Hopp til innhold

Niger

Republikken Niger

Niger ligger midt i Sahel-regionen i Afrika, og er et af verdens varmeste og tørreste lande. En stor befolkningsvækst, mangel på både naturressourcer og en god landbrugspolitik har flere gange ført til sultkatastrofer for befolkningen. I 2010 blev tidligere præsident Tandja frataget magten ved et statskup, og landet har været præget af uro og konflikter i den efterfølgende tid.

Sidst opdateret 12.11.2016

Geografi og miljø

Det meste af Niger er fladt. Landskabet er ensformigt og består for det meste af sanddyner og enorme områder med sten. Over halvdelen af ​​landet strækker sig ind i Sahara ørkenen. Det er egentlig kun i områderne som ligger indtil floden Niger i vest, at det er muligt at dyrke jorden. Floden er Afrikas tredje længste. På grund af ørkendannelse har Niger mistet meget af landbrugsjorden. Vandmangel er et vedvarende problem i regionen, og mængden af ​​vand i floden Niger er faldet som følge af befolkningsvæksten og klimaforandringer. Der hvor grænserne til Chad, Niger, Nigeria og Cameroun mødes, ligger Chad-søen, en af ​​Afrikas største søer. Chad-søen leverer vand til mere end 20 millioner mennesker, der bor i de omkringliggende områder, men også i Chad-søen bruges der for meget vand, og søen er blevet mindsket på grund af overforbrug og tørke. Landet er såkaldt “landlocked,” hvilket vil sige at landet ikke har kystlinje eller adgang til havet.

Ecoprint

0.9 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Niger, ville vi behøve 0.9 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Niger er fra gammel tid opdelt i to regioner hver med sin egen historie og kultur - Nomaderne i nord og landmændene i syd - med grupper som songhai-sarma i vest, hausa i midten og kanuri i øst. Gennem historien, og til stadighed, har området været genstand for sammenstød mellem forskellige folkeslag over land, vand og græsområder.

I slutningen af ​​1800-tallet overtog Frankrig delvis kontrol over Niger. Kun tuaregerne holdt stand, men da modstanden fra nord blev slået i 1918, blev det enden på både tuaregernes og Nigers selvstændighed. I 1922 blev landet en fransk koloni, selvom franskmændene nok var mest interesseret i at beskytte andre og mere værdifulde kolonier fra Storbritannien ved at bruge Niger som en slags “buffer”.

Efter opløsningen af ​​Fransk Vestafrika i 1960 blev Niger en uafhængig stat under ledelse af præsident Hamani Diori. Diori og hans parti var venligt stemte overfor et samarbejde med Frankrig. Et militærråd ledet af oberstløjtnant Seyni Kountché forsøgte flere gange at kuppe Dioris magt. I 1974 lykkedes det, da Kountché gennemførte et militærkup og militærrådet overtog ledelsen af ​​landet. Rådet afsatte præsidenten, opløste parlamentet og forbød de politiske partier. Kountché sad ved magten indtil sin død i 1987. Op gennem hele 90’erne blev Niger udsat for en bølge af politisk kaos, og regeringer med forskellig grad af støtte fra folket. Der blev afholdt valg, men det var svært at opnå politisk flertal, og regeringer og præsidenter blev afsat ved militærkup. 90’erne var også præget af tuaregernes ønske om deres eget tuareg-land i et område, der inkluderede både maliske og nigerske territorier. Myndighederne måtte hele tiden nedkæmpe uroligheder i nord. I 1999 vandt den pensionerede officer, Mamadou Tandja, valget. Han blev genvalgt ved et frit valg i 2004, men blev kuppet i 2010 efter han forsøgte at forlænge sin egen magtperiode ved at ændre grundloven.

Samfund og politik

På papiret er Niger en demokratisk republik. Men uenigheder om græs-ressourcer ogvand- og fødevarekriser er med til at få konflikter mellem forskellige befolkningsgrupper til at blusse op igen og igen. Tandja blev stærkt kritiseret i 2005-2006, da han nægtede at det nigerske folk sultede, og samtidig nægtede den internationale presse tilladelse til at rapportere om landets tilstand.

FN’s udviklingsprogram har flere gange placeret Niger nederst på listen over lande, når det kom til hvilke lande, der er gode at bo i. Niger har en ung befolkning, hvor næsten halvdelen er under 15 år og den forventede levealder i Niger er under 55 år. Kvinder bliver systematisk diskrimineret i Niger, og ca. 1 ud af 5 kvinder er kønslemlæstede. Ifølge UNESCO’s beregninger, er 8 ud af 10 voksne i Niger analfabeter.

I Nigers grundlov står der at politik og religion skal være adskilt, men i 2000 krævede dele af befolkningen at samfundet skulle indføre Sharia-lovgivning. Dette førte til politiske spændinger i landet, da 90% af befolkningen er sunni-muslimer.

Den 18. februar 2010 blev der gennemført et militærkup i Niger efter en lang periode med politisk krise. Militærrådet holdt sit løfte om genvalg af præsidenten i 2011. Blandt de opstillede var den tidligere statsminister Seyni Oumarou, Hama Amadou og oppositionslederen Mahamadou Issoufou, der tabte valget til Tandja i 2004. Issoufou vandt valget med 58% af stemmerne. I 2012 stod Niger igen på randen til sultkatastrofe, hvor en tredjedel af landet risikerede ikke at have mad nok. Denne gang ønskede regeringen dog hjælp fra omverden.

Udover fødevaresikkerhed, er det en udfordring for regeringen at bevare freden med tuaregerne i nord, og at bekæmpe truslen fra Al-Qaedas lokale gruppe, Aqim. Mange af oprørerne i nord har stadig mange våben. Der er lav sikkerhed ved grænseområderne, og Niger oplever at medlemmer af terrorgrupper fra Mali og Nigeria frit kan bevæge sig mellem landene. I 2013 oplevede Niger at måtte tage imod 40.000 flygtninge fra Nigeria, der var blevet drevet ud af terroristgruppen Boko Haram.

Issoufou bliver stærkt kritiseret for korruption og mediecensur. Der skal afholdes præsidentvalg i 2016. Den stærkeste kandidat, Amadou, blev i 2014 mistænkt for at have været med til at smugle nigerianske spædbørn til Niger og Benin.

Økonomi og handel

Nigers økonomi er grundlæggende baseret på tre ting: landbrug, kvæghold og uran. De fleste mennesker lever af landbrug. Tørke, ørkenspredning og en stor befolkningsvækst har gjort økonomisk udvikling ekstremt vanskeligt. Sultkatastrofer er et stort, tilbagevendende problem. Når tørke eller græshoppesværme rammer, eller afgrøder slår fejl, går det galt.

Næsten halvdelen af statsbudgettet kommer fra bistand. Niger har en betydelig mængde guld og olie. I 2009 indgik Kina en aftale med Niger om olieudvinding og -salg. Det var forventet at landets indtægter ville stige, men dette er dog ikke sket. Niger er ikke meget udbygget, og mangler veje, elektricitet, lufthavne og kabelnet til at kunne udnytte ressourcerne ordentligt. Den udnyttelse, der alligevel foregår i Niger er ulovlig og uregistreret handel med nabolandene, særligt Nigeria. De stærke forbindelser til Nigeria gør, at Nigers økonomi er meget afhængig af hvordan situationen er i nabolandet, der er områdets stormagt.

Korte fakta

Niger

Hovedstad:

Niamey

Etniske grupper:

Haoussa 55.4%, Djerma Sonrai 21%, Tuareg 9.3%, Peuhl 8.5%, Kanouri Manga 4.7%, andre 1.2% (tal fra 2001)

Sprog:

Fransk (officielt), hausa, djerma

Religion:

Muslimer 80%, andre (herunder urfolkets tro og kristendom) 20%

Population:

19 268 380

Government:

Republik

Area:

1.266.700 km2

Currency:

CFA Franc

BNI per citizen:

954 PPP$

National Day:

18. december

Lokaliteter

Tschadsøen

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017