Hopp til innhold

Senegal

Selvom Senegal er et fattigt land, er det er af de mest toneangivende i Vestafrika og Dakar er et politisk og akademisk centrum for regionen.

Sidst opdateret 11.05.2011

Geografi og miljø

Senegal har et tropisk regnfuldt klima i syd og steppeklima i nord, der tilhører det tørre Sahel bælte. Nedbøren er ustabil og landet er plaget af hyppig tørke. Det meste af Senegal består af lavland og langs kysten er der mangrovesumpe. Vegetationen i landet præges af de forskellige klimazoner. I Sahel zonen er der savanne med tornede buske, men den sydlige del er frugtbar savanne. En fjerdedel af landet er dækket af skov, mod sydvest er det tropisk regnskov.

De fleste store pattedyr er forsvundet fra den vestlige del af landet, men i den østlige del er der stadig elefanter, antiloper, løver, leoparder og hyæner. Sjakaler og aber findes over det meste af landet. Krokodiller, flodheste og skildpadder lever i landets floder. Der er ligeledes mange slangearter, herunder pyton, kobra og mamba. Senegal har også mere end 650 fuglearter. Et af Vestafrikas rigeste områder på store pattedyr, National Park Niokolo Koba, er hjemsted for 84 arter af pattedyr og mere end 300 fuglearter.

Miljøproblemer i Senegal er skovrydning, overgræsning, jorderosion, ørkendannelse og overfiskning. Mange dyrearter er truet af krybskytter.

Ecoprint

0.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Senegal, ville vi behøve 0.6 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Der har været folk i Senegal i mindst 15.000 år. Mange kongeriger har eksisteret her, herunder de store middelalderkongedømmer: Ghana, Mali og Songhai. Omkring år 500 bosatte wolof og serer folk sig i området. Wolof kongeriget erobrede store områder og udbredte islam. Riget havde sin storhedstid fra 1300 til 1600.

Portugisiske sømænd ankom i 1444 og havde monopol på guld og slavehandel indtil 1550. I 1600-tallet begyndte rivaliseringen mellem Frankrig, Holland og Storbritannien. Det endte med at briterne fik Gambia, mens Frankrig fik Senegal. Koloniseringen mødte udbredt modstand og først mod slutningen af ​​1800-tallet, havde Frankrig formået at nedkæmpe næsten al modstand.

Efter Anden Verdenskrig voksede både nationalistiske krav og en pan-afrikansk bevægelse frem. I 1946 fik alle indbyggerne i den franske koloni status som borgere, med stemmeret til det franske parlament. I 1958 blev Senegal et selvstyrende område og opnåede uafhængighed i 1960.

Samfund og politik

Senegal var i en periode en etpartistat, men fra midten af 1950’erne blev et trepartisystem indført og siden da er mange partier blevet tilladt. Senegal har primært været styret af det socialistiske parti fra uafhængigheden frem til 2000. På trods af lejlighedsvise krænkelser af politiske rettigheder og demokratisk praksis er Senegal blevet holdt op som et eksempel på et velfungerende politisk demokrati i Afrika - med et statsoverhoveds frivillig afgang og det efterfølgende demokratiske valg, som i 2000 førte til et magtskifte fra det regerende parti til oppositionen. Senegal har aldrig oplevet et kup eller militært styre.

I den sydlige provins Casamance, blev der i 1990 ført en væbnet kamp med krav om uafhængighed. I 2004 blev en fredsaftale mellem regeringen og oprørerne underskrevet. Oprøret har også en etnisk og økonomisk baggrund.

Siden uafhængigheden har Senegal været et af ​​de mest politisk indflydelsesrige lande i det fransktalende Afrika, og Dakar er et af de politiske og akademiske centre i Vestafrika.

Økonomi og handel

Senegals førende position i regionen, gav blandt andet en bredere industriel base end de fleste afrikanske lande og hovedstaden Dakar er et handelscentrum med tog - og vejforbindelse mod den østlige Sahel-region. Den industrielle sektor er forholdsvis veludviklet, primært placeret i og omkring Dakar. Den industrielle sektor tegnede sig i 2002 for 14 % af BNP og er domineret af let industri til hjemmemarkedet, samt en betydelig eksport fra en omfattende tekstilindustri.

Turistindustrien spiller også en større rolle end i de fleste afrikanske lande. Ikke desto mindre er Senegal et fattigt land og omkring tre ud af fire er ansat i landbruget. På grund af kolonitiden er landbruget blevet fokuseret på jordnødder, hvilket gjorde økonomien meget sårbar. Fra 1990'erne, arbejdede Senegal for at gøre sig mindre afhængig af jordnødder og har satset på turisme, eksport af fosfater og fiskeri. Fiskeindustrien og salg af licenser har været Senegals vigtigste eksportvare igennem de sidste 20 år. Udenlandsk bistand er også en vigtig indtægtskilde.

Senegal er nummer 144 af 169 på FN’s indeks over menneskelig udvikling (2010)

Korte fakta

Senegal

Hovedstad:

Dakar

Etniske grupper:

Wolof 43.3 %, Pular 23.8 %, Serer 14.7 %, Jola 3.7 %, Mandinka 3 %, Soninke 1.1 %, Europæere og libanesere 1 %, andre 9.4 %

Sprog:

Fransk (officielt), Wolof, Pulaar, Jola, Mandinka

Religion:

Islam 94 %, Kristne 5 % (primært romerskkatolske), stammereligioner 1 %

Population:

14 967 446

BNI per citizen:

2 431 PPP$

Lokaliteter

Peanut Basin

Vådområdet Djoud

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017