Hopp til innhold

Costa Rica

Republikken Costa Rica

Costa Rica er en af Mellemamerikas mest velstående og demokratiske stater. Siden 1949 har der ikke været noget militær, og landet er en solid velfærdsstat. Dog er skellet mellem fattig og rig er stor – og der er udfordringer med narkotikahandel og korruption.

Sidst opdateret 04.04.2017

Geografi og miljø

Costa Rica ligger i Mellemamerika mellem Nicaragua i nord og Panama i sydøst. Landet har en kystlinje mod Stillehavet i vest og det Caribiske hav i øst. Costa Rica omfatter også øen Isla del Coco i Stillehavet, ca. 550 km fra kysten. Costa Ricas midterste del består af et bjergområde, som deler landet i en vestlig og østlig del. I dette bjergområde ligger landets højeste punkt, det 3 819 meter høje Cerro Chirripo. Costa Rica er rig på biologisk mangfoldighed og omkring en fjerdedel af landets areal er beskyttede områder. Landet har kun to årstider, en regntid, som varer fra maj til november og en tørketid, som strækker sig fra december til april. Costa Rica er udsat for vulkanudbrud og jordskælv. Landets største miljøproblemer er jorderosion og luftforurening.

Earth Ecoprint

1.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Costa Rica, ville vi behøve 1.2 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Den opdagelsesrejsende Christoffer Columbus ankom til det nuværende Costa Ricas kyst i 1502. Han gav landet navnet "den rige kyst", som hentydede til håbet om store rigdomme. Området blev først beboet 20 år senere. Landet blev en spansk koloni og urbefolkningen, indianerne, blev fordrevet eller døde af sygdomme, som europæerne tog med sig.

Costa Rica lå relativt isoleret, langt fra den koloniale hovedstad i Guatemala. Området udviklede sig til et fællesskab af spanske småbønder, som var et mere homogent og økonomisk ligestillet samfund end andre dele af Latinamerika. Landet blev uafhængigt af Spanien i 1821. Costa Rica udgjorde en del af en Mellemamerikansk Føderale Republik indtil 1838. Derefter blev landet sin egen republik, bestående stort set udelukkende af selvstændige småbønder. I midten af 1800-tallet udviklede kaffe og bananer sig til at blive landets vigtigste økonomiske grundlag. Siden 1800-tallet har der kun været 2 perioder med ustabilitet i landet. Den første var i 1917 til 1919, da Federico Tinoco herskede som diktator, og den anden var i 1948, hvor en 44-dages borgerkrig udbrød, som følge af et omstridt præsidentvalg.  

 I 1949 afskaffede Costa Rica militæret, og José Figueres Ferrer grundlagde det socialdemokratiske partiet Det Nationale Befrielsesparti (PLN). Ferrers parti kom til at dominere politikken det næste årti. Da havde hans forgænger, Guardia, allerede indført en stærk socialpolitik i landet. Med støtte fra kommunister, fagforeninger og den katolske kirken blev det grundlaget for den costaricanske velfærdsstat. Under Ferrer blev stemmeretten udvidet til også at gælde kvinder og sorte. Bankerne blev underlagt staten, formueskat blev indført, bønderne fik statslig støtte, og de vigtigste samfundsopgaver skulle løses af statslige selskaber. 

Omkring årtusindskiftet kom det konservative Kristensociale Enhedsparti (Pusc) til magten for første gang, men en korruptionsskandale førte til at partiet tabte i valget stort i 2006. 

Samfund og politik

Costa Rica har de bedste sociale velfærdsordninger og de bedste levevilkår i Mellemamerika. Landet er også et af regionens mest stabile lande med en lang demokratisk tradition. Costa Rica har almen stemmeret og landets præsident og nationalforsamling vælges for 4 år ad gangen. Forsvaret blev nedlagt i 1949, og der er en institutionaliseret og effektiv beskyttelse af menneskerettigheder i landet. Men til trods for landets velstand er der store forskelle mellem rige og fattige. Et andet samfundsproblem er organiseret kriminalitet og narkotikahandelen, som går gennem Sydamerika.

I 2004 blev landet rystet af en korruptionsskandale, som involverede flere profilerede politikere. Retssagerne som fulgte i perioden 2006-2008 var et vigtig opgør for costaricanere. Det politiske system i landet har efter valgene i 2006 og 2010 udviklet sig fra et traditionelt topartisystem til pluralisme både i form af politiske aktører og politiske alternativer.

Fra 2006 blev Arias valgt til præsident. Han gik straks i gang med at satse stort på velfærdssystemet og vejbyggeri landet. Men hans måske vigtigste sejr var at få en frihandelsaftale i stand med USA, Centralamerika og Den Dominikanske Republik. I 2007 stemte costaricanerne ja - med en lille margin - til aftalen.  Laura Chinchilla blev i 2010 den første kvindelige præsident i landet. Hendes regering bestod af næsten 50% kvinder. Hun har lagt stor vægt på socialpolitikken, men fremstår som en værdikonservativ kvinde, med udtalelser mod fri abort, mod partnerskab for homofile og et nej til at skille kirke og stat ad. 

Siden 2000 har Costa Rica været et land hvor forskellene mellem rig og fattige er blevet øget. Den økonomiske fremgang er stort set kun kommet de rige til gode. Hver femte costaricaner regnes som fattig, og omtrent 6% af befolkningen regnes som ekstremt fattige, selv om de fleste har adgang til sundhedstjenester. Fattigdommen rammer særligt landområderne.

Ved præsidentvalget i 2014 vandt Luis Guillermo Solís og hans parti Medborgeraktionen (PAC) og tog dermed regeringsmagten for første gang. Valgresultatet har taget landet et klart skridt til venstre i politikken. 

Økonomi og handel

Costa Rica er det mest velstående land i Mellemamerika. Kaffedyrkning kom i 1808 til Costa Rica fra Cuba, og gennem historien har også eksporten af bananer, sukker og kød været centrale i landets økonomi. I dag er Costa Ricas økonomi, udover landbruget, baseret på eksporten af elektronik til andre lande, samt turister, der betages af økoturisme og regnskovene. 

En recession rystede Costa Rica i slutningen af 1990erne, men efter årtusindskiftet er landets økonomi igen begyndt at vokse. Costa Ricas myndigheder har prøvet at styrke landets højteknologiske virksomheder, så de kunne øge eksporten. Dette er blevet anset for en vigtig årsag til landets økonomiske vækst i 00’erne. Folket i Costa Rica stemte i 2004 for en frihandelsaftale med USA. USA er Costa Ricas største handelspartner og investor.  

Costa Rica har længe hat et anspændt forhold til nabolandet Nicaragua på grund af en grænsestrid.

Korte fakta

Flagg

Hovedstad:

San Jose

Etniske grupper:

Europæisk oprindelse/mestiser 94%, afrikansk oprindelse 3%, indianere 1%, kinesere 1%, andre 1%

Sprog:

Spansk (officielt), engelsk

Religion:

Romersk katolske 76,3%, evangelikalske 13.7%, jehovas vidner 1.3%, andre protestanter 0.7%, andre 4.8%, ingen 3.2%

Population:

5 001 657

Area:

51 100 km2

Currency:

Costaricansk colón

BNI per citizen:

15 377 PPP$

National Day:

15. september

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017