Hopp til innhold

New Zealand

New Zealand, en velstående nation, i Stillehavet, er domineret af to kulturelle grupper: indbyggere af europæiske afstamning og urbefolkningen Maorierne.

Sidst opdateret 28.09.2016

Geografi og miljø

New Zealand består af to hovedøer, Nordøen og Sydøen, og flere mindre øer. På Nordøen er der vulkaner, varme søer og gejsere. Sydøen er størst med et areal på 150 460 kvadratkilometer og omkring en fjerdedel af landets befolkning bor der. På Sydøen ligger bjergkæden de Sydlige Alper. New Zealand er en del af øbæltet med vulkaner omkring Stillehavet. Aktive vulkaner og gejsere indikerer, at der fortsat er bevægelser i jordskorpen. New Zealand oplever årligt omkring 14 000 jordskælv, og nogen af dem er kraftige. På grund af sin lange isolation fra resten af verden, har New Zealand en unik flora og fauna. Denne trues i dag af en spredning af fremmede arter på øerne. Klimaet i New Zealand er varierende, fra koldt og fugtigt til tørt og subtropisk.

Earth Earth Ecoprint

2.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i New Zealand, ville vi behøve 2.8 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

De første mennesker ankom til New Zealand for kun omkring 700 år siden og indvandrede fra øerne i det østlige Polynesien. De udviklede deres egen kultur og er i dag kendt som maoriere. Den første kendte europæer, der kom til øerne, var den hollandske opdagelsesrejsende Abel Janszoon Tasman i 1642. Europæerne kom ikke tilbage til øerne før 120 år senere, da den britiske opdagelsesrejsende kaptajn Cook kortlagde næsten hele kysten. I begyndelsen af 1800-tallet kom britiske handelsmænd, hvalfangere, eventyrere og missionærer og slog sig ned blandt maorierne. Der opstod stridigheder mellem de fastboerne og immigranterne. For at beskytte briternes interesser og føre kontrol med udviklingen, sendte regeringen i London i 1832 en magistrat til New Zealand. Otte år senere blev øerne formelt gjort til en britisk koloni. De fleste maorihøvdinge underkastede sig dronning Victorias herredømme, men en brutal undertrykkelse begyndte, og stridigheder varede i over 30 år. I 1852 blev New Zealand til en koloni med sin egen regering, og i 1907 en uafhængig stat med dominionstatus i det britiske Commonwealth. 

Samfund og politik

New Zealand opnåede fuld uafhængighed fra Storbritannien i 1947, men er fortsat medlem af Commonwealth og anerkender den britiske dronning som landets statsoverhoved. Dronningen er repræsenteret ved en generalguvernør. Landet har et parlamentarisk styresystem. Statsministeren er landets reelle politiske leder og er leder for flertalspartiet i parlamentet. Parlamentet har 120 medlemmer, som vælges for 3 år. Ud fra disse udpeges et kabinet med omkring 20 ministre. Der findes ingen skriftlig grundlov. Politikken har traditionelt været domineret af National Party og det socialdemokratiske Labour Party. Et kontroversielt indenrigspolitisk spørgsmål er maoriernes krav på kompensation for landområder og fiskerettigheder, som de har mistet, på trods af løfter, som blev givet i den såkaldte Waitangi-traktat. I de senere år har de fleste regeringer forsøgt at rette på klagerne fra maorier, som er blevet uretfærdigt behandlet.

FN har kritiseret New Zealand for den lave kriminelle lavalder. Børn ned til ti år kan dømmes for drab, og andre forbrydelser kan straffes hvis den der har begået dem er 14 år.

Økonomi og handel

New Zealand er en lille og åben økonomi med en meget eksportorienteret landbrugssektor. Landbrugsprodukter omfatter en stor andel af eksportværdien, mens meget af industriproduktionen  er baseret på bearbejdelse af landbrugsprodukter. De vigtigste landbrugsprodukter er kød, mælkeprodukter, skovprodukter, frugt, grønsager og uld. Landet har meget fornybare energikilder, som vandkraft og jordvarmeanlæg. Landets økonomi er meget afhængig af handel og New Zealand er det første vestlige land, som indgik en frihandelsaftale med Kina i 2008. New Zealand er meget afhængig af den økonomiske situation i både Asien, Europa og USA. Landet er en attraktiv turistdestination og turistindustrien er i vækst. Derudover er New Zealand kendt for sin filmindustri.

Korte fakta

New Zealand

Hovedstad:

Wellington

Etniske grupper:

Europæere 56.8%, asiatere 8%, maori (urbefolkning) 7.4%, stillehavsfolk 4.6%, blandet 9.7%, andre 13.5% (2006)

Sprog:

Engelsk (officielt) 91.2%, maori (officielt) 3.9%, samoansk 2.1%, fransk 1.3%, hindi 1.1%, yue 1.1%, nord kinesisk 1%, andre 12.9%, New Zealands tegnsprog (officielt) notat: summen bliver 114,6 % på grund af flere svar fra respondentene (2006)

Religion:

Protestanter 38.6%, romersk katolske 12.6%, maori kristne 1.6%, hinduer 1.6%, buddhister 1.3%, andre religioner 2.2%, ingen 32.2%, andet/uspecificeret 9.9% (2006)

Population:

4 596 396

BNI per citizen:

36 982 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017