[[suggestion]]
Nigeria - Boko Haram

Baggrund

Boko Haram er en islamisk terrororganisation, som holder til nord i Nigeria, men som også opererer i nabolandene Niger, Chad og Cameroun. Navnet Boko Haram betyder «vestlig uddannelse er en synd», og organisationen er blandt de terrorgrupper i verden, som dræber flest mennesker.

Boko Haram har sit udspring i Nigeria. Religiøse og etniske spændinger har en lang historie i Nigeria. Efter overgangen fra militærstyre til civilt styre i 1990’erne, er religiøse modsætninger igen kommet til syne. Det drejer sig først og fremmest om en konflikt mellem kristne i syd og muslimer i nord. Boko Haram er vokset ud af denne nord-syd konflikt i Nigeria, hvor religiøs identitet står centralt.  

Religiøs konflikt i Nigeria

I den nordlige del af landet er muslimerne i flertal, mens de kristne dominerer i syd. De to religiøse grupper udgør omtrent lige store dele af Nigerias befolkning, og de har længe ligget i konflikt. De religiøse modsætninger blev skærpet mellem 1999 og 2000, da flere delstater vedtog at indføre islamisk lovgivning (sharia). Fra flere hold blev der øget pres på regeringen for at få stoppet dette. Regeringen valgte derfor at forbyde sharia-lovgivning i februar 2000. Alligevel praktiseres sharia i enkelte delstater. Dette har medført voldelige sammenstød mellem myndighederne og forskellige islamiske grupperinger. Forrest i rækken blandt islamistgrupper står Boko Haram, en islamisk organisation, som bruger terrorisme for at opnå politiske mål.

Oprettelsen af Boko Haram

Boko Haram blev oprettet i år 2002, men det var først i 2009, at gruppen begyndte at bruge vold i udstrakt grad. Det er ingen stor og rig organisation. De skaffer penge via røverier, plyndringer, smugling og pengeafpresning. Organisationen tæller nogle tusinde krigere. Rekrutteringen sker hovedsageligt ved at indfange unge mænd, der er faldet uden for det nigerianske samfund.

Modstand mod indblanding fra Vesten

Navnet "Boko Haram" bliver ofte oversat til at betyde "vestlig uddannelse er en synd", eller som terrorgruppen selv hævder det betyder: "vestlig civilisation er forbudt". Modstand og foragt for vestlig påvirkning har sin baggrund i modstanden mod vestlig kolonialisme i Afrika. Dele af Boko Harams ideologi - altså deres mål og tankeset - bygger dermed på en lang tradition af modstandsbevægelser i Nigeria.

Modstand mod såkaldt "vestlig påvirkning" opstod nord i Nigeria allerede, da briterne overtog kontrollen i 1903. Britisk kontrol var på bekostning af det muslimske Sokoto-kalifat. Britisk kolonialisme, som oveni havde kristne rødder, bidrog allerede dengang til at skabe konflikt i Nigeria, som handlede om religiøs identitet. Denne anti-kolonialistiske konflikt er med tiden blevet sammenvævet med økonomiske forskelle, hvor det muslim-dominerede nord er langt fattigere end det kristen-dominerede syd.

Religiøs identitet sammenfalder med økonomisk ulighed

I nord lever 72% af befolkningen under fattigdomsgrænsen – i syd er det kun 27%. En vigtig årsag til øget ekstremisme i landet er dermed også utilfredsheden med klasseforskellene, altså de store økonomiske forskelle mellem kristne og muslimer, mellem syd og nord. Frustrationen hos den muslimsk-dominerede befolkning i nord knyttes specielt til den høje arbejdsløshed. Utilfredsheden er også rettet mod den udbredte korruption blandt eliten i landet, som er etableret i syd. En øget brug af vold fra politiet og militæret forstærker denne utilfredshed.

Ud over at være drevet af religion og økonomisk utilfredshed, er konflikten, hvor myndighederne i Nigeria repræsenterer den ene siden og Boko Haram den anden, i fare for også at dreje sig om etnicitet. Boko Haram rekrutterer hovedsageligt nye soldater fra den etniske gruppe Kanuri. Dette kan skabe en etnisk dimension i konflikten, hvilket vil øge sandsynligheden for at flere uskyldige bliver ramt.

Boko Harams ideologi

Boko Haram har som mål at oprette en ren islamisk stat styret efter islamisk lov - først og fremmest i distrikterne nord i Nigeria. Strategien er at bruge brutal vold mod alt, som ikke passer med deres ideologi. Dette er en ekstrem tolkning af såkaldt salafistisk islam.

Dele af hensigten med terroren er at fremprovokere voldelig reaktioner fra myndighederne, som igen skal forstærke utilfredsheden i befolkningen mod staten og militæret – og dermed øge støtten til Boko Haram.

Boko Haram angriber både staten og lokalt muslimsk lederskab. Så selv om Boko Haram kæmper for såkaldte islamiske værdier, er omkring 90% af deres ofre andre muslimer med begrundelsen, at de ikke er rettroende.

Boko Harams terrorisme

Ifølge The Council of Foreign Affairs (2018) er antallet af mennesker, som Boko Haram har dræbt siden 2011, meget usikre – med beregninger mellem 20 000 og 40 000. I årene 2014 og 2015 blev flest dræbt.

Ifølge terrorindeksen til ’The Institute of Economics and Peace’ var Boko Haram den terrororganisationen i verden, som var ansvarlig for flest ofre i 2014. Terrorgruppen er også kendt for at bruge uskyldige mennesker, særligt kvinder og børn, som selvmordsbombere og børnesoldater.

Boko Haram fik meget internationalt fokus, da de i april 2014 kidnappede over 200 unge skolepiger. FN beregnede i januar 2016, at Boko Haram i alt havde bortført mellem 2000 og 7000 kvinder og piger.

Boko Harams modstandere og allierede

Dem, der forsøger at nedkæmpe Boko Haram, er først og fremmest den nigerianske regering med dets militære styrker. Nigeria samarbejder også med nabolandene Niger, Chad og Cameroun i kampen mod terrorgruppen. Amnesty International har beskyldt den nigerianske regeringen for brud på menneskerettighederne efter 950 Boko Haram-oprørere døde, mens de sad fængslet i 2013.

Boko Haram har haft tætte bånd til forskellige al-Qaida grupper i Afrika og har blandt andet samarbejdet med disse om operationer nord i Mali siden 2011. I marts 2015 erklærede Boko Haram troskab til terrororganisationen Islamisk Stat (IS), som har sine kerneområder i Irak og Syrien. IS har senere accepteret denne alliance. Boko Harams erklæring bliver af IS præsenteret, som en udvidelse af IS-kalifatet.

Læs mere om Islamisk Stat (IS) her

Læs mere om al-Qaida her

FN’s rolle i konflikten

FN’s sikkerhedsråd har fordømt Boko Harams handlinger flere gange, men har også langt hen ad vejen valgt at holde sig ude af konflikterne i Nigeria, da de anses for indre anliggende i landet. Dette er grunden til, at der er manglende vilje fra nigerianske myndigheder til at få militær hjælp fra FN. Alligevel har flygtningestrømme ud af Nigeria og Boko Harams terroraktioner medført, at FN’s sikkerhedsråd følger situationen tæt. 

FN har altså ikke fredsbevarende styrker i Nigeria, men FN har et politisk mission i forbindelse med grænsekonflikten mellem Nigeria og Cameroun, som i stor grad handler om at observere om begge lande holder sig til grænserne, som Den internationale Domstol i Haag (ICJ) har defineret, som den internationalt anerkendte grænse.

To politiske FN-operationer - et for Vestafrika og et for Sahel-området - blev slået sammen i januar 2016 under navnet United Nations Office for West Africa and the Sahel (UNOWAS). Formålet med sammenlægningen er at få en bedre koordinering internt i FN og mellem flere lande i regionen. UNOWAS har fokus på fred og sikkerhed og samarbejder tæt med afrikanske organisationer, så som Den Afrikanske Union (AU) og Den Økonomiske Samarbejdsorganisation for de vestafrikanske lande, ECOWAS.

Som følge af den humanitære krise i landet, er flere FN-organisationer inde i landet for at udføre humanitært arbejde.