Hopp til innhold

Tonga

Tonga er det eneste monarki i Stillehavet og bliver kaldt ”Friendly Islands” efter at James Cook blev venligt modtaget der i 1700-tallet. Landet består af 172 øer.

Sidst opdateret 09.03.2017

Geografi og miljø

Tonga består af 172 øer. Nogle er høje og vulkanske, andre er lave koraløer. 36 af øerne er permanent bosatte. Øerne har et tropisk kystklima med en årlig gennemsnitlig temperatur på 25 grader. Frodige, tropiske regnskove dækker de områder, der ikke dyrkes. De eneste landpattedyr er indførte rotter - en stor trussel mod fugle faunaen. Landet har mange havfugle, og 20 jordfugle, herunder to oprindelige (endemiske) arter: tongaplystrer og tongaovnhøne, som udklækker deres æg ved hjælp af vulkansk varme.

Miljøproblemer i Tonga er skovrydning, både på grund af udvikling og landbrug. Ødelæggelse af koralrev er et stigende problem. Havskildpadden er en truet art i Tonga. Endvidere er affald fra jordbrug (sprøjtemidler) og fra industrien bliver udledt i havet, hvilket er ødelæggende for kysten, dyrelivet i havet og går i grundvandet.

Earth Ecoprint

1.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Tonga, ville vi behøve 1.2 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Det er uvist, hvornår den første bosættelse på Tonga fandt sted, men en gruppe polynesiere menes at have bosat øerne 1500-1000 f.Kr. Vi kender meget lidt til historien om Tonga før europæerne kom, fordi der er få skriftlige kilder. I 1616 ankom et hollandsk skib for at handle på øerne og næsten 150 år efter ankom James Cook. Han kaldte øerne "Friendly Islands", fordi han blev så godt modtaget. I 1845 blev øerne forenet i et selvstændigt kongerige. Tonga blev et britisk protektorat i 1905, og har været selvstændigt siden 1970, men er stadig medlem af Commonwealth.

Kongen Tupou IV kom til tronen i 1965 og regerede enevældigt helt frem til sin død i 2006. Regeringen og de fleste i det lovgivende råd er udpeget af kongen, tradition tro er de fra landets 33 adelige familier. Men i 90'erne voksede en demokratisk bevægelse frem, og det første politiske parti blev grundlagt i 1994. Den første folkevalgte minister blev valgt ind i regeringen i 2005.

Samfund og politik

Da kongen døde i 2006, blev Tonga rystet af voldsomme uroligheder. Dels fordi parlamentet i over et år havde undladt at overveje forslag til demokratiske reformer. Mange bygninger blev plyndret og sat i brand og mindst otte demonstranter døde. Da den nye konge blev kronet, gav han afkald på retten til at udnævne statsministeren, mens han gav statsministeren ret til at vælge sine ministre uden indblanding. Monarken ville ikke længere deltage i den politiske proces fra dag til dag. I 2006 blev Feleti Sevele således landets første demokratisk valgte, ikke adelige, statsminister I 2010 vedtog landet et nyt valgsystem, der for første gang i Tongas historie vil sikre, at et flertal af parlamentarikerne er folkevalgte.

To af tre personer bor på hovedøen Tongatapu og hovedstaden er den eneste større by. Samfundet er stærkt påvirket af de kirkelige skikke, og det er for eksempel ikke lovligt at arbejde, dyrke sport eller handle om søndagen.

Økonomi og handel

Siden 1990'erne har Tonga kæmpet med høj inflation, høj arbejdsløshed og varierende produktion i landbruget. Myndighederne forsøger at etablere et mere differentieret erhvervsliv, og for at mindske energiimport arbejdes der på at drage fordel af bølgekraft og solenergi. Siden 1996 er de yderste øer blevet udstyret med solfangere. Udvikling af turisme er også et satsningsområde. Der er håb om at finde betydelige mængder af kobber, zink og guld på Tongas kontinentalsokkel.

Næsten halvdelen af ​​landets befolkning lever i øjeblikket udenfor pengeøkonomien med landbrug, fiskeri og sankning på et selvforsynende niveau. Landbrug dominerer også den offentlige økonomi, med omkring en tredjedel af både beskæftigelsen og bruttonationalproduktet (BNP). Al jord er ejet af kongen, der fordeler den blandt de aktuelle 33 adelige familier til yderligere bortforpagtning.

Tonga har store underskud i betalingsbalancen med udlandet, og landet modtager betydelig økonomisk hjælp fra New Zealand, Australia og EU. Pengeforsendelser fra tonganere i udlandet er også en vigtig indtægtskilde.

Korte fakta

Tonga

Hovedstad:

Nukualofa

Etniske grupper:

Tonganere 96.6%, delvis tonganere 1.7%, andre 1.7%, uspecificerede 0.03% (2006)

Sprog:

Engelsk og tongansk 87%, tongansk (officielt) 10.7%, engelsk (officielt) 1.2%, andre1.1%, uspecificeret 0.03% (2006)

Religion:

Protestanter 64.9% (inkluderer mange forskellige retninger), mormoner 16.8%, katolikker 15.6%, andre 1.1%, ingen 0.03%, uspecificeret 1.7% (2006)

Population:

106 379

Area:

750 km2

Currency:

Tongansk paanga

BNI per citizen:

5 230 PPP$

National Day:

4. juni

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017