[[suggestion]]
Danmark og menneskerettighederne
Danmark og menneskerettighederne
FN giver jævnlige tilbagemeldinger om Danmarks menneskerettighedssituation.

Staten har ansvar for menneskerettighederne

Det er danske myndigheders ansvar, at sørge for at et lands indbyggeres menneskerettigheder bliver overholdt. Staten har både pligt til ikke at bryde menneskerettighederne selv og til at forebygge og forhindre, at indbyggerne bryder hinandens menneskerettigheder.

Denne beskyttelsespligt er ekstra stærk over for sårbare grupper som børn, ældre, funktionshæmmede og minoriteter.

Dette indebærer for eksempel, at staten har ansvar for

• at der findes nok ressourcer i politi og retsvæsen til at menneskerettighedsbrud bliver efterforsket og prøvet ved en domstol. 

• at der er gode nok love, retningslinjer og rutiner til at menneskerettighederne ikke bliver brudt 

• at alle har tilgang til skole, sundhedstjenester, arbejdsliv og boligmarked

Danmarks forpligtelser

FN har vedtaget 9 menneskerettighedskonventioner. Det er internationale aftaler, som alle stater kan vælge at tilslutte sig (ratificere). Hvis en stat ratificerer en konvention, er den forpligtet til at følge reglerne, der står i konventionen.

Danmark har tilsluttet sig 7 ud af FN’s 9 kernekonventioner om menneskerettigheder. De 2 som Danmark ikke har ratificeret er: FN's Konvention om Beskyttelse af Personer mod Tvungen Forsvinding og FN’s Konvention om Vandrende Arbejdstageres Rettigheder​. De 7, som Danmark har ratificeret er:

Kvindekonventionen

Torturkonventionen

FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder

Handicapkonventionen

FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder

Racediskriminationskonventionen

Børnekonventionen

Danmark har tradition for at støtte og arbejde med menneskerettigheder på forskellig vis, som for eksempel ytrings- og religionsfrihed, bekæmpelse af racisme, børns rettigheder, tortur og virksomhedernes sociale ansvar (CSR). Folketinget oprettede i 1987 Det Danske Center for Menneskerettigheder. Dette blev efterfølgende ændret til Institut for Menneskerettigheder og blev en selvstændig, uafhængig institution. Et akkrediteringssystem bedømmer hvert 4. år, om de nationale menneskerettighedsinstitutioner lever op til kravene i Paris-principperne – og de får derefter en A, B eller C-status. Institut for Menneskerettigheder har A-status – og dermed fuld adgang til FN-systemets komiteer m.m.

Danmark har også ratificeret andre konventioner om menneskerettigheder end FN’s. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er en af disse. Europarådet vedtog denne i 1950, og et medlemskab af Europarådet er betinget af, at et land har ratificeret denne konvention. Danmark indarbejdede denne i lovgivningen i 1992 – og danske domstole har pligt til at håndhæve den. Det betyder også, at danskere kan klage til myndighederne eller lægge sag an med direkte henvisning til EMRK. I 1959 blev Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol oprettet. Borgerne i medlemsstaterne kan her rejse en sag, hvis de oplever, at en stat krænker menneskerettighederne.

Dette betyder, at menneskerettighederne juridisk set er godt varetaget i Danmark. Men det hjælper ikke, at der findes love og regler, hvis de ikke bliver efterlevet. Når FN eller domstolene skal vurdere, hvordan Danmark opfylder menneskerettigheder, ser de derfor på, hvad der sker i praksis. Har politiet og domstolene nok ressourcer til at sørge for, at rettighederne bliver overholdt? Har børnebeskyttelse, sundhedsvæsen og uddannelse rutiner og retningslinjer, som sørger for, at alle indbyggere i Danmark bliver godt varetaget. Gør kommunerne nok for at hindre at folk bliver diskrimineret i boligmarkedet? Det er sådanne spørgsmål, som afgør, hvor godt menneskerettighederne bliver overholdt i Danmark.

FN’s syn på menneskerettigheder i Danmark

FN kommer jævnligt med anbefalinger om, hvordan danske myndigheder kan overholde menneskerettighederne bedre. Dette sker på forskellige måder: FN’s menneskerettighedskomiteer (traktatorganerne) og UPR-eksamination.

FN’s menneskerettighedskomiteer

Hver menneskerettighedskonvention har en komité. Den enkelte komité har ansvar for at tjekke, om de stater, der har forpligtet sig konventionen, også følger det, som står i den. Komitéerne består af uafhængige menneskerettighedseksperter. Med jævne mellemrum gennemgår de forskellige komitéer, hvordan Danmark overholder sine forpligtelser. Eksempelvis hvis torturkomitéen skal gennemgå, hvordan Danmark opfylder torturkonventionen, sker det på denne måde:

1. De danske myndigheder indsender en rapport til torturkomiteen. Der står der, hvordan staten arbejder med at følge konventionen. 

2. Andre danske aktører sender deres kommentarer og synspunkter på myndighedernes rapport. De trækker ofte sager frem, som de mener Danmark skal gøre bedre for at overholde reglerne i torturkonventionen. Institut for Menneskerettigheder, civilombudsmanden og civilsamfundsorganisationer, som f.eks. Amnesty, Human Rights Watch og FN-forbundet er eksempler på aktører, som bidrager med kommentarer.

3. De danske myndigheder mødes i Genève til en høring med torturkomitéen. Der stiller medlemmerne i komiteen spørgsmål og kommenterer rapporten. De danske myndigheder skal så uddybe og besvare spørgsmålene.

4. Komitéen kommer med synspunkter og anbefalinger om, hvordan Danmark kan arbejde for, at konventionen overholdes på bedre vis. Disse samles i en konkluderende rapport.

Universal Periodic Review (UPR)

UPR er FN’s menneskerettighedsråds gennemgang af menneskerettighedssituationen i medlemslandene. Alle FN’s medlemslande skal have UPR-gennemgang hvert fjerde år. Gennemgangen baseres på tre typer kilder:

1. Danmarks egne rapporter om menneskerettighedssituationen

2. Rapporterne til menneskerettighedskomitéerne til FN, FN’s specialrapportører og andre FN-organer.

3. Information fra andre aktører som dansk civilsamfund, civilombudsmanden og Danmarks Institut for Menneskerettigheder.

Danmark havde sidst UPR eksamination i 2016, hvor Danmark modtog 199 anbefalinger, hvoraf de accepterede de 122. I 2018 tog Danmark initiativ til en UPR midtvejsrapportering.

Danmarks næste ’eksamination’ i menneskerettigheder vil finde sted i januar 2021. Inden dette skal den danske regering lave en national rapport om menneskerettighedssituationen i Danmark. Samtidig vil relevante civilsamfundsorganisationer selv udarbejde en rapport til Menneskerettighedsrådet med deres forslag og anbefalinger. Forud for dette vil der blive afholdt en række folkehøringer og møder for at belyse relevante problemstillinger, som bør indgå i eksaminationen. I oktober 2020 skal den danske regering aflevere den nationale rapport til FN – hvorefter Rådet vil have mulighed for at fremsætte spørgsmål og anbefalinger. Danmark har siden 2008 bidraget aktivt til andre landes eksaminationer – og ser UPR-processen som et vigtigt redskab i FN's overvågning af medlemslandenes overholdelse af deres menneskeretlige forpligtelser.

De to processer supplerer hinanden

Mens menneskerettighedskomiteerne består af udnævnte menneskerettighedseksperter, er UPR-processen drevet af staterne selv - gennem FN’s menneskerettighedsråd. Ingen andre lande kan påvirke kommentarerne fra menneskerettighedskomiteerne. Alle landene i Menneskerettighedsrådet kan kommentere under en UPR-gennemgang.

For at et land kan få en gennemgang i en af menneskerettighedskomiteerne, må landet først have ratificeret den aftale, som komiteen overvåger. De lande, som ikke har ratificeret kvindekonventionen bliver ikke eksamineret af kvindediskrimineringskomiteen, fordi de ikke er folkeretsligt forpligtet til at følge konventionen.

Alle FN’s medlemslande gennemgår UPR-eksamination – uafhængig af hvilke konventioner de har ratificeret og ikke. UPR er derfor en vigtig mekanisme for at lægge pres på stater, som ikke ønsker at forpligte sig til menneskerettighedsaftaler.

Jeg vil klage til FN eller en international domstol

Hvis du har forsøgt alle klagemuligheder i Danmark, inklusiv domstolene, kan din sag bringes videre til internationale klageordninger. Det du gør er, at sige at de danske myndigheder bryder dine menneskerettigheder. En eventuel sag bliver derfor mellem dig som enkeltperson og den danske stat.

Hver menneskerettighedskonvention har sin egen klagemekanisme. Det kan være en komité, som afgør sager eller en international  domstol. Komiteen eller domstolen vurderer, om rettighederne , som står i konventionen de skal overvåge, er brudt. 

Eksempel: Retten til religionsfrihed er nedfældet i FN's konvention om civile og politiske rettigheder. Hvis en dansker mener, han/hun ikke får lov at praktisere sin religionen, kan klagen sendes til FN's menneskerettighedskomité. Retten til ikke at blive diskrimineret på grund af sit ophav er nedfældet i FN's racediskrimineringskonvention. Hvis en dansker mener, at han/hun er blevet diskrimineret på grund sin hudfarve, kan klagen sendes til FN's racediskrimineringskomité. 

Danmark har ikke tilsluttet sig alle de internationale klagemekanismer, der findes. Hvis Danmark ikke er tilsluttet klageordningen, kan den ikke benyttes af danske indbyggere.

 

Ressourcer