[[suggestion]]
Regnskov
Regnskov
Foto: Thomas Marent/Regnskogsfondet

Kilde for denne artikel: State of the Rainforest 2014 og Regnskovfondet.

Hvad er regnskov?

Der findes flere definitioner af regnskov. På denne temaside afgrænser vi regnskov til tropisk skov med nogle specielle kendetegn:

Stabil temperatur: 20-25 grader celsius hele året.

Våd: Årlig nedbør på mere end 2000 mm.

Tæthed: Kun 2% af sollyset når skovbunden.

Næringsfattig jord: Jorden er ofte syrlig og næringsfattig.

Mangfoldighed: Enormt udvalg af dyre- og plantearter.

Flere lag: Skoven er inddelt i forskellige niveauer fra skovbund til overkronelag.

Hvor er der tropisk regnskov?

Den tropiske regnskov vokser i et bælte på begge sider af ækvator. De største regnskove finder vi i Amazonas i Sydamerika, i Centralamerika, Indonesien, Malaysia og på øen Ny-Guinea i Asien.

Hvor meget regnskov findes der?

Oprindeligt dækkede den tropiske regnskov 9,7% af jordens landareal. I dag regner vi med, at omkring 6,5% af jordoverfladen er dækket af regnskov. To tredjedele af verdens regnskove er forsvundet, eller delvis ødelagt, siden 2. Verdenskrig. Lidt over en tredjedel af skoven er fortsat intakt, og det svarer til et område, som er lige så stort som halvdelen af Europa. Mellem år 2002 og 2019 forsvandt der regnskov tilsvarende et område større end Frankrig. 

Hele 73 lande i verden har tropisk regnskov. Amazonas udgør 56% af verdens regnskove.

>
Kortet viser de områder, hvor skoven er det naturlige habitat - før menneskets påvirkning. Mangrove er træer og buske fra flere forskellige plantearter og -familier, som vokser i saltvand i tropiske og subtropiske kystområder.

Hvorfor er regnskoven vigtig?

Hvis regnskoven forsvinder, er konsekvenserne alvorlige for livet på jorden. Regnskoven har stor betydning for:

Klima og vejr: Regnskoven binder og lagrer CO2 fra atmosfæren, som dæmper den globale opvarmning. Regnskovsbeskyttelse er helt nødvendig, hvis vi skal nå klimamålene i Parisaftalen. Regnskoven bidrager også til at holde vejret i balance, blandt andet ved at modvirke orkaner og oversvømmelser.

Regn: Regnskoven producerer regn, som spredes over enorme områder langt uden for skoven. Det bidrager til madproduktion og forebygger tørke.

Biodiversitet: Mellem 50% og 80% af alle jordens dyr- og plantearter lever i de tropiske skove. Når skoven forsvinder, medfører det, at mange arter uddør. 

Viruskontrol: Tab af biologisk mangfoldighed fører til, at sygdomme lettere spredes. Menneskelig påvirkning af miljøet er blevet koblet til udbruddet af Covid-19, Denguefeber, Malaria, SARS, Ebola og andre sygdomme.

Mennesker: Mange af de fattigste mennesker i verden er afhængige af regnskovene for at overleve. Skoven giver mad, medicin og brændsel.

Mad og medicin: En række vigtige madvarer stammer fra regnskoven, så som bananer, avocado, sukkerrør, chili, papaya, kakao osv. Blandt den enorme mængde dyre -og plantearter, som findes i regnskoven, ligger muligvis løsningen på vor tids udfordringer, når det gælder sundhed og madproduktion. Regnskoven er klodens største genbank. Forsvinder disse arter, forsvinder også muligheden til at kunne udnytte disse arters egenskaber. 52 000 medicinplanter er allerede i brug på verdensbasis. 

Vand: Skoven forbedrer kvaliteten på drikkevandet ved at filtrere det. Hele 67% af det vand, som mennesker kan bruge, løber gennem skovklædte nedbørsfelter, ifølge FN's organisation for fødevarer og landbrug (FAO).

Klima og regnskov

Bevaring af regnskov er et meget effektivt tiltag i kampen mod global opvarmning og klimaændringer.

Øget klimagasudslip fører til, at klimaet ændrer sig. Temperaturstigningen de sidste halvtreds år har allerede fået konsekvenser for mennesker og natur. Fortsætter den, vil disse blive alvorligere.

Animeret version af carboncyklussen. Viser hvordan ødelæggelse af regnskoven hænger sammen med et varmere klima.

Klodens temperatur stiger, fordi der er for meget carbondioxid (CO2) i atmosfæren. Vi mennesker har ansvaret for, at CO2-mængden er blevet for stor. Meget CO2 er lagret i regnskoven. Ved at bevare regnskoven hindrer vi, at denne CO2en frigøres og bidrager til klimaændringer.

Når regnskoven fældes eller brændes frigives carbondioxid, som har været lagret i skoven. Den forsvinder op i atmosfæren. Mellem 10% og 15% af verdens klimagasudslip skyldes, at regnskoven fældes.

I følge FN’s organisation for ernæring og landbrug (FAO) er der mere CO2 lagret i verdens skove, end der er i atmosfæren. Regnskoven har endvidere langt højere lagringskapacitet end andre skovtyper. Derfor er bevaring af regnskov en rigtig effektiv måde at holde klimagasudslip nede på.

Biodiversitet og regnskov

Regnskovene indeholder et større udvalg af planter og dyr end nogen andre områder i verden. Mere end halvdelen af verdens 1,4 millioner arter lever i regnskoven. Hvert år finder botanikere tusindvis af nye plantearter. I regnskoven på Borneo mener man kun, at 15-35% af arterne  er blevet kortlagt af forskere. Nogle arter lever kun ét sted på planeten. De kaldes endemiske arter og lever for det meste i verdens regnskovsområder.

Regnskoven er et gigantisk økosystem, og arterne, som lever i den, er afhængige af hinanden. Når skoven får lov at stå uberørt, fungerer økosystemet, som det skal og holder sig selv gående. Frø spredes, og nye planter spirer. Dyrene finder den føde, de er tilpasset til at leve af, parrer sig, og deres afkommet overlever.

Når skoven forsvinder, forsvinder arterne også. Selv små indgreb i skoven kan have store konsekvenser for naturmangfoldigheden, fordi økosystemerne kommer i ubalance. En vej eller en lille skovrydning kan afskære en dyrearts vandringsvej til det sted, hvor den lægger æg eller føder unger. På den måde kan en art uddø. Denne art kan være føde for en anden art, som dermed også får problemer med at overleve. Regnskovsfondet regner med, at arterne på jorden forsvinder op mod 1000 gange hurtigere, end de ville have gjort uden menneskelig påvirkning.

>
Kortet viser antal truede dyrearter på land, per økoregion

Det norske FN-forbund har lavet en animationsfilm om, hvorfor det er vigtigt at bevare biodiversiteten (NB! Opdatering: i slutningen af filmen bliver der sagt, at der er forsvundet regnskov tilsvarende 50 fodboldbaner, mens du har set filmen. Dette tal har ændret sig lidt siden filmen blev lavet. Nu forsvinder der én fodboldbane hvert 5. sekund. Det betyder, at omkring 26 fodboldbaner forsvinder i den tid, det tager at se filmen ): 

Hvad har bier, orkideer og guldharen med paranøddetræet at gøre? Alt. Uden disse går kæmpetræet til grunde.

Paranøddetræet er beskyttet, men er et glimrende eksempel på at en lille smule beskyttelse, eller lidt her og lidt der, er ganske meningsløst. Vi må beskytte skovene som helhed. Regnskoven er et gigantisk økosystem, hvor arter lever afhængigt af hinanden. Når skoven får lov til at stå uberørt hen, fungerer økosystemet som det skal - det holder sig selv gående. Frø spredes og nye planter spirer. Dyrene finder den type mad de er tilpasset til at leve af, parer sig og deres afkom overlever. Når skovene forsvinder, gør arterne det også. Bare små indgreb i skoven kan have store konsekvenser for naturmangfoldigheden, ved at økosystemerne bringes i ubalance.

Mennesker i regnskoven

Der bor ca. 260 millioner mennesker i verdens regnskove. Skovfolkene er helt eller delvis afhængige af ressourcerne, som skoven giver dem, så som vand, mad, brændsel og medicin. Mindst 60 millioner af menneskene, som bor i regnskove, er oprindelig befolkning. Oprindelig befolkning er folk, som levede i et land, før det blev koloniseret eller en egen stat. De har deres egen kultur, som skiller sig ud fra resten af befolkningen. 

Den oprindelige befolkning, som lever i regnskoven, har stærke sociale, kulturelle og spirituelle bånd knyttet til skoven. Når regnskoven bliver ødelagt, mister de ikke bare levebrød, men også dele af deres kultur og identitet.

Fordi de i stigenden grad regnes som et "folk", og ikke bare som enkeltindivider, har urfolk ret til selvbestemmelse over egne territorier og ressourcer. Alligevel er der ofte konflikt mellem stater/lokale myndigheder og urfolk om brug og forvaltning af landområder i regnskoven. I de lande, som har mest skov, kontrollerer staten omkring 75% af landområderne. Kun 11% af skoven er ejet af eller afsat til oprindelige befolknings brug.

I områder, hvor skovfolk får deres rettigheder opfyldt, er det mindre træfældning. Skovfolkene ved, hvordan de skal bruge skoven på en bæredygtig måde - uden at ødelægge den. Derfor er det vigtigt, at de bliver inkluderet i myndighedernes planer om forvaltning og beskyttelse af regnskoven.

Millioner er afhængige af skoven

Det er imidlertid ikke kun de mennesker, som bor i skoven, som lever af den. Mellem 705 millioner og en milliard mennesker er afhængige af skovens økosystem i deres dagligliv. Det er i skoven, de finder mad, materialer til husbyggeri, brænde og ingredienser til medicin.

De fleste lande med meget regnskov er udviklingslande med dårligt udbyggede velfærdstjenester. Mange af indbyggerne lever af det, de selv dyrker eller finder i naturen. Hvis skoven forsvinder, vil disse stå uden et sikkerhedsnet, når adgangen til mad, brænde og materialer forsvinder. Afskovning medfører dermed, at fattige mennesker bliver endnu fattigere.

Afskovning

Afskovning indebærer at fjerne al skov fra et område. Hvert sjette sekund forsvinder der regnskov tilsvarende størrelsen på en fodboldbane. Efterspørgslen efter råvarer som landbrugsprodukter, tømmer, mineraler, olie og gas er den største årsag til, at regnskoven forsvinder.

Årsager til afskovning

Industrielt jordbrug: Skovområder bliver omdannet til landbrugsjord - for eksempel til plantager til dyrkning af palmeolie, soya eller græsning til kødkvæg. Størstedelen af afskovningen står store kommercielle selskaber for - specielt i Sydamerika og Centralasien. 

Smålandbrug: Nogle steder, som i Centralafrika, er det småskalalandbrug og småbønder, der er den største trussel mod regnskoven.

Kødproduktion: Kødproduktion kræver store landområder, og skovområder bliver fældet eller brændt for at gøre plads til dette.

Tømmer og papir: Regnskov bliver fældet og ødelagt for at dække den globale efterspørgsel på træ og træprodukter. Den globale efterspørgsel forventes at tredobles inden 2050.

Veje, minedrift, oliesøgning: Udvikling af infrastruktur og dæmninger samt udvindingsindustri som olie, gas og minedrift er vigtige årsager til, at regnskoven bliver ødelagt. Minedrift og olieudvinding forårsager også andre miljøproblemer, fordi skadelige kemikalier og miljøgifte slippes ud i naturen.

Vandkraft: Når floderne opdæmmes ændres vandføringen, og store områder oversvømmes. Det ødelægger plante og dyreliv. 

Ringeffekter for miljøet

Afskovning har flere konsekvenser, end at skoven og arterne forsvinder. Naturen i miles omkreds bliver også ødelagt. Det er nemlig en nær sammenhæng mellem regnskov og regnvand. Plantelivet i regnskoven påvirker skydannelse og nedbør. Når regnet vælter ned, beskytter træerne og planterne skovbunden. Rødderne gør, at jorden holdes på plads, og dermed hindrer erosion.

Når skoven forsvinder, har det indvirkning på mængden af nedbør. Uden træerne beskyttes skovbunden heller ikke. Jorden skylles væk og bliver til strømme af slam og ler, som laver dybe spor - også langt fra det sted, hvor afskovningen har fundet sted. Dette ødelægger vækstgrundlaget for ny regnskov og mulighederne for at drive landbrug.

Efterspørgslen er global

Hvis man ser på årsagerne til afskovning, bliver det tydeligt, at den ikke bare skyldes lokale forhold. Den globale efterspørgsel på de ressourcer, som regnskoven tilbyder, giver os her i nord en rolle og et ansvar, selv om det er langt til nærmeste regnskov. Det vi gør i hverdagen, det vi køber og bruger, har konsekvenser for bevaringen af skov tusindvis af kilometer herfra.

Hvad gør FN for at redde regnskoven?

REDD+ (Reduction of Emissions from Deforestation and forest Degradation) er et internationalt initiativ, hvor rige lande betaler regnskovslande for at tage vare på deres skove. Målet er at reducere klimagasudslip. FN’s REDD-program støtter lande, som deltager i initiativet, og arbejder for, at den oprindelige befolknings stemmer bliver hørt. UN Redd+ er et samarbejde mellem FN’s miljøprogram (UN Environment), FN’s udviklingsprogram (UNDP) og FN’s organisation for fødevarer og landbrug (FAO).

Målet med REDD+ er at stoppe klimaændringerne. Ingen rige lande har tropisk regnskov. Regnskoven ligger stort set kun i udviklingslande, der er afhængige af indtægter fra ressourcerne i skoven. Ideen er derfor, at rige lande skal betale penge til udviklingslandene, for at de skal beskytte deres regnskov.

Typiske REDD-tiltag er:
  • Dataindsamling om skovdække og afskovning
  • Overvågning af skovområder - for eksempel via satellitbilleder
  • Reduktion/standsning i tilladelser til fældning, plantager, minedrift eller olieudvinding
  • Bedre håndhævelse af loven

I flere lande er det også snak om at se på fordelingen af ressourcer og landrettigheder. At give landrettigheder til oprindelige folk og andre skovfolk, som er afhængige af skoven kan nemlig være en effektiv måde at beskytte skoven på.

Landene skal bevise, at de beskytter deres skove.

Det findes mange værdifulde naturressourcer i regnskoven ud over tømmer. I Vest-Amazonas ligger der store oliefelter under skoven. I DR Congo er det store forekomster af mineraler og ædelstene. I Brasilien, Malaysia og Indonesien er jorden eftertragtet til at anlægge plantager med soya eller oliepalmer. Disse lande taber penge på at lade naturressourcerne ligge. REDD-støtte skal være økonomisk kompensation for de lande, som vælger at gøre det alligevel.

Hvis et land bestemmer sig for at beskytte skoven fremfor at udvinde alle naturressourcerne, kan det dermed få REDD-penge som kompensation for tabte indtægter. Pengene bliver imidlertid ikke udbetalt, før landet kan bevise, at de har formået at reducere afskovning. Dette kaldes resultatbaseret udbetaling.

 

Lær mere