Hopp til innhold

Bolivia

República de Bolivia

Politisk uro, kup og økonomiske kriser har præget Bolivias historie. Med 20 % af verdens tropiske gletschere er landet også særligt udsat for klimaændringer

Sidst opdateret 09.12.2013

Geografi og miljø

Bolivia mistede i 1884 sin kystlinje til Chile, og er i dag uden kyst. I vest dominerer Andesbjergene landskabet. Her deles de i to kæder, og mellem dem er der en højslette, Altiplano, hvor størstedelen af befolkningen bor. På højsletten ligger Titicacasøen som er Latinamerikas største sø. Nord og øst for Andesbjergene er der områder med lavere slettelandskab, som dækker to tredjedele af landet. Her øges vegetationen nordover: Fra halvtørt landskab i syd via savanneområder til tropisk regnskov i nordøst. Den ene bjergkæde, Cordillera Occidental, består af inaktive vulkaner. Her ligger Bolivias største bjergtop, Sajama, med en højde på 6.542 meter over havets overflade. Klimaet varierer meget på grund af store højdeforskelle. Mens det i vest er koldt og tørt, er der tropisk klima i nord og øst. Jorderosion er et stort miljøproblem, og ca. 30 % af landet er ramt. En væsentlig grund til det er intensivt skovbrug. Vandkvaliteten er dårlig på grund af forurening. Bolivia er også særlig udsat for klimaforandringer; Det er et af de lande i verden med størst biodiversitet, og når klimaet ændrer sig, kan økosystemer forsvinde. Adgangen til vand kan blive forringet, når gletsjerne smelter.

Historie

For 3000 år siden sprang landbrugssamfund frem rundt om Titicacasøen, hvor de holdt lamaer og dyrkede kartofler og quinoa. I 1400 tallet blev Bolivia en del af det store Inkarige, som var et indiansk imperium. Inkariget brød sammen på grund af spaniernes indtog i 1530’erne, og i 1538 blev Bolivia erobret af Spanien. Indianerne blev holdt som slaver og måtte arbejde i minerne. Efterhånden voksede modstandsbevægelsen, der ønskede selvstændighed, og i 1825 løsrev Bolivia sig fra Spanien med general Sucre og frihedshelten Bolivár i spidsen. Landet blev opkaldt efter Bolivár, og Sucre blev den første præsident. Bolivia har siden været politisk ustabilt på grund af militærkup og diktatur, og der var 192 kup mellem 1824 og 1991. I begyndelsen 1980’erne blev forsøg på demokratisering gennemført. Jævnlige økonomiske kriser og høj arbejdsløshed førte imidlertid til store protester fra befolkningen - specielt bønder, arbejdere og middelklassen. Da den socialistiske aymaraindianer Evo Morales blev valgt som præsident i 2005, blev han landets første præsident fra urbefolkningen. Han startede arbejdet med en ny grundlov. Kampen om lokalt selvstyre og fordeling af indtægter fra olie- og gasindustrien var centrale temaer til debat, men efter en folkeafstemning i 2009 blev den nye grundlov vedtaget.

Samfund og politik

Bolivia er en republik, hvor præsidenten både er stats- og regeringschef. I den nye grundlov blev befolkningens rettigheder styrket, og staten blev sikret kontrol over naturressourcer som olie, gas og vand. Derudover fik de forskellige regioner (departementer) forøget selvstyre. Morales venstreradikale politik har styrket en polarisering, der har præget Bolivias politik i mange årtier; mellem fattige indianer i vest og rige jordejere i øst. Retten til at producere kokablade har været et stridsområde, og landets myndigheder har tidligere fået støtte fra USA til at bekæmpe kokaproduktionen. I den nye grundlov har kokaplanten imidlertid fået status som naturressource. Forholdet til USA er blevet værre efter Morales kom til magten. Bolivia har desuden et anspændt forhold til Chile, fordi Bolivia vil have kyststrækningen, de mistede under en krig i 1884, tilbage. Bolivia er et af Sydamerikas fattigste lande. Store dele af befolkninger mangler adgang til sundhedstjenester, og der er store forskelle mellem rige og fattige.

Økonomi og handel

Til trods for at Bolivia har mange naturressourcer såsom olie, gas og metaller, er landet fattigt. Økonomien er baseret på eksport af råvarer, hvilket gør landet sårbart overfor prisnedgange på det internationale marked. Der blev ført en nyliberalistisk økonomisk politik i Bolivia fra begyndelsen af 80’erne, da landet stod på randen til økonomisk kollaps. I samarbejde med Valutafonden blev et Latinamerikas hårdeste indstramningsprogrammer gennemført. Dette stabiliserede økonomien, men medførte også tårnhøj arbejdsløshed og forøgede sociale spændinger. Efter Evo Morales blev præsident, har den økonomiske politik taget en drejning i en socialistisk retning, og staten har overtaget ansvaret for olie- og gassektoren. Højere skatter og afgifter har ført til øgede indtægter i statskassen, som igen er blevet brugt til at opbygge skole- og sundhedssektorerne i landet. Selv om den økonomiske vækst bremsede op under den internationale finanskrise i 2009, klarede landet sig godt gennem krisen. En stor udfordring er imidlertid at den økonomiske vækst er fordelt meget ujævnt mellem de ressourcerige områder i øst, og de fattige bjergområder i vest.

Korte fakta

Bolivia

Hovedstad:

La Paz

Etniske grupper:

Quechuaer 30%, mestiser (blanding af europæisk og indiansk ophav) 30%, aymaraer 25%, europæisk oprindelse 15%

Sprog:

Spansk (officielt) 60,7%, quechua (officielt) 21,2%, aymara (officielt) 14,6%, andre 3,6% i 2001

Religion:

Romersk-katolske 95%, protestanter 5%

Population:

11 024 522

Government:

Republik

Area:

1 098 581 km2

Currency:

Boliviano

BNI per citizen:

6 881 PPP$

National Day:

6. august

Lokaliteter

Santa Cruz

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017