Al-Qaeda

Oprindelsen til Al-Qaeda er usikker, men de fleste af de spor tyder på, at gruppen opstod i løbet af den ti år lange krig i Afghanistan i 1970’erne og 80’erne. I 1978 kom det afghanske kommunistparti til magten, og der udbrød krig i landet. Sovjetunionen rykkede ind for at støtte det kommunistiske styre. Flere muslimske oprørsgrupper samledes og kæmpede mod de sovjetiske og afghanske regeringsstyrker. USA, som ønskede at forhindre kommunismens udbredelse, støttede de muslimske oprørsgrupper økonomisk og militært. Flere af grupperne bestod af meget religiøse muslimer, som vil bekæmpe kommunisterne. Desuden kom muslimer fra hele den arabiske verden til Afghanistan hjælpe dem i kampen.

Selv om Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan i 1989, fortsatte uroligheder i flere år. Den islamiske oprørsgrupper anså kommunisternes tilbagetrækning som en sejr, og de fleste lagde våbnene. De yngste og mest religiøse gik imidlertid sammen og fortsatte kampen for at overtage kontrollen med Afghanistan. Efter mange års guerillakrig tog de magten i 1995 under navnet Taleban ("Islamiske studerende"). Ud over Taleban voksede også en løs koalition af mindre ekstremistiske grupper. Grupperne blev ledet af Osama bin Laden, under navnet Al-Qaeda ( "basen"). Bin Laden og andre ledende personer i Al-Qaeda ønsker at skabe revolution og rense hele den muslimske verden for vestlig indflydelse. Lederne af denne gruppe rejste i 1991 til Sudan, hvor de etablerede træningslejre og begyndte at planlægge aktioner for de kommende år. De ønskede at indføre et strengt muslimsk styre af Koranen som den eneste lovbog. Al-Qaeda og bin Laden mente, at den største hindring for at opnå en sådan udvikling var den vestlige verden og især USA.

De næste år blev amerikanere udsat for terrorangreb i flere steder i verden. Det er usikkert, hvor stor indflydelse Al-Qaeda havde over disse begivenheder. Meget tyder på, at gruppen var involveret i både det første angreb på World Trade Center i New York i 1993, og angreb på en amerikansk militærhelikopter i Somalia samme år. I 1996 vendte Bin Laden og resten af Al-Qaeda-lederne tilbage til Afghanistan. Her blev de godt modtaget af Talebanstyret, der hjalp med at opføre flere træningslejre. Her skulle Al-Qaeda- uddanne soldater i krigen mod Vesten og USA. Hvor mange, der gennemgik træning i disse lejre er uklart, og tallene varierer fra 10.000 til 100.000.

I 1998 blev Bin Laden for alvor kendt i den vestlige verden. Han og fire andre Al-Qaeda-ledere udstedte en fatwa (religiøs dom), hvor de hævdede, at det var enhver rettroende muslims pligt at dræbe amerikanske statsborgere over hele verden. I løbet af de næste to år var Al-Qaeda involveret i to terrorhandlinger rettet mod USA. I 1998 blev de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania bombet. To år senere blev det amerikanske krigsskib USS Cole angrebet af selvmordsbombere i Yemen. Det var imidlertid først efter, at terrorister fra Al-Qaeda kaprede fire fly og styrtede dem ind i Pentagon, World Trade Center og Pennsylvania den 11. september 2001, at gruppen blev kendt i hele verden. Det var efter dette angreb, at den amerikanske præsident George W. Bush startede, hvad han kaldte "den globale krig mod terror", i jagten på de ansvarlige. Siden 2001 har USA og Al-Qaeda været i krig. Det, som tidligere var en løs koalition af grupper, blev i den vestlige verden fremstillet som en højt udviklet organisation. Hvor godt organiseret Al-Qaeda er og har været er uvist, men der er ingen tvivl om, at gruppen er et vigtigt forbillede for lignende organisationer.

Med godkendelse af FN’s Sikkerhedsråd invaderede USA og flere andre vestlige lande Afghanistan i efteråret 2001. Målet var at fange Bin Laden og samtidig vælte Talebanstyret, der støttede Al-Qaeda. Talebanstyret faldt samme efterår, men jagten på Bin Laden endte uden resultater. De fleste ledere i Al-Qaeda flygtede og gemte sig i bjergområderne ved grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

I 2003 invaderede USA Irak for at vælte Saddam Hussein. Amerikanerne hævdede, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og samarbejdede med Al-Qaeda. Ingen af påstandene er blevet bekræftet. Efter invasionen har krigere fra Al-Qaeda været involveret i en række af terrorhandlinger i Irak, både åbne krigshandlinger og selvmordsangreb.

Efter invasionen af Irak forandrede Al-Qaedas rolle sig. Organisation arbejdede tidligere udelukkende med uddannelse af enkeltpersoner til terrorangreb. I den seneste tid har fokus har været rettet mere og mere mod direkte krigsførelse. Krigere fra hele verden rejser til Pakistan og Afghanistan for at blive oplært i at bekæmpe de amerikanske styrker i Irak. Derudover har organisationen gennemført terrorhandlinger mod Spanien og Storbritannien, som er nære allierede med USA. Som følge af disse angreb faldt den folkelige opbakning til krigsførelsen i Irak drastisk i de to lande.

Der er ingen pålidelig information om, hvor mange terroraktioner Al-Qaeda har stået bag. Gruppens aktioner har dog været en vigtig inspiration for andre terrorister, og flere mindre terrorgrupper med det samme mål hævder, at de har tilknytning til Al-Qaeda. Terrorangrebene 11. september 2001 gjorde Al-Qaeda til et kendt symbol i hele verden. I enkelte dele af den muslimske verden, er organisation blevet et vigtigt eksempel på, hvordan man kan bekæmpe vestlige indflydelse. I store dele af den vestlige verden opfattes Al-Qaeda som en trussel. Bin Laden har dermed opnået et vigtigt mål: at splitte verden i to dele, opdelt efter religiøse forskelle.

Konflikten mellem Al-Qaeda og USA skal ses i sammenhæng med USA's aktive udenrigspolitik. Efter at Sovjetunionen brød sammen i begyndelsen af 1990'erne, er USA tilbage som verdens eneste supermagt. USA er optaget af at varetage sine interesser i store dele af verden og har etableret militærbaser på alle kontinenter. Amerikanernes støtte til Israel og opførsel i lande som Irak og Afghanistan har gjort landet til en hovedfjende for mange muslimske grupperinger.

Al-Qaeda er en ikke-statslig gruppe og er uden fast territorium eller organisation. Det er derfor vanskeligt at sige noget sikkert om, hvordan konflikten vil udvikle sig i fremtiden. Desuden gør alle de grupperinger, der kopierer Al-Qaeda det sandsynligt, at konflikten bliver langvarig og uforudsigelig.

Konflikten mellem Al-Qaeda og USA afspejler en ny global tendens: Der bliver færre og færre konflikter mellem lande i verden, mens antallet af ikke-statslige konflikter stiger. Konflikter mellem lande ender som regel i en fredsaftale, eller at den ene part vinder over den anden. Ikke-statslige konflikter har ofte ikke nogen klar begyndelse eller afslutning og udkæmpes af grupper og organisationer, der ofte mangler officielle ledere. Denne udvikling har skabt et nyt trusselsbillede og har ændret mulighederne for at afslutte konflikter. Dette gør det særlig vanskeligt at danne sig et klart billede af de konsekvenser, som disse konflikter har fået, og hvordan de vil udvikle sig i fremtiden.