Hopp til innhold

Ukraine

Ukraine er den næststørste stat i Europa. Landet var opdelt i en østlig sovjetisk del og en vestlig del under den Kolde Krig, men blev uafhængigt og genforenet i 1991.

Sidst opdateret 13.12.2016

Geografi og miljø

Størstedelen af Ukraine er slettelandskab med en gennemsnitlig højde på 175 meter over havets overflade. Af højland har man bjergene på Krim, Donetsplateauet i syd og det volynsk-podilske højland i vest. Længst vest strækker Ukraine sig over sydsiden på Karpaterne. Ukraines højeste bjerg, Hoverla, ligger i Karpaterne. Mellem disse højere områder ligger det store slettelandskab, som drænes af en række floder. Den vigtigste flod er Dnepr, som løber fra nord til syd og deler landet i to dele. Floden munder ud i Sortehavet. Ukraine har et tempereret kontinentalt klima bortset fra de sydlige dele af Krim, som har subtropisk middelhavsklima. Ukraines største miljøproblemer er forringelsen af vandkvaliteten, forurening og skovfældning. Forurening af industri, udstrakt brug af pesticider og radioaktivt nedfald efter Tjernobyl-katastrofen har forurenet store områder af ladnet. Forureningsniveauet er dog faldet en del efter kommunismens fald på grund af den dramatisk nedgang i industriproduktionen.

Earth Ecoprint

1.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Ukraine, ville vi behøve 1.6 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Ukraines historie strækker sig tilbage mindst 4500 år før Kristus og en række forskellige befolkningsgrupper har boet og vandret igennem landområdet, som i dag betegnes som Ukraine. Kievriget blev grundlagt i det østeuropæiske område mod slutningen af 880erne. Kievriget var med til at skabe ukrainernes og russernes nationale identitet. Riget blev opløst i 1200-tallet, da mongolerne invaderede landet. I 1300 tallet pressede Litauen og Polen mongolerne tilbage. Da den polst-litauenske union blev indgået i 1569, kom størstedelen af dagens Ukraine under polsk styre. I spidsen for modstanden mod det polske styre stod de ukrainske kosakker og deres oprør førte til, at en del af Ukraine kom under russisk styre. I slutningen af 1700-revolutionen erklærede Ukraine sig selvstændig. Efter 3 år med konflikter og borgerkrig blev landets vestlige dele indlemmet i Polen og de midterste og østlige dele kom med i Sovjetunionen i 1922. Den ukrainske socialistiske sovjetrepublik blev født. Efter at Stalin kom til magten i 1930erne udførte man en tvangskollektivisering af landbruget og en udryddelse af de kulturelle og politiske eliter. Landet led under en menneskeskabt hungersnød, som førte til at 3 til 7 millioner mennesker døde i perioden fra 1932 til 1933. Ukraines materielle og menneskelige tab under Anden Verdenskrig var enorme. De civile ofre anslås at variere fra 5 til 7 millioner mennesker, deraf næsten en million jøder.  

Samfund og politik

Ukraine blev en uafhængig stat, da Sovjetunionen blev opløst i 1991. Ukraines statsoverhovede er præsidenten som vælges ved valg hvert femte år. Præsidenten kan sidde i to på hinanden efterfølgende perioder. Parlamentet har et kammer med 450 medlemmer, som vælges for 5 år ad gangen. Ukraine har kæmpet med politiske udfordringer siden uafhængigheden. I efteråret 2004 blev der afholdt præsidentvalg. Beskyldninger om valgfusk førte til en politiske krise i landet, og hændelserne har senere fået tilnavnet Den Orange Revolution. Landets politik har været præget af en strid om granden af tilknytning til Rusland og om graden af liberalisering af økonomien. De regionale spændinger har også været store. Derudover har tilliden til det politiske system været svækket på grund af magtmisbrug og manipulation af valgene.

Striden om hvorvidt Ukraine skal rette sig mod EU eller mod Rusland førte i 2014 til store demonstrationer i dele af landet. Den russisk-venlige præsident Viktor Janukovytsj blev tvunget til at gå af, og der blev annonceret nyvalg i maj 2014. Kort tid efter indtog russiske soldater Krimhalvøen, et område hvor Rusland har en militærbase, og hvor der bor mange etniske russere. Det internationale samfund har fordømt Rusland for brug på folkeretten, og omfattende diplomatiske tiltag er iværksat for at hindre, at der udbryder krig mellem Ukraine og Rusland.

Økonomi og handel

Ukraine var meget vigtig for Sovjetunionens økonomi og landet har en betydelig industriel arv fra den tid. Produktion af metaller og mineraler udgør ryggraden i ukrainsk økonomi sammen med landbrug. Eksporten udgøres hovedsageligt af stål, kul, maskiner og landbrugsprodukter. Overgangen har en planstyret økonomi var vanskelig og medførte, at landets produktion sank drastisk de første år efter Sovjetunionens fald. Økonomien er i de senere år vokset, for så at blive ramt hårdt af finanskrisen. Landet har store udfordringer knyttet til korruption og en stor andel af befolkningen lever i fattigdom.

Korte fakta

two equal horizontal bands of azure (top) and golden yellow represent grain fields under a blue sky

Hovedstad:

Kiev

Etniske grupper:

Ukrainere 77.8%, russere 17.3%, hviderussere 0.6%, moldovere 0.5%, krimtatarer 0.5%, bulgarere 0.4%, ungarere 0.3%, rumenere 0.3%, polakker 0.3%, jøder 0.2%, andre 1.8% (2001)

Sprog:

Ukrainsk (officielt) 67%, russisk 24%, andre 9%

Religion:

Ukrainsk-ortodokse (Kiev patriarkatet) 50.4%, ukrainsk-ortodokse (Moskva patriarkatet) 26.1%, ukrainsk græsk katolske 8%, ukrainsk autokefalia ortodokse 7.2%, romersk katolske 2.2%, protestanter 2.2%, jøder 0.6%, andre 3.2% (estimat fra 2006)

Population:

44 646 131

Government:

Republik

Area:

603 550 km2

Currency:

Ukrainsk hryvnia

BNI per citizen:

7 916 PPP$

National Day:

24. august

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017