Hopp til innhold

Filippinerne

Republikken Filippinene

Filippinerne er en fattig ø-stat i Asien og har været både spansk og amerikansk koloni. Landet har stor vulkansk aktivitet og den største andel af arbejdsemigranter i verden.

Sidst opdateret 24.05.2016

Geografi og miljø

Filippinerne er en ø-stat og består af mere end 7.100 øer. Det meste af landskabet på de største øer består af bjerge og plateauer med få lavlandsområder. Øerne har mere end 20 aktive vulkaner og ligger midt tyfonbæltet, der dominerer hele den vestlige del af Stillehavet. Det betyder, at øerne meget ofte er udsat for naturkatastrofer som jordskælv, vulkanudbrud og tyfoner. Klimaet er tropisk med meget høj luftfugtighed og høje temperaturer hele året. I perioden fra juni til november er der regntid, med kraftig regn hvert år. Filippinerne kæmper med mange af de miljøproblemer, der præger fattige lande over hele verden: Afskovning, mangel på rent drikkevand og høj luftforurening. Desuden er mere end halvdelen af koralrevene ved øerne beskadigede eller ødelagt af udslip og fiskeri.

Ecoprint

0.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Filippinerne, ville vi behøve 0.6 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Øerne, som i dag er Filippinerne blev oprindeligt blev beboet af australomelanesiske folkeslag, der kom dertil fra Asien for flere tusinde år siden. I 800-tallet havde øerne kulturel og økonomisk kontakt med Japan, Malaysia og Indonesien. Senere kom landet i kontakt med Indien, hvilket medførte, at de fleste af indbyggerne blev omvendt til islam i 1200-tallet. Den første vestlige kontakt med Filippinerne kom, da den opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan besøgte øerne i 1521. Spanien koloniserede øerne i 1500-tallet og styrede herefter Filippinerne i mere end 300 år. Spanierne indførte katolicismen, byggede veje og enkel industri og gav øerne det latinske præg, der stadig kan mærkes på øerne. Det spanske styre varede indtil 1898, da amerikanerne overtog efter den spansk-amerikanske krig og en kort krig mod de fastboende. USA regerede over Filippinerne indtil Anden Verdenskrig, hvor øerne blev besat af Japan, før landet fik sin selvstændighed for første gang i 1946. Årene efter selvstændigheden var præget af kaos og politisk uro. I 1965 kom Ferdinand Marcos til magten. Han styrede landet i en mere og mere diktatorisk retning, indtil han blev afsat ved et kup i 1986.

Samfund og politik

Filippinerne regeres af en præsident, der er både statsoverhoved, leder af regeringen og øverstbefalende for landets væbnede styrker. Præsidenten sidder i seks år og kan kun vælges for én periode. Politiske partier bygges op og falder fra hinanden omkring magtfulde enkeltpolitikere, og der findes ikke etablerede skillelinjer i landets politiske system. Det er helt almindeligt, at politikere skifter parti efter et valgnederlag, og partier oprettes og nedlægges i ét væk. Styret i landet er dog mere stabilt nu end nogensinde før på trods af, at kupforsøg og andre politiske kriser opstår regelmæssigt. I de sydlige dele af landet har regeringen i mere end 30 år bekæmpet kommunistiske og muslimske oprørsgrupper, og der er blevet begået alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fra begge sider af konflikten. Filippinerne i dag er et delt samfund, hvor en lille overklasse styrer både landet og sidder på den største indtjening, mens store dele af befolkningen lever i fattigdom. 

Økonomi og handel

 

I 1960'erne var Filippinerne det næstrigeste land i Asien efter Japan. To årtier under Ferdinand Marcos’s styre bidrog dog til, at landet ikke udviklede sig med samme hastighed som de andre sydøstasiatiske lande; den kinesiske provins Taiwan, Japan og Sydkorea. Efter en periode med kraftig vækst i 1990'erne blev landet ramt af den Asiatiske finanskrise i 1997, og først i de senere år har Filippinerne oplevet stabil økonomisk vækst. Landet er stærkt afhængigt af lån fra udlandet, og gælden til udlandet tegner sig for så meget som 72 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Økonomien bærer præg af, at landet er blevet industrialiseret for forholdsvis kort tid siden. Landbrug, fiskeri og skovbrug dominerer både i produktionen og antallet af ansatte. Øget privatisering af sektorer, som under Marcos' styre var ejet af staten har bidraget til øgede investeringer fra udlandet. Ligeledes biddrager emigrerede filippinere også til en øget vækst ved at investere i hjemlandet. Mere end 10 % af befolkningen bor i udlandet, og de penge de sender hjem udgør en tiendedel af landets BNP. Disse penge medvirkede til at Filippinerne klarede sig gennem godt gennem den globale finansielle krise i 2008-2009. Filippinerne kæmper imidlertid med en meget høj korruption skræmmer væk mere uden investering.

Korte fakta

Filippinerne

Hovedstad:

Manila

Etniske grupper:

Tagaloger 28%, cebuano 13%, ilocano 9%, bisaya/binisaya 7%, hiligaynon ilonggo 7%, bikol 6%, waray 3%, andre 25.3% (2000)

Sprog:

Filipino, engelsk, tagalog, cebuano, ilocano, hiligaynon, ilonggo, bicol, waray, pampango, pangasinan

Religion:

Katolikker 81%, muslimer 5%, evangeliske kristne 3%, andre 11% (2000)

Population:

101 802 706

Government:

Republik

BNI per citizen:

7 359 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017