Hopp til innhold

Japan

Japan er et af de højest udviklede lande i verden og spiller en vigtig rolle i international og regional økonomi og politik. Landet er beliggende i et område af stor geologisk aktivitet, og er hjemsted for næsten en tiendedel af verdens aktive vulkaner.

Sidst opdateret 05.11.2016

Geografi og miljø

Japan består af flere tusinde øer, de fleste af dem små og ubeboede. Størstedelen af ​​befolkningen bor på de fire største øer. To tredjedele af landet er dækket af tæt skov og forvredet bjerg terræn, hvilket gør, at kun en meget lille del af Japan er beboelig og med dyrkbar landbrugsjord. Landet er beliggende i et område af stor geologisk aktivitet, og er hjemsted for næsten en tiendedel af verdens aktive vulkaner. Landet ofte ramt af jordskælv og mindre flodbølger. Japan har et tempereret monsunklima, med store skift i nedbør og temperatur. Der er store forskelle i temperaturen i landet - i det høje nord er det koldt, med blæsende vintre, mens de sydlige dele er næsten tropisk klima med ensartede høje temperaturer hele året rundt. Den hurtige industrialisering har haft store konsekvenser for miljøet i Japan og i de større byer er især luftkvaliteten et stort problem. Personer der har problemer med luftvejene er ofte nødt til at blive inde i flere dage om ugen for at undgå at blive syge når smoggen er særligt slem. Også store dele af ferskvandet er alvorligt forurenet af udslip fra den tunge industri

I 2011 oplevede Japan det kraftigste jordskælv i landets historie, efterfulgt at en voldsom tsunami som forsagede store ødelæggelser langs den nordøstlige kyst. 

Earth Earth Ecoprint

2.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Japan, ville vi behøve 2.1 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Efter indvandrere fra de kinesiske og koreanske fastland havde indført risdyrkning og metal på øerne, omkring 300 f.Kr., begyndte de første spæde forsøg på statsdannelse at tage form på de japanske øer. I 600-tallet opblomstrede Heian riget med Kyoto som hovedstad og sæde for kejseren. I 1100-tallet begyndte mægtige krigsherrer at overtage stadig mere magt, og fra 1200-tallet var kejseren i praksis kun en symbolsk figur, mens provinserne blev regeret af krigsherrer. Efter en række krige, blev dagens Japan forenet som ét rige omkring år 1600. De næste 250 år var landet mere eller mindre lukket for omverdenen under Tokugawa dynastiet. Først efter amerikanske krigsskibe trængte ind i nationens havne, for at indgå handelsaftaler i midten af 1800-tallet, begyndte Japan at forholde sig til andre lande igen. Åbningen til verden betød, at magten igen var centreret om kejseren, som søsatte omfattende moderniseringsreformer af hele samfundet. På kort tid, blev Japan et af de mest magtfulde lande i Østasien. Under Anden Verdenskrig deltog Japan på den tabende side, og i 1945 blev verdens eneste atombomber, der blev anvendt under krigen, kastet over de japanske byer Nagasaki og Hiroshima. Efter mange års genopbygning rejste landet sig igen som en af de vigtigste i Østasien.

Samfund og politik

Japan er i dag en central aktør i international og regional politik, og spiller en afgørende rolle for stabiliteten i Østasien, særligt i forhold til nabolande som Kina og Nordkorea. Landet er stadig kontrolleret af den vestligt inspirerede forfatning, der blev skrevet af sejrherrerne fra Anden Verdenskrig i 1947. Kejseren er regeringens formelle overhoved, men den reelle magt udøves af premierministeren, der danner regering på grundlag af regelmæssige valg. Efterkrigstidens politik har været domineret af det konservative Liberale Demokratiske Parti LDP, der har en række tætte bånd til både industrien og bureaukrati. Oppositionen har aldrig formået at samle en reel udfordrer til LDP, der har siddet med regeringsmagten, de fleste af de sidste årtier. De centrale politiske temaer i de senere år har været det spændte forhold til nabolandene, privatisering af den gigantiske statsejede postvæsen og håndtering af en økonomi, der aldrig kom sig fuldstændig efter krisen i midten af ​​1990'erne. Selvmordsraten i Japan er blandt verdens højeste.

I 2015 godkendte parlamentet midlertidige lovændringer som åbner for at Japan kan bidrage i militære operationer i udlandet under enkelte omstændigheder. Kejseren er statens formelle overhovede, men den reelle magt udøves af statsministeren. Han/hun danner regering med udgangspunkt i jævnlige valg. I efterkrigstiden har politikken været dominerende af det konservative liberaldemokratiske parti LDP. De senere år har  Det demokratiske parti DPJ også haft magten. Energitilgang og brug af kernekraft er sammen med treg økonomi og en aldrende befolkninge blandt de største udfordringer Japan står overfor. Derudover er forholdet til Kina blevet mere anspændt, og det har føret til øget nationalisme. Levestandarden i Japan er høj, og forbedringerne som er kommet som følge af økonomisk vækst er ganske jævnt fordelt. 

Økonomi og handel

Japan er et af de største og vigtigste økonomier, og er verdens førende inden for flere områder inden for elektronik og IT. Landet genopbyggede sin industrielle kapacitet inden for meget kort tid efter ødelæggelsen fra anden verdenskrig, og oplevede en kolossal vækst fra 1960'erne og fremefter. Den eksplosive vækst blev til på baggrund af en meget højt uddannet befolkning, politisk stabilitet og de ​​eksisterende industrielle strukturer fra før krigen. Japan har ikke en markedsøkonomi i traditionel forstand, da båndene mellem erhvervslivet og det offentlige er særligt tætte – myndighederne udformer ofte regler og foranstaltninger i tæt samarbejde med store virksomheder for at sikre en stabil udvikling. Landet blev hårdt ramt af den asiatiske finanskrise i 1990'erne, men steg igen senere i 2000. I dag kæmper landet med en stadig stigende offentlig gæld, en faldende arbejdsstyrke og en voldsom bølge ældre nødvendiggør en fornyelse af pensionssystemet.

Korte fakta

Japan

Hovedstad:

Tokyo

Etniske grupper:

Japanere 98%, koreanere og kinesere 1%, andre 1%

Sprog:

Japansk

Religion:

Shinto og buddhisme 84%, andre/uspecificeret/ingen 16%

Population:

126 818 019

BNI per citizen:

37 322 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017