeligere bliver det at bevare naturmangfoldigheden i havet.

Isen smelter

De sidste 20 år er isen på Grønland og i Antarktis, samt isbræer over hele verden, mindsket i størrelse. Både isen i Arktis og snedækket på den nordlige halvkugle er blevet mindre og mindre. Siden 1980-erne er temperaturen i permafrosten blevet højere over hele verden. 

Hvorfor ændrer klimaet sig?

Klimaet er i forandring, fordi der slippes mere drivhusgas ud i atmosfæren, end hvad naturligt er. Et eksempel på en drivhusgas (også kaldet klimagas) er carbondioxid, CO2. Gassen gør drivhuseffekten stærkere. Mindre varme slipper ud gennem atmosfæren. Dermed bliver kloden varmere, end den ville have været uden gassen, og derfor ændrer klimaet sig.

De øgede udslip af klimagasser skyldes os mennesker. Vores almindeligste energikilder er såkaldte «fossile
brændstoffer» som kul, gas eller olie. I fossile brændstoffer findes stoffet karbon. Dette stof frigøres og
slippes ud i atmosfæren som CO2, når det forbrændes.
Naturen har altid haft et kredsløb, hvor CO2 bliver sluppet ud og opfanget af for eksempel hav, tundra og
skov. Det naturlige karbonkredsløb er i balance. Problemet opstår, når menneskers udslip af drivhusgasser
kommer oveni de naturlige udslip. Da der bliver sluppet mere ud, end naturen formår at opfange,forstærkes
drivhuseffekten.

Hvordan kan vi stoppe klimaændringerne?

Forskere er enige om, at klimaændringerne vil blive umulige at kontrollere, hvis temperaturen i år 2100 er mere end 2 grader varmere, end den var i 1850.

Der bliver varieret nedbør og mere ekstremvejr Klimaændringerne indebærer ændringer i nedbørsmønstre. Nogle steder vil der blive mindre nedbør, mens det vil regne og sne mere i andre områder. I årene, som kommer, vil der blive mere ekstremnedbør i store dele af Danmark og Nordeuropa. På verdensbasis vil ekstremvejr og naturkatastrofer, som orkaner og cykloner, komme oftere og oftere.
Høj vandstand og ekstrem nedbør er blandt de klimaændringer, vi vil mærke mest til i Norden i årene, der kommer.

I februar 2020 så det således ud ved operaen i Oslo. Foto: Stian Lysberg Solum/NTB scanpix Høj vandstand og ekstrem nedbør er blandt de klimaændringer. vi vil mærke mest til i Norden i årene, der kommer. I februar 2020 så det således ud ved operaen i Oslo. Foto: Stian Lysberg Solum/NTB scanpix

Den eneste måde at standse klimaændringerne på er at reducere udslippet af klimagas. Endvidere må vi finde gode måder at fjerne CO2 fra atmosfæren på. Dette kaldes carbonfangst eller carbonlagring. Karbonbudget: Så meget udslip har vi igen, før temperaturen stiger mere end 2 grader. Vi har god viden om, hvor meget klimagas, der allerede er sluppet ud i atmosfæren. Vi ved også, hvor meget der totalt kan slippes ud, før temperaturen på kloden vil stige med mere end 2 grader. Det betyder,at vi ved,
hvor meget klimagas verden til sammen har igen på «karbonbudgettet». I den sidste rapport til FN's klimapanel siger forskerne, at hvis vi ikke igangsætter umiddelbare, hurtige og kraftige nedskæringer i udslippet, vil en begrænsning af opvarmningen til 1,5 eller til og med 2 grader, være uden for rækkevidde. Med den nuværende mængde af udslip forventes det, at temperaturen i løbet af de næste 20 år, vil passere 1,5 grader opvarmning. For at standse en fortsat global opvarmning må vi sørge for at fjerne ligeså meget CO2 fra atmosfæren, som vi slipper ud. Udslippet af klimagasser må reduceres til netto nul.

Læs mere om karbonbudgettet på CICERO - center for klimaforsknings hjemmesider

Eksempler på, hvad vi kan gøre for at formindske klimagas udledning
For at opfylde Parisaftalen må vi sørge for umiddelbare nedskæringer i klimagasser i alle sektorer. Udslippene må nå toppen før 2025, og derefter kraftigt ned. FN's klimapanel har foreslået konkrete tiltag for at formindske klimagas udledning:
1. Energisektoren skal blive bæredygtig
Udslippene fra energiproduktionen udgør den største andel af verdens klimagas udledning. I 2019 stod energisektoren for 34 procent af verdens drivhusgas udledning. FN's klimapanel mener, at vi skal reducere udslippene fra energisektoren og udnytte energien mere effektivt. Derfor er det vigtigt at udbygge vand-, vind-, og solenergiværker, og skære ned på subsidier til fossil industri. Global brug af kul, olie og gas skal reduceres kraftigt.
2. Byerne skal bygges på en klimavenlig måde
Over halvdelen af verdens befolkning bor i byer, og andelen kommer til at stige til 64-69% inden 2050. Hele 70 procent af de globale udslip sker i byer og urbane områder. Når byerne skal udbygges, skal det tilrettelægges med mindst muligt udslip. Bygninger og infrastruktur må ikke være afhængige af fossile energikilder, og der må satses på kollektiv transport.
3. Transport og industri skal blive grønnere
Transport stod for 15 procent af drivhusgas udledningerne i 2019. Udslippene fra transport med skib, fly samt lastbiler og tog på land kan reduceres ved hjælp af teknologi og bæredygtigt biobrændstof, hydrogen eller syntetisk brændstof, hvis disse produceres med lavt klimaaftryk. Industrisektoren stod for 24 procent af de globale udslip i 2019. Hvis man medregner udslippet fra elektricitet og varme vokser tallet til 47 procent. For at opnå et netto nul CO2-udslip i industrien må man udnytte ressourcerne og materialerne mere effektivt, recirkulere materialer, bruge vedvarende energi, og ikke producere mere end det, vi har behov for.
4. Klimavenligt landbrug og arealanvendelse I 2019 kom omtrent 22 procent af udslippet fra landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse
. omkring halvdelen af disse udslip skyldes skovrydning. Bæredygtige skov- og landbrug er vigtige, samtidig må vi værne om og gendanne natur som for eksempel moser for at få nedsat udslippet af klimagasser.
5. Menneskers forbrug og livsstil skal være bæredygtigt
Almindelige mennesker kan også bidrage til at skære i klimagasudslip. Vi kan f.eks.:

• Rejse mere med kollektiv transport og mindre med bil og fly Vælge produkter, som har god kvalitet, og som er produceret på en bæredygtig måde 
• Reducere forbrug ved at lade være med at købe ting, som vi ikke mangler
• Begrænse madspild
• Spise mindre kød.

Politikerne har også et ansvar her for at gøre det enklere og rimeligere for folk at foretage bæredygtige
valg.

Hvordan påvirker klimaændringer mennesker?

Jo varmere det bliver, jo større bliver effekten af klimaændringerne. Fattige mennesker bliver hårdest ramt, fordi de er dårligst rustede til at håndtere ændringerne. I følge FN's klimapanel vil klimaændringerne føre til:

• dårligere adgang til mad og vand
• dårligere fysisk og mental helse
• økonomisk ulighed
• konflikter, humanitære katastrofer og flygtninge
• tab af naturmangfoldighed og udryddelse af arter
• skader på natur, infrastruktur og bygninger

FN siger, at vi har meget kort tid til at sikre en levedygtig og bæredygtig fremtid for alle. Klimaændringerneer en trussel mod menneskers velfærd og mod naturen, som vi er afhængig af for at overleve.

Klimaflygtninge

I 2020 måtte over 30 millioner mennesker forlade deres hjem på grund af klimarelaterede problemer (kilde:
IDMC

Konsekvenserne af klimaændringer fører til, at mange må flytte. Naturkatastrofer, mangel på vand og mad,flodbølger og tørke er blandt grundene til, at folk forlader deres hjem. Når folk flygter fra krig og konflikt, kan de håbe på at vende hjem, den dag konflikten er ovre. Det kan klimaflygtninge ikke. Hvis klimaændringerne har ødelagt livsgrundlaget i landsbyen, har de ikke mulighed for at vende tilbage. Samtidig er det oftest kun folk, der flygter fra krig og konflikt, som regnes som «flygtninge» i folkeretten. Derfor bruger FN ikke begrebet «klimaflygtning». I tiden som kommer, må det internationale samfund finde
en måde at hjælpe og håndtere alle dem, som bliver tvunget på flugt på grund af ændringer i klima.

Hvad gør FN for at stoppe klimaændringerne?

FN koordinerer forskning, er en arena for klimaforhandlinger og har forskellige organisationer og programmer, som arbejder med at håndtere de klimaændringer, vi allerede ser.

FN's klimapanel FN's klimapanel
(Intergovernmental Panel on Climate Change - IPCC) vurderer al tilgængelig forskning om
klimaændringer og hvilke miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser disse ændringer kan have.
Klimapanelet blev oprettet af FN's miljøprogram (UN Environment) og Verdens Meteorologiorganisation
(WMO) i 1987.
Klimapanelet består af eksperter og forskere fra hele verden, og udgiver sin hovedrapport omtrent hvert
femte år. Disse rapporter danner grundlag for den internationale klimapolitik.

Klimapanelet koordinerer anerkendt forskning Hovedopgaven for FN's klimapanel er at gennemgå og vurdere den mest aktuelle forskning
, som er
publiceret om klimaændringer. Det er med andre ord ikke klimapanelet selv, som står for selve forskningen.
Det samler og strukturerer det, som forskere over hele verden er kommet frem til.

Alle stater har mulighed for at påvirke FN's klimapanel Alle lande, som er medlem af enten FN eller WMO, kan deltage i FN's klimapanel
. I dag er der 195 lande i
klimapanelet. Disse deltager i fællesmøder, hvor afgørelserne om klimapanelets arbejde tages, og hvor
rapporterne godkendes. Det er medlemslandene, som vælger klimapanelets kontor, som står for den
daglige drift.

Klimapanelets seneste rapport
FN's klimapanel kommer med rapporter med 5-6 års mellemrum. I 2021/2022 kommer hovedrapport
nummer 6. Denne rapport udkommer i fire omgange.

• I august 2021 kom den første rapport, som omhandler klimasystemet, og det videnskabelige grundlag.
• I februar 2022 kom den anden rapport om virkninger, sårbarhed og tilpasninger til klimaændringerne
• I marts 2022 kom den tredje rapport om tiltag og virkemidler for at reducere udslip af klimagasser

Disse tre delrapporter skrives sammen til en synteserapport, som ventes færdig i efteråret 2022. Rapporterne er op til et halvt år forsinket som følge af korona-pandemien.
Den forrige hovedrapport kom i 2013/2014.

Sådan bliver rapporterne til FN's klimapanel til:
1. Klimapanelets ledelse og centrale forskere foreslår hovedtema og kapitler for ny rapport. Dette godkendes af klimapanelets internationale råd, som består af klimabureaukrater fra medlemslandene. Klimapanelets kontor udvælger hovedforfatterne på baggrund af nomineringer fra medlemslandene.

2. Hvert kapitel har to koordinerende hovedforfattere. De har ansvar for at indsamle information og skrive selve rapporten.

3. Alle, som har fået deres forskning publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, kan indsende bidrag til rapportens førsteudkast. Bidragene skal igennem en fagfællevurdering for at kunne blive del af udkastet.

4. Hovedforfatterne sammensætter et førsteudkast baseret på de indsendte bidrag.

5. Førsteudkastet lægges ud til kommentarer. I praksis kan alle, som registrerer sig, og som dokumenterer et vist kendskab til klimafaget, kommentere.

6. Det kommer tusindvis af kommentarer til hvert eneste underkapitel. Både forskere, lægfolk og klimaskeptikere er blandt kommentarerne.

7. Ud fra kommentarerne udarbejdes et andet udkast, som gennemgår en ny runde med kommentarer, svar og revision.

8. Til slut skal rapporten godkendes af forfatterne og klimapanelets råd af medlemslande.

FN og klimaforhandlinger

FN har været arena for internationale klimaforhandlinger siden 1990'erne. På de årlige klimatopmøder mødes alle verdens lande for at blive enige om, hvordan klimaproblemet skal løses, og hvem der skal gøre hvad. Desuden arrangerer FN møder i forskellige undergrupper og udvalg i løbet af hele året. Klimatopmødet er egentlig et årsmøde for alle de lande, som har tilsluttet sig FN's klimakonvention. Derfor kaldes de Partskonference – COP. Det vigtigste, der er sket på et klimatopmøde de sidste år, er, at verdens lande er blevet enige om Parisaftalen. Det er en folkeretslig bindende aftale, hvor alle lande forpligter sig til, at gøre alt hvad de kan for at standse klimaændringerne. I november 2022 skal medlemslandene mødes i Sharm El-Sheikh til COP27. Det er høje forventninger til dette møde, eftersom alle lande i følge Parisaftalen skal fremlægge nye mål for nedskæring af CO2-udslip, og planer for, hvordan de skal gøre det.

Parisaftalen

Klima i FN’s Verdensmål

FN’s Verdensmål er verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaændringerne inden 2030. Flere af de 17 mål handler om at bekæmpe klimaproblemet. Dette gælder for eksempel mål 13: Klimaindsats, mål 14: Livet i havet og mål 15: Livet på land 

FN’s miljøprogram (UN Environment) 

UN Environment er FN’s organisation for bevaring af klima og miljø. UN Environment leder det internationale arbejde for at standse klimaændringerne og er central i opfølgningen af Parisaftalen.

Verdens meteorologiorganisation (WMO)

En af WMO’s vigtigste opgaver er at indsamle information fra forskellige lande og regioner, således at de får bedst mulig kendskab til atmosfærens tilstand. Derudover koordinerer WMO data knyttet til vejrvarsling, så folk fx kan blive varslet om storme og ekstremvejr i god tid, før de opstår.

Klimaretfærdighed: Hvem har ansvar for klimaproblemet?

Løsningen på klimaproblemet handler egentlig om retfærdig fordeling. Hvem har ansvaret for situationen, vi står over for i dag? Hvem har lov til at udslippe mest klimagas? Og hvem skal betale regningen for de klimaændringer, som allerede er her?
I FN’s klimakonvention står der, at alle lande har et fælles, men differentieret ansvar for klimaproblemet, og at hvert land har forskellig kapacitet til at håndtere det. Den rige del af verden har indtil nu stået for omkring 2/3 af klimagasudslippet i atmosfæren. Dermed har de rige lande allerede brugt en stor del af verdens samlede Karbonbudget. Udslippet, som de rige lande (som Danmark) har haft, har bidraget til økonomisk vækst og velstand for os. Lande, som ikke har haft den samme økonomiske udvikling, har udsluppet meget mindre. Samtidig rammer klimaændringerne, som allerede er her, hårdest i de fattige lande. 
Rige og fattige lande

Skal historiske udslip spille en rolle?

I klimaforhandlingerne mener udviklingslandene, at de rige lande har ansvar for den aktuelle klimakrise, og at de dermed må stå for de største nedskæringer i udslip. De mener, at de fattige lande har krav på størstedelen af det resterende karbonbudget. Mange rige lande ønsker ikke, at historiske udslip skal spille en stor rolle, når verden skal fordele udslips rettigheder. De mener, at vi må se på situationen her og nu, og at inddeling i "rige" og "fattige" lande er passé og ikke giver menig, når en fælles indsats er nødvendig. Det påpeges for eksempel ofte, at store udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien står for en større og større andel af verdens klimagasudslip.
Kina, Indien og Brasilien vil fra deres side svare, at de har behov for at foretage disse udslip for at løfte deres indbyggere ud af fattigdom (blandt andet ved at fabrikere varer til de rige lande), og at dette er et gode, som de rige lande allerede har nydt godt af. Endvidere argumenterer mange med, at udslippene per indbygger er meget lavere i mange udviklingslande,
end i de rige lande. En gennemsnitlig inder slipper for eksempel langt mindre CO2 ud end en gennemsnitlig dansker.

Hvem skal betale for klimaproblemet?

Et andet vigtigt fordelingsspørgsmål i klimaforhandlingerne handler om penge. Udviklingslande, som rammes hårdt af klimaændringerne, mener de rigere lande har et ansvar for at tage regningen for:

1. at de skal kunne tilpasse sig klimaændringerne
2. at de skal begrænse deres egne udslip
3. skader og tab klimaændringer fører til for udviklingslandene

Løsningen på klimaproblemet skal være retfærdig

Klimaproblemet vil bidrage til at fordele magt og ressourcer på bestemte måder, uanset hvordan vi løser
det. Jo større del af karbonbudgettet vi i Danmark slipper ud i dag, jo mindre bliver der igen til de andre
lande og til generationerne, der kommer efter os. Hvis internationalt klimasamarbejde skal lykkes, må alle
parter føle, at betingelserne er retfærdige
Aftalen, som landene blev enige om i Paris, var et af de bedste resultater, man kunne håbe på. Alle lande
måtte give og tage noget. Hvorvidt aftalen vil opfattes som retfærdig, afhænger af, hvordan de forskellige
lande følger op på den i årene fremover.