Islamisk Stat (IS)

Baggrund

Islamisk Stat (IS) er også kendt som ISIL og ISIS, eller den arabiske version DAESH. Gruppen er sunnimuslimsk, og var tidligere en del af al-Qaeda. IS har været i stand til at vokse hurtigt på grund af den ustabile politiske situation i Syrien og Irak.

I juni 2014 erklærede IS, at de havde etableret en islamisk stat i de områder, de havde taget kontrol over. For at stoppe IS' fremmarch, indledte en USA-ledet international koalition luftangreb mod IS-mål i august 2014.

IS voksede frem som en reaktion af, at USA og Storbritannien med allierede invaderede Irak i 2003. Formålet med invasionen var at vælte den irakiske Baath-regime, ledet af diktatoren Saddam Hussein. USA mente at kunne bevise, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og at landet samarbejdede med terrornetværket al-Qaeda. Dette var i kølvandet på al-Qaedas terrorangreb mod USA den 11. september 2001. Læs mere om konflikten i Irak her.

Invasionen førte til, at Saddam Husseins regime mistede magten. Dette regime havde favoriseret det sunnimuslimske mindretal i landet. Den nye regering blev imidlertid domineret af det shiitiske flertal. Dette magtskifte skabte en konflikt mellem statsmagten og det sunnimuslimske mindretal i Irak. Denne konflikt, samt den vestlige besættelse af landet, dannede grundlaget for fremkomsten af IS.

Parter i konflikten

De vigtigste parter i konflikten er:

  • Irak. Irak kæmper med intern politisk uro og svage militærstyrker. De har bedt om hjælp til at få IS ud af landet.
  • Syrien. Syrien er hærget af borgerkrig mellem Assad-regimet og militante oprørsgrupper. IS er en af disse.
  • Kurdiske grupper. Forskellige kurdiske grupper kæmper mod IS i kurdiske områder. De har været ansvarlige for vigtige militære sejre mod IS. Kurderne ønsker en selvstændig stat, og har delvis selvstyre i det nordlige Irak.
  • International koalition. Koalitionen ledes af USA, og har siden august 2014 støttet irakiske og kurdiske styrker med luftangreb og militærtræning. Samtidig har koalitionen gennemført luftangreb i Syrien.
  • Tyrkiet. Tyrkiet har gennemført luftangreb mod både kurdiske grupper og IS. Tyrkiet er bekymret for, at kurderne i Irak skal få en så stærk position, at de kan styrke tyrkiske kurderes kamp for selvstændighed. I sommeren 2015 er konflikten mellem Tyrkiet og den kurdiske gruppe PKK blusset op igen. Læs mere om denne konflikt her
  • Rusland. Rusland støtter Assad-regimet, og har bombet IS og andre oprørsgrupper i Syrien.
  • Iran. Iran har sendt specialstyrker til at støtte den irakiske regeringen.

Konflikt mellem IS og den irakiske regering

Den irakiske regering har forsøgt at bekæmpe IS siden gruppen blev etbleret i 2003. Sunnimuslimerne, der udgør omkring 20 procent af befolkningen i Irak, har ikke længere den magt, de havde da Saddam Hussein regerede landet. De shia-dominerede irakiske regeringer, som har været ved magten siden 2003, har ført en politik, der diskriminerer sunnimuslimer. IS kritiserer regeringen for dette. IS kan således ses som et ønskeligt alternativ for mange sunnimuslimer. Det samme gælder for mange syrere, der har oplevet brutaliten fra det syriske Assad-regime. Læs mere om konflikten i Syrien her.

IS og al-Qaida splittes

IS var oprindeligt en del af det internationale al-Qaeda-netværk, og gik under navnet "al-Qaeda i Irak". I februar 2014 udbrød væbnet kamp mellem IS og en tilsvarende gruppe i Syrien; al-Nusra. Al-Nusra har også tilknytning til al-Qaeda. Den centrale ledelse i al-Qaeda valgte at støtte al-Nusra, og smed IS ud af al-Qaeda-netværket. IS vandt den efterfølgende kamp mod al-Nusra, og overtog områder i Syrien. Dette førte til, at IS kunne rekruttere mange tidligere al-Nusra soldater.

IS deler meget af deres ideologi med al-Qaeda, men har en anden tilgang til at nå deres mål. IS prioriterer oprettelsen af en islamisk stat, sideløbende med kampen mod fjenden. Gruppen ser ikke blot en islamisk stat som et mål, men også et middel. IS har samtidig en mere fjendtlig holdning til shiamuslimer end al-Qaeda har. IS er optaget af ideologi og strategi. Dette kommunikerer de aktivt på internettet, hvor de opfordrer muslimer til at støtte IS og til at flytte til den nyoprettede stat.

Kampen om landområder intensiveres

IS tog i løbet af 2014 kontrollen over landområder i både Syrien og Irak. I Syrien har dette været muligt på grund af den kaotiske situation, borgerkrigen har medført. I Irak har hverken regeringens sikkerhedsstyrker eller militæret været stærke nok til at kæmpe imod. I august 2014 overtog IS kontrollen med Iraks største dæmning; Mosul-dæmningen. Dagen efter begyndte USA at bombe IS mål i området.

USA's bombning var til støtte for irakiske-kurdiske militærstyrker og statslige anti-terror kræfter, der tilsammen tog kontrol over dæmningen. Bombeangrebene er fortsat efterfølgende. USA har ikke ønsket at engagere egne styrker på landjorden i kampen mod IS, men har alligevel et betydeligt antal militærfolk i Irak.

Øget amerikansk engagement i Irak kan på den ene side svække IS militært. På den anden side har USA en lang og broget historie i Irak, og mange irakere ønsker at befri sig fra vestlig dominans. Dermed kan USA's tilstedeværelse også bidrage til at styrke IS politisk.

IS' ideologi: Vi er det nye kalifat

Konflikten med IS er primært en kamp om magt og landområder. Alligevel handler konflikten også om ideologi. Da IS erklærede, at de havde oprettet en islamisk stat, sagde de samtidig, at gruppen er det nye kalifat. Kalifat er et begreb, der har stor symbolsk værdi i islam. De forskellige muslimske imperier, der har eksisteret gennem historien, er ofte beskrevet som kalifater. Et kalifat bliver styret af en kalif, der ses som en efterfølger af profeten Muhammed, og som leder alle verdens muslimer. En kalif har både politisk og religiøs magt. Et kalifat er ydermere underlagt islamisk lov (sharia). IS' ideologi søger altså at genoprette det som beskrives som en tabt islamisk storhedstid, en gylden fortid før vestlig imperialisme og korrupte statsledere.

På den måde har IS ideologiske rødder langt tilbage i historien. IS hævder at have legitimitet som kalifat, og at dette er bevist gennem deres militære succes. Lederen af IS, Abu Bakr al-Baghdadi, kan således hævde at være en ægte kalif, så længe IS gør militære fremskridt. Der er stadig meget få muslimer i verden, der anerkender Islamisk Stat (IS) som et kalifat, og al-Baghdadi som en ægte kalif.

Den ekstreme ideologi kan være en vigtig forklaring på de brutale voldsmetoder, IS anvender. Brutaliteten er ofte vist frem offentligt, såsom halshugning og korsfæstelser. Ud over ønsket om at skabe frygt, kan denne slags vold forstås gennem IS' ideologi, nemlig tanken om, at den øverste magt og militære sejre er det, der giver Gud anerkendelse. På den måde kan den brutale vold være forsøg på at signalere, at den islamiske stat er et ægte kalifat med Gud på sin side.

IS får støtte fra udlandet

Ideologisk overbevisning er også en af flere mulige årsager til, at krigere fra andre lande end Irak og Syrien deltager i konflikten. I september 2014 skønnede CIA, at antallet af IS-krigere i Syrien og Irak var et sted mellem 20.000 og 31.500. De vigtigste rekrutteringsområder uden for Vesteuropa og Mellemøsten landene på Balkan og de stater, der tidligere hørte til Sovjetunionen. Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede i efteråret 2014, at 100 danskere rejste fra Danmark for at kæmpe for IS.

I marts 2015 erklærede Boko Haram troskab til IS. Boko Haram er en islamistisk terrorgruppe i Nigeria. IS har efterfølgende svaret anerkendende på Boko Harams troskab. De præsenterer situationen som, at kalifatet har udvidet sig med en provins i Vestafrika. IS har også udført terrorangreb uden for deres kerneområder i Mellemøsten, herunder Libyen og Yemen.

IS støttede terrorangreb 2015 - udvalgte:

Oktober: Lørdag den 31. oktober 2015 styrtede et russisk passagerfly ned over Sinai-halvøen. 224 personer omkom. Den russiske efterretningstjeneste er sikker på, at det var et bombeangreb, der fik flyet til at styrte. Ifølge russsiske myndigheder stod IS bag angrebet. Rusland har siden intensiveret angrebene mod IS.

November: Torsdag den 12. november 2015 blev mindst 40 personer dræbt og 239 sårede ved et terrorangreb i Libanons hovedstad Beirut. Ifølge CNN tog IS skylden for angrebet, som foregik ved, at to selvmordsbombere sprængte sig selv i luften to forskellige steder, hvor Hizbollah, der bekæmper IS, holder til. Om ledelsen af IS var involveret er endnu uvist.

Fredag den 13. november 2015 blev der udført et terrorangreb i Frankrigs hovedstad Paris. Mindst 129 personer blev dræbt. IS hævder at stå bag angrebet. Angrebet har ført til øget frygt og sikkerhedsforanstaltninger i Europa samt til en optrapning af Frankrigs bombekampagne mod IS i Mellemøsten. Hvilken rolle lederskabet i IS har spillet i terrorangrebet i Paris er usikkert, men et sådant terrorangreb står i tråd med strategien og ideologien i IS. Formålet med angrebet er at øge modsætningerne mellem muslimer og ikke-muslimer i Europa. IS håber, at diskrimineringen mod muslimer i Europa vil stige sammen med frygten for islamistisk terror. Dette kan være en god strategi for IS, specielt med hensyn til rekruttering af udenlandske krigere fra Europa.

IS støttede terrorangreb 2016 – udvalgte:

Marts: Den 22. marts blev mindst 34 dræbt og 190 såret efter tre bomber sprang i Bruxelles, Belgien. To bomber gik af i Zaventem lufthavnen og den tredje på en metro station tæt på EU’s hovedkvarter. Islamisk Stat var hurtig til at tage ansvar for selvmordsbomberne, der bragte Bruxelles i undtagelsestilstand og befolkningen i chok.

Maj: I Iraks hovedstad Baghdad blev omkring 100 mennesker dræbt i tre bombeangreb. Islamisk Stat tog hurtigt ansvar for angrebene, hvoraf det værste gik ud over et marked i Shiite kvarteret i Sadr efterfulgt af angreb på flere checkpoints i området nogle få timer efter.

Juli: I Baghdad, Irak blev over 250 dræbt i en selvmordsbombe på en travl dag i en shoppinggade. Dette er til dato et af Islamisk Stats værste bombeangreb, der medførte enorme dødstal. Det er samtidig et af de værste bombeangreb Irak havde været udsat for siden den USA-ledede intervention i Irak i 2003.

I samme måned blev den franske by Nice angrebet på Frankrigs nationaldag, Bastille-dagen, da en stor lastbil med vilje kørte ind i folk, der fejrede nationaldagen langs strandpromenaden. Mindst 84 mennesker blev dræbt og flere hundrede såret. Den 31-årige Tunesiske fører af bilen blev senere dræbt på stedet af fransk politi. Det siges, at føreren af bilen var et radikaliseret medlem af Islamisk Stat.

I byen Saint-Etienne-du-Rouvray, en forstad til byen Rouen i Nordfrankrig, stormede to armerede mænd en kirke, skår halsen over på en præst og tog fire mennesker som gidsler. Hændelsen stod på under en kirkemesse i slutningen af juli måned 2016. Politiet formåede at skyde de armerede mænd, soldater der støttede Islamisk Stat.

December: I december torpederede en lastbil et julemarked ved Gedächtniskirche i Berlin, Tyskland. Hændelsen medførte at 12 personer mistede livet, mens 48 blev kvæstede efter angrebet. Islamisk Stat formodes at stå bag angrebet, da de kort tid efter tog ansvar for hændelsen. Den tunesiske mand, der formodes at have stået bag hændelsen, blev nogle dage efter genkendt i Italien og efterfølgende skudt og dræbt af italiensk politi.

Alvorlig situation for civilbefolkningen i Syrien og Irak:

Konflikten med IS har ført til et enormt pres på civilbefolkningen i både Syrien og Irak.

Syrien var midt i en brutal borgerkrig, da IS fik fodfæste i landet. Der er ingen pålidelige tal, der viser, hvor mange der er flygtet eller omkommet som et resultat af kampene med IS. Følgende er de overordnede nøgletal for Syrien:

  • Over 400.000 mennesker er blevet dræbt, og over en million mennesker er kommer til skade, da borgerkrigen begyndte.
  • Mere end halvdelen af befolkningen er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, ofte flere gange.
  • 13,5 millioner mennesker er afhængige af humanitær bistand. Blandt dem er 5,6 millioner børn.

Irak var præget af mange års krig og intern uro, da konflikten med IS brød ud for alvor. Følgende er de overordnede nøgletal for Irak:

  • Siden januar 2014 er 3,8 millioner mennesker flygtet fra deres hjem på grund af kampene med IS.
  • 11 millioner mennesker har brug for humanitær bistand som en direkte konsekvens af konflikten med IS

(Kilde: UNOCHA, august 2015: Syrien, Irak).

Islamisk Stat på tilbagetog

2017 har ikke været et godt år for IS, der har mistet kontrollen over en række vigtige byer. I juli tabte IS deres vigtigste by i Irak, byen Mosul, og senere på året den syriske by Raqqa, der fungerede som hovedstaden i terrorgruppens selvudråbte Kalifat. Senest har den syriske hær generobret oliebyen Deir Al-Zor, der flere steder er blevet beskrevet som den sidste store bastion for IS.

FN's rolle

FN kalder IS for en terrororganisation, og i september 2014 vedtog FN's sikkerhedsråd en resolution, der på det kraftigste fordømmer IS' krigshandlinger. Handlingerne er beskrevet som "massive, systematiske og omfattende brud på menneskerettighederne". Resolutionen hævder, at IS' angreb mod civile på baggrund af etnisk eller religiøs identitet udgør forbrydelser mod menneskeheden, og den kræver, at gerningsmændene straffes. Yderligere er seks personer med tilknytning til IS, skrevet på Sikkerhedsrådets terrorliste og skal sanktioneres. Menneskerettighedsbrud begået af irakiske militærstyrker er også blevet dokumenteret, inklusiv udenretslige henrettelser af fanger.

FN kræver således, at alle parter i konflikten sørger for beskyttelse af civile og respekterer folkeretten. FN har ydermere bestemt, at der ikke skal foregå handel af olie med IS, som har kontrol over områder, der er rige på olieressourcer.

FN's Fødevareprogram (WFP) har fire madstationer i det nordlige Irak. I samarbejde med lokale partnere giver disse stationer mad til over 100.000 personer hver dag. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) støtter dette tiltag med mobile sundhedstelte. Disse arbejder i udsatte områder og grænseovergange sammen med Læger Uden Grænser. UNICEF og andre FN-organisationer har bidraget med vand og andre forsyninger. Der er flere store områder, hvor folks behov for nødhjælp og beskyttelse er akut, specielt steder, FN ikke har adgang til på grund af høj sikkerhedsrisiko. FN har fredsbevarende styrker i Irak (UNAMI), men de har få ressourcer og derudover begrænset mandat.

Danmarks rolle

Danmark deltager i den internationale koalition, som er ledet af USA. Denne koalition har ikke ville ikke sætte landtropper ind mod Islamisk Stat (IS), men vil primært bestå i luftbombardementer af IS samt støtte til den irakiske regeringshær og de kurdiske militser med bl.a. våben og træning.

Siden oktober 2014 har Danmark bidraget med syv F-16-fly mod IS i Irak. Samtidig har Danmark bidraget med 120 soldater, der skal træne irakiske soldater.

I januar 2017 blev FN-mandatet udvidet således at danske specialstyrker har fulgt de irakiske styrker på landjorden i hhv. Irak og Syrien.