Kosovo
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Kosovo var tidligere en provins i Serbien, men erklærede sig uafhængigt i 2008. Uafhængighed er omstridt, men 70 lande (herunder Danmark) erkender nu, Kosovo som en uafhængig stat. Vi har derfor behandler Kosovo som et land med sin egen profil her på Globalis.
Geografi og miljø
Kosovo grænser op til Serbien i nord og øst, Makedonien i syd, Albanien i vest og Montenegro i sydvest.Landet har ingen kyst, og har såkaldt kontinental klima, med varme og tørre somre og kolde vintre. Kosovo er bjergrigt land, med højeste punkt 2656 meter over havets overflade (deravica) 39,1 % af land arealet er skov og 52 % er landbrugsområder.
Historie
I middelalderen var Kosovo centrum for det serbiske rige. I slaget ved kosovo i 1389 blev serberne nedkæmpet. Dette førte til 500 år med ottomansk styre, som førte til migration af tyrkere og albanere. Kosovo hørte til Det Osmanniske Rige, indtil 1913, da det blev delt mellem Serbien og Montenegro. Da Jugoslavien blev dannet efter anden verdenskrig (1946), blev Kosovo etableret som en provins i Serbien. I 80'erne opstod kravet om uafhængighed, hvilket fik Serbien til at stramme grebet. Serbiske overgreb mod civile i Kosovo, fik NATO til at gå til luftangreb. Over en million Kosovoalbanere blev fordrevet fra deres hjem. I juni 1999 trak serberne sig tilbage og NATO afblæste sine bombeangreb. FN overtog administrationen af området, og NATO-styrken KFOR blev indsat. Kosovo erklærede sig uafhængigt 17.februar 2008, men Serbien mener løsrivelsen er ugyldig, og regner stadig stadig Kosovo for at være en provins i deres eget land. Den Internationale Domstol konkluderede i juli 2010, at Kosovo med sin uafhængighedserklæring ikke har overtrådt international lov.
Samfund og politik
Kosovo er præget af etniske spændinger, primært mellem Kosovo-albanere og serbere. Fordomme og manglende gensidig tillid har eksisteret i mange årtier. De omkring 120.000-150.000 serbere, der bor i Kosovo har i efterkrigstiden levet med frygten for hævnaktioner. Mindretal såsom romaer og ashkalier, er også udsat for udstødelse og forskelsbehandling. Kosovo har i kølvandet på krigen været præget af organiseret kriminalitet, narkosmugling og menneskehandel, og oplever høj arbejdsløshed.
Kosovo har en lovgivende forsamling med 120 medlemmer. Forsamlingen har 10 pladser reserveret til kosovo-serbere og ti pladser for ikke-serbiske minoriteter (Bosniakker, Roma etc). Forsamlingen vælger præsident og statsminister. Lokale myndigheder i de provinser i Kosovo med flertal af serbere, har etableret Community Assembly of Kosovo and Metohija, et ”alternativt" parlament som underkender Kosovos uafhængighed.
Økonomi og handel
Kosovo har for de sidste år udviklet sig i retning af et markedsbaseret økonomisk system med en vis stabilitet, men er stadig afhængig af økonomisk og teknisk bistand fra det internationale samfund. Omkring 14 procent af bruttonationalproduktet stammer fra Kosovo-albanere i udlandet, især i Tyskland og Schweiz. Kosovos befolkning er blandt de fattigste i Europa med en årlig gennemsnitlig indkomst på 2.500 USD. Arbejdsløsheden er stigende, og er nu på 40 procent, og landbruget kæmper med ineffektivitet og mangel på teknisk ekspertise. Kosovo er medlem af Verdensbanken og IMF, og har formået at holde inflationen lav især på grund af indførelsen af euroen som valuta.
Other country profiles
Kontinent/region
Kosovo
Serbien ønsker at Kosovo skal være del af Serbien, mens Kosovo ønsker at være en selvstændig stat. I Kosovo er 93 procent af indbyggerne albanere, 5 procent serbere.
Læs mere
Hovedstad:
Pristina
Etniske grupper:
Albanere: 88 prosent. Serbere: 7 prosent. Andre: 5 prosent (Bosniakker, gorani, rom, tyrkere, ashkali, egyptere)
Sprog:
Albansk (officielt), serbisk (officielt), bosnisk, tyrkisk, rom
Religion:
Islam, serbisk-ortodoks kristendom og romersk-katolsk kristendom