Kvinder og ligestilling

Diskriminering af kvinder forstærker fattigdom

Fattigdom er tæt knyttet til diskriminerende love og sociale normer, der medfører, at kvinder får dårligere økonomi og færre muligheder for at bestemme over eget liv. Mange kvinder er økonomisk afhængige af deres partner, fordi det ofte er kvinderne, der laver det ulønnede arbejde i hjemmet, som husarbejde og børnepasning, mens manden er ude på arbejdsmarkedet. Kvinders adgang til lønnet arbejde er øget, men de arbejder ofte deltid og i hverv med lav status. De arbejder også oftere i uformel sektor og står da uden arbejdstagerrettigheder.

Kvinder møder ofte love og regelværk, som hindrer dem i at:

arve

eje jord

optage banklån

arbejde uden for hjemmet

anmelde seksuelle overgreb i hjemmet

Kønsdiskriminering får store konsekvenser for den sociale og økonomiske udvikling i et land. Når kvinder ikke deltager i arbejdsmarkedet, mister samfundet både arbejdskraft, skatteindtægter og værdifuld købekraft. Ligestilling er derfor ikke bare en kamp for kvinders rettigheder, det giver også en stor samfundsøkonomisk gevinst.

Mindretal af kvinder i lederpositioner

Ulighed mellem mænd og kvinder er specielt synlig, når det handler om, hvem der har politisk magt og sidder i lederpositioner. I de aller fleste samfund er der færre kvinder end mænd i lederpositioner - både i offentlige og private institutioner. Selv om det er sket store fremskridt på dette område, sker ændringerne langsomt.

Kvinder er i mindretal i de fleste af verdens nationalforsamlinger. Dette er et stort problem, fordi kvinder ikke får påvirket de vigtige afgørelser, som tages i nationalforsamlingerne. Rwanda, Bolivia og Cuba er blandt de lande med flest kvinder i nationalforsamlingen.

Kvinder er også i stor grad ekskluderet fra regeringer. I 2018 var det kun 20 kvindelige statsledere i verden. Kun 18% af alle ministre var kvinder.

Lige mange piger som drenge begynder i skole FN satser stort på uddannelse - særlig af piger - og i dag begynder så godt som alle børn i skole. Mange flere piger går nu i skole sammenlignet med i år 2000. De fleste lande har opnået målet om at skabe mere ligestilling mellem kønnene, når det gælder adgang til uddannelse.

Næsten lige mange piger og drenge i verden begynder i grundskole, men i fattige lande er der mange piger, som ikke har mulighed for at fuldføre deres uddannelse. Fattigdom er en af hovedgrundene til, at piger ikke får fuldført skolegang. Mange fattige familier har brug for arbejdskraften hjemme og har ikke råd til skoleuniformer og bøger. Fordi det hovedsageligt er mænd, som deltager i det formelle arbejdsliv, er det ofte pigerne, der må afbryde skolen først. I mange lande giftes pigerne bort og får børn, før de når at fuldføre skolegangen.

I de fleste rige, industrialiserede lande er der flest kvinder, som gennemfører videregående uddannelser, men kvinder er underrepræsenteret i videnskabsfagene. Der har været en stor stigning i antal kvindelige forskere, men det er fortsat kun 30% af alle forskere på verdensbasis, som er kvinder.

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

Retten til at bestemme over egen krop er en del af menneskerettighederne. Ingen seksuel handling skal indebære tvang eller sygdom: Graviditet skal være ønsket, og det skal være trygt at føde. Dette er kernen i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR).

Reproduktiv sundhed indebærer adgang til tryg graviditet og fødsel, forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme, familieplanlægning og adgang til prævention. Derfor er det en menneskeret at få information om forskellige alternativer, adgang til sundhedstjenester og mulighed for selv at bestemme, om - og i fald hvornår - man vil have barn. Seksuel sundhed betyder, at alle skal have mulighed for at udleve deres egen seksualitet uden tvang, diskriminering eller vold. Alle mennesker har også ret til seksualundervisning, at vælge om man vil være seksuelt aktiv og til at vælge sin egen partner.

Millioner af kvinder er uden adgang til familieplanlægning

Manglende adgang til reproduktiv sundhed udgør den største trussel mod kvinder verden over. I følge Kvindekonventionen har kvinder ret til at bestemme, hvor mange børn de vil have. Alligevel er millioner af kvinder uden adgang til familieplanlægning på grund af diskriminerende love, manglende information og for dårlige sundhedstilbud. 225 millioner kvinder, som ikke ønsker at blive gravide, har ikke adgang til prævention – hovedsageligt på grund af fattigdom. Mange dødsfald i forbindelse med graviditet og fødsel kunne være undgået, hvis alle kvinder, som ønskede det, havde haft adgang til prævention.

I mange samfund mangler kvinder også mulighed for selv at bestemme over egen krop på grund af diskriminering i samfundet og familien. Dette fører til uønskede graviditet og risikofyldte aborter. Hvert år dør over 300 000 kvinder som følge af komplikationer under graviditet og fødsler eller ulovlige aborter. 99% af disse bor i udviklingslande.

Konservative kræfter arbejder mod kvinders rettigheder

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er et kontroversielt tema internationalt. Mange konservative lande og religiøse og kulturelle grupper ønsker ikke stærke rettigheder på disse områder, fordi det indebærer ligestilling og beskyttelse af seksuelle minoriteter (LHBT). Mange religiøst konservative kræfter er også modstandere af abort, fordi de mener, at livet begynder ved undfangelsen.

Vold mod kvinder

Vold mod kvinder rammer kvinder i alle aldre og samfundslag. FN slår fast, at vold mod kvinder udgør en alvorlig hindring for udvikling og ligestilling mellem kønnene.  Hver tredje kvinde har i løbet af livet oplevet fysisk eller seksuel vold. Hovedvægten af volden udføres i nære relationer.

Kvinder udsættes for flere typer vold:

Vold i nære relationer udøves for at have kontrol i et forhold. Den foregår over tid og kan være af fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel karakter.

Omskæring af piger og kvinder er et indgreb, som ændrer eller fjerner ydre kønsdele og er en gammel tradition flere steder i verden. Omskæring praktiseres i omkring 30 lande i verden, de aller fleste af disse er i Afrika og Mellemøsten. De fleste indgreb sker inden pigerne er 15 år gamle. Omskæring af kvinder kan efterlade varig smerte, lidelse og i værste fald forårsage død.

Handel med kvinder sker oftest i prostitution eller tvangsarbejde. Det sker via vold, trusler eller udnyttelse af en sårbar situation som f.eks. hvis kvinderne er på flugt.

Seksuel vold mod kvinder i konflikt

Når en konflikt eskalerer, øges risikoen for seksuel og kønsbaseret vold.  Kvinder, som lever i et konfliktsamfund, er i en udsat situation. Seksuelle overgreb er udbredte og seksuel vold bliver brugt som våben i mange konflikter. Soldater i væbnede grupper bruger voldtægt og trusler til at terrorisere og kontrollere samfund.

Hvad gør FN?

Kvindekonventionen og FN's Verdensmål

Kvinders rettigheder er en del af menneskerettighederne. FN’s kvindekonvention fra 1981 skal sikre, at kvinder har samme rettigheder som mænd. Mange lande har forbehold mod centrale punkter i konventionen, fordi der er forskellige opfattelser af, hvad ligestilling indebærer.

Mål 5 - Ligestilling mellem kønnene 

Ligestilling og kvinders rettigheder er et gennemgående tema i FN’ Verdensmål, som skal realiseres inden 2030. Blandt andet siger mål 3, at dødelighed i forbindelse med graviditet skal reduceres, og alle unødvendige dødsfald for børn under fem år skal stoppes. FN’s Verdensmål 5 skal sørge for fuld ligestilling mellem kønnene, styrke kvinders stilling og stoppe diskriminering af kvinder.

FN har en særlig organisation for piger og kvinder, UN Women, som arbejder for at styrke deres stilling.