Hvad er FN?
FN spiller mange roller inden for verdenssamfundet, og FN arbejder med mange forskellige emner. For at forstå hvad FN er, kan det hjælpe at se på verdensorganisationen på disse tre måder:
1) FN er en mødeplads for medlemslandene
FN har i dag 193 medlemslande. Lederne for disse lande mødes hvert år i FN-bygningen i New York. FN er et sted hvor hvert land mødes for at diskutere, kritisere hinanden, eller forsøge at blive enige om hvilke regler som skal gælde i international politik. På denne måde er FN et mødested for medlemslandene og en vigtig arena for internationalt samarbejde. I dette perspektiv er FN ikke mere end hvad medlemslandene får tilsammen.
FN som mødeplads har ændret sig over tid. Da FN blev til i 1945 var der kun 51 medlemslande. I årtierne efter 2. Verdenskrig fik FN mange nye medlemslande som følge af de tidligere kolonistater blev selvstændige. Disse bidrog til at snakke om andre sager i FN's Generelforsamling, såsom kolonisme, ulighed og retfærdig handel.
FN's Generalforsamling er der hvor alle medlemslandende er repræsenteret med én stemme hver. Det er et tydligt eksempel på hvordan FN fungerer som mødeplads i international politik. Et andet eksempel er FN's Sikkerhedsråd, som også mødes i FN-bygningen i New York.
Et tredje eksempel på FN som mødeplads er FN's Menneskerettighedsråd. Der blev oprettet i 2006, og mødes i Genève i Schweiz. Menneskerettighedsrådet er FN's øverste organ i menneskerettighedsspørgsmålet. Det har 47 medlemslande som vælges for tre år ad gangen.
Et fjerde eksempel på FN som mødeplads er Den internationale arbejdsorganisation (ILO). ILO er FN's organisation for arbejdsliv, og har 187 medlemslande som mødes i Genève årligt. ILO er ældre end FN og blev en del af FN som særorganisation i 1946. ILO er et eksempel på FN som en mødeplads, men også et eksempel på en af FN's mange organisationer.
2) FN er én og flere organisationer
I tillæg til at være en mødeplads er FN en organisation med egne ansatte og egne ledere. Topchefen i FN bærer titlen som FN's generalsekretær, og bliver valgt af FN's Generalforsamling for fem år ad gangen. Generalsekretæren leder bland andet FN's Sekretariat. Sekretariatet administrerer alle de centrale FN-organer, som for eksempel FN's Generalforsamling.
Der er tilsammen over 40 000 ansatte i sekretariatet. Generalsekretæren og sekretariatet repræsenterer FN som én organisation. Samtidig har FN mange underorganisationer, fonde og programmer med egne ansatte, egne ledere og egne arbejdsområder. Derfor kalder man ofte FN som organisation FN-systemet eller FN-familien.
Blandt de ældste underorganisationer i FN er FN's børnefond (UNICEF) og FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO).
3) FN er en dommer og skærper over internationale love og regler
D. 24 oktober 1945 regnes som FN's fødselsdag. Dette var dagen for FN's grundlov, hvor FN-pagten officielt trådte i kraft. FN-pagten lagde grundlaget for nye regler for adfærd i international politik i kølvandet på 2. Verdenskrig og er det vigtigste dokument i folkeretten.
Siden oprettelsen af FN i 1945 har Verdensorganisationen oprettet en række konventioner og andre internationale aftaler. Menneskerettighedsprincippet blev nævnt i FN-pagten, og i 1948 blev disse nedfældet i FN gennem verdenserklæringen om menneskerettigheder. Denne erklæring var en milepæl i menneskerettighedens historie og havde stor betydning for folkeretten og FN's arbejde i de kommende år.
Alle FN's vedtag (resolutioner) og aftaler er med til at forme folkeretten, der siger, hvad medlemslandene kan og ikke kan gøre. FN og international lov har således rollen som en moralsk dommer i international politik - en der påpeger hvad der er rigtigt og forkert. Hvis et land mistænkes for at overtræde international ret, kan sagen rapporteres til Den Internationale Domstol i Haag (ICJ), hvor dommere vurderer, om internationale love er blevet overtrådt eller ej. Men retten kan ikke straffe lande med magt eller sætte nogen i fængsel.
Det er kun FN's Sikkerhedsråd som kan vedtage magtbrug mod andre lande, og det er først og fremmest for at sikre international fred og sikkerhed. FN som folkeret og moralsk dommer handler derfor mere om at tydeliggøre hvad som er rigtigt og forkert i international politik, fremfor at straffe de lande som bryder med reglerne.
FN's arbejdsopgaver:
Når vi taler om, hvad FN arbejder på, kan vi opdele arbejdet i tre kerneområder: 1) fred og sikkerhed, 2) bæredygtig udvikling og 3) menneskerettigheder.
FN, fred og sikkerhed
FN's Sikkerhedsråd har hovedansvaret for FN's arbejde for at bevare international fred og sikkerhed. De kan godkende brugen af militær magt til at beskytte fred og sikkerhed. Sikkerhedsrådet kan også indkalde parterne i en konflikt til forhandlinger eller udpege særlige udsendinge til mægling. FN's fredsbevarende styrker kan også indsættes.
FN's fredsarbejde handler også om nedrustning og kontrol med visse typer våben, såsom atomvåben. Derudover arbejder FN på at bekæmpe voldelig ekstremisme og international terrorisme.
Læs mere om Sikkerhedsrådet her
FN og bæredygtig udvikling
FN har været involveret i udviklingsarbejde siden 1945. Mange af FN's organisationer, fonde og programmer arbejder med udviklingsrelaterede spørgsmål, såsom Verdensbanken og FN's udviklingsprogram (UNDP). Disse rapporterer til Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), som er et af FN's hovedorganer. ECOSOC er ansvarlig for at koordinere FN's arbejde med økonomiske og sociale spørgsmål.
Siden 1970'erne er klima, miljø og natur blevet en større del af FN's arbejde. Udvikling er i stigende grad blevet forstået som bæredygtig udvikling, der handler om økonomi, sociale forhold, klima og miljø. FN har adskillige organisationer og programmer, der arbejder med klima- og miljøspørgsmål, herunder FN's miljøprogram (UN Enviroment) og FN's bosættelsesprogram (UN-Habitat).
Det øgede fokus på bæredygtig udvikling bidrog til at FN's medlemslande vedtog FN's Verdensmål i 2015. Det er 17 mål som skal fungere som verdens fælles arbejdsplan for blandt andet at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimforandringerne inden 2030.
FN er også optaget af at støtte større demokratiske processer, og ser på demokratiet som en grundlæggende byggesten for både fred, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder.
FN og menneskerettigheder
Menneskerettigheder blev allerede nævnt i FN-pagten fra 1945, og Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948. I 1970'erne blev menneskerettighederne vigtigere internationalt og er blevet en vigtig del af folkeretten og FN's arbejde. Alle de internationale menneskerettighedskonventioner er blevet forhandlet af FN.
FN oprettede FN's menneskerettighedsråd i 2006. Verdensorganisationen har også en person og en organisation kaldet FN's højkommissær for menneskerettigheder, der leder FN's menneskerettighedsarbejde. Langt størstedelen af FN's mange organisationer arbejder delvist eller indirekte med menneskerettigheder, såsom kvinders menneskerettigheder gennem UN Women eller menneskerettighederne for flygtninge gennem FN's højkommissær for flygtninge (UNHCR).
I dag arbejder FN med menneskerettigheder på følgende måder: 1) Udsteder regler og sikrer, at de overholdes, 2) Sikrer, at alle lande mødes for at bevare og styrke menneskerettighederne, 3) Overvåger menneskerettighedssituationen i verden, 4) Vurdere, om FN skal gribe ind militært for at beskytte menneskerettighederne i konflikter.
