Hopp til innhold

Oman

Sultanatet Oman

Oman ligger strategisk placeret ved Omanbugten og det arabiske hav og her har sultanen Qaboos siddet ved magten siden 1970. Der er snart ikke mere olie tilbage i Oman og landet arbejder på at finde fremtidige leveveje.

Sidst opdateret 16.05.2016

Geografi og miljø

Oman er et ørkenland med en frugtbar kyststribe i nordøst og sydvest. Kystlandskabet veksler mellem sletter og bjerge der ender i havet. Det højeste bjerg er Jabal ash-Sham på 3.035 meter over havets overflade. Landet har et varmt og tørt ørkenklima med gennemsnitlige temperaturer mellem 20 og 35 °C, og er næsten uden vegetation. I oaserne og langs kysten vokser klynger af daddelpalmer.

Størstedelen af Omans 56 arter af pattedyr er små dyr, som spidsmus, pindsvin, flagermus og røde ræve. Store rovdyr, som leoparder, stribede hyæner og ørkenlos er næsten udryddet på grund af jagt. Der er et rigt fugleliv og enorme mængder af fugle overvintrer i Oman.

Landet har kun lille adgang til ferskvand og afsaltet havvand dækker i dag store dele af vandforbruget. Miljøproblemer i Oman er tilsaltning af jorden, samt forurening af kysten, på grund af olieudslip.

Earth Ecoprint

1.9 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Oman, ville vi behøve 1.9 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Oman var beboet allerede fra 3.000 år f. Kr. og tusind år frem i tiden var landet en del af det persiske rige. Oman var et af de første lande, der konverterede til islam og dannede i 700-tallet sit eget imamat. Dette forenede Oman, med Imamen som både politisk og religiøs leder.

Den store ørken isolerede Oman, hvilket fremmede søfarten. Omanske søfarere sejlede til Kina i 1400-tallet og landet blev hurtigt et handelscentrum i den arabiske golf. Da portugiserne kom til Oman i 1507 fandt de travle handelsbyer langs kysten og de tog kontrollen over området indtil de blev smidt ud 150 år senere. I 1749 overtog Ahman ibn Said magten og hans dynasti styrede landet. I 1965 opstod der borgerkrig, da Popular Front for the Liberation of Oman, støttet af Kina, Sovjetunionen og Sydyemen, krævede selvstændighed for området. Krigen varede frem til 1975, da oprører blev slået ned, med militær assistance fra Storbritannien, Jordan og Irak.

Samfund og politik

Økonomien i Oman afhænger af indtægterne fra petroleum, der også har bidraget væsentligt til moderniseringen af landet, især efter sultan Qaboos ibn Said tog magten i 1970. Han overtog et land, der var isoleret og tilbagestående og så sent som i 1968 fandtes der kun tre skoler i landet.

Qaboos’ magtovertagelse førte til en økonomisk og social revolution, der har gjort Oman til et moderne samfund. Men på det politiske område har sultanen holdt igen og sidder primært med uindskrænket magt. Der blev gennemført mindre reformer i 1990’erne, men på trods af relativt stor åbenhed i samfundet, er der hverken en nedskreven grundlov, politiske partier eller en valgt regering. Landet styres i dag af to rådgivende forsamlinger, den ene er folkevalgt i 2000(og med almen stemmeret i 2003) og den anden er udpeget. Under Sultan Qaboos er Oman blevet et åbent land med en international kontaktflade og landet har ført en mere liberal udenlandspolitik end andre arabiske stater.

I 2011 spredte det Arabiske Forår sig til Oman, hvor en række af demonstrationer fulgte, særligt i byen Sohar. Den høje arbejdsløshed og korruption i landet var de primære årsager for demonstrationerne. Selvom protestbevægelserne havde en voldelig karakter, var urolighederne i Oman kortvarige og begrænset sammenlignet med urolighederne i andre arabiske lande. Protesterne blev stopped ved at Sultan Qaboos bin Said imødekom nogle af demonstranternes krav, blandt andet ved at afskedige en række ministre samt at indføre arbejdsløshedsunderstøttelse og hæve minimumslønningerne.

Økonomi og handel

Oman er et ørkenland hvor landbruget traditionelt set har været den dominerende økonomiske sektor, på trods af dårlige forhold. Fra slutningen af 1970’erne er landet blevet moderniseret ved hjælp af oliepenge. Der er også blevet investeret i andre sektorer, skolesystemet og sundhedssektoren er blevet udbygget og der er kommet en mere moderne infrastruktur.

Oman tilhører dog ikke de mest olierige stater i golfområdet, og det er allerede ved at være slut med olien. Landet satser derfor hårdt på at opbygge andre sektorer og udvinding af naturgas og en udvikling af turismesektoren er kernen i fremtidsplanerne. Målet er at reducere oliens bidrag til landets BNP til 9 % inden 2020.

Et andet vigtigt mål for Oman er at skaffe flere arbejdspladser til omanske borgere. I lighed med andre lande i golfen har Oman et stort antal gæstearbejdere, samtidig med, at der nu kommer stadig flere omanere, der vil ind på arbejdsmarkedet.

Korte fakta

Oman

Hovedstad:

Muscat

Etniske grupper:

Arabere, Baluchi, Sydasiater (Indere, Pakistanere, Srilankanere, Bangladeshere), Afrikanere

Sprog:

Arabisk (officielt), Engelsk, Baluchi, Urdu, Indiske dialekter

Religion:

Ibadhi Muslimer 75 %, andre (inklusive Sunni Muslimer, Shia Muslimer og Hinduer) 25 %

Population:

4 157 783

BNI per citizen:

38 234 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017