Islamisk Stat (IS)

Introduktion 

Islamisk Stat (IS) er også kendt som ISIL og ISIS eller den arabiske version DAESH. Gruppen identificerer sig som sunnimuslimsk, og var tidligere en del af terrornetværket Al-Qaeda. IS har været i stand til at vokse hurtigt på grund af krig og konflikt i Syrien og Irak.

I juni 2014 erklærede IS, at de havde etableret en islamisk stat, et kalifat, i de områder, de havde taget kontrol over. For at stoppe IS, indledte en USA-ledet international koalition sammen med kurdiske, irakiske og syriske landstyrker angreb mod IS-mål i august samme år. Kampen mod IS foregår stadig, men terrororganisationen har mistet magten i de store områder, de engang kontrollerede.  

Baggrund

IS opstod som en reaktion på, at USA, Storbritannien og deres allierede invaderede Irak i 2003. Formålet med invasionen var at vælte det irakiske Baath-regime, ledet af diktatoren Saddam Hussein. USA mente at kunne bevise, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og at landet samarbejdede med terrornetværket Al-Qaeda. Dette var i kølvandet på Al-Qaedas terrorangreb mod USA den 11. september 2001.

Den USA-ledede invasion i Irak førte til, at Saddam Husseins regime mistede magten. Dette regime havde længe favoriseret det sunnimuslimske mindretal i Irak, som udgør omkring 20% af befolkningen.

Den nye regering blev imidlertid domineret af shiamuslimer og indførte en politik, som var diskriminerende overfor den sunnimuslimske befolkning. Samtidig blev den nye regering støttet af både USA og det shiamuslimske Iran. 

Denne magtpolitiske omvæltning i Irak skabte en konflikt mellem myndighederne og landets sunnimuslimske befolkning. Utilfredshed med den shia-dominerede regering kom på toppen af befolkningens modstand mod den USA-ledede besættelse. Tilsammen udgjorde dette grundlaget for fremkomsten af Islamisk Stat (IS), der præsenterede sig som den eneste, der kunne beskytte sunni-muslimerne.  

Parter i konflikten med IS

De vigtigste parter i konflikten er:

• Irak - Irak kæmper med intern politisk uro og svage militærstyrker. De har bedt om hjælp til at få IS ud af landet.
• Syrien - Syrien er hærget af borgerkrig mellem Assad-regimet og militante oprørsgrupper. IS er en af disse.
• Kurdiske grupper - Forskellige kurdiske grupper kæmper mod IS i kurdiske områder. De har været ansvarlige for vigtige militære sejre mod IS. Kurderne ønsker en selvstændig stat, og har delvis selvstyre i det nordlige Irak.
• Iran - Iran har sendt specialstyrker for at støtte den irakiske regering.
• International koalition - Koalitionen ledes af USA, og har siden august 2014 støttet irakiske og kurdiske styrker med luftangreb og militærtræning. Samtidig har koalitionen udført luftangreb i Syrien.
• Tyrkiet - Tyrkiet har udført angreb mod både kurdiske grupper og IS. Tyrkiet er bekymret for, at kurderne i Irak og Syrien skal få en så stærk position, at de kan styrke tyrkiske kurderes kamp for selvstændighed. I sommeren 2015 er konflikten mellem Tyrkiet og den kurdiske gruppe PKK blusset op igen. Læs mere om denne konflikt her. 
• Rusland - Rusland støtter Assad-regimet, og har bombet IS og andre oprørsgrupper i Syrien.
• Den syriske opposition - Siden begyndelsen af krigen i Syrien har oppositionen bestået af en lang række forskellige grupper, der har haft et fælles mål om at bekæmpe Assad-regimet, men som også har kæmpet mod IS. Oppositionen har bestået af alt fra moderate grupper som den frie syriske hær til Al-Qaeda-relaterede grupper, som Jabhat al-Nusra.      

Fremkomsten af IS 

IS har rødder i det lokale Al-Qaeda netværk i Irak, kendt som "Al-Qaeda i Irak". Denne islamistiske gruppe opstod i opposition til den USA-ledede invasion af Irak. 

Efter at borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011 rejste islamister fra Irak til Syrien for at etablere en lokal Al-Qaeda organisation der. Dette resulterede i oprettelsen af Jabhat al-Nursa gruppen.    

IS og Al-Qaeda splittes

Efterhånden som IS og al-Nusra voksede, opstod der en konflikt om, i hvilken retning grupperne skulle udvikle sig. IS ønskede at blive uafhængig af Al-Qaeda, mens al-Nusra valgte officielt at slutte sig til det centrale Al-Qaeda lederskab. 

Dette førte til konflikt mellem IS på den ene side og al-Nusra samt Al-Qaeda på den anden. IS tog derefter store områder i det østlige Syrien, som tidligere var blevet kontrolleret af blandt andet al-Nusra. Samtidig lykkedes det IS at rekruttere mange tidligere al-Nusra soldater. 

IS har i høj grad samme ideologi som Al-Qaeda, men har en anden tilgang til at opnå sine mål. IS prioriterer etableringen af en islamisk stat parallelt med kampen mod fjenden. Gruppen betragter en islamisk stat ikke kun som et mål, men også som et middel. IS har en mere fjendtlig holdning til shiamuslimer end Al-Qaeda.    

• Læs mere om konflikten i Syrien her.
• Læs mere om Al-Qaeda her. 

Kampen om landområder

I løbet af 2014 overtog IS kontrollen over store landområder i både Syrien og Irak. Mod slutningen af året kontrollerede IS områder fra Aleppo i det nordvestlige Syrien til et par kilometer fra Bagdad midt i Irak. Dette udgør et område ca. på størrelse med Storbritannien. 

IS i Syrien

Store dele af de områder, som IS overtog i Syrien, var på det tidspunkt under kontrol af den syriske opposition og, ikke de syriske myndigheder. Magtovertagelsen i disse områder var mulig på grund af den kaotiske situation, som opstod under borgerkrigen i Syrien.    

Krig, kaos og usikkerhed er gode vækstbetingelser for IS. IS havde også indirekte fordel af den støtte Saudi-Arabien, Qatar, USA og andre gav oprørsgrupper i Syrien i kampen mod Assad-regimet. Mange af de våben, der blev sendt til Syrien, endte til sidst hos IS. 

IS i Irak 

I Irak var statens militære styrker alene ikke stærke nok til at slå IS tilbage. Dette bidrog til, at IS kunne overtage kontrollen over Iraks næststørste by, Mosul, i august 2014. Dette førte til at en militærkoalition, ledet af USA, iværksatte en militær offensiv mod IS. 

Den USA-ledede koalitions bombekampagne mod IS har været i samarbejde med regeringen i Irak og kurdiske grupper i både Syrien og Irak.    

• Læs mere om kurderne og Kurdistan her. 

IS taber kampen om landområder

I marts 2019 blev det erklæret, at den sidste IS-højborg i Syrien var blevet besejret. IS mistede dermed kontrollen over store områder, som de førhen havde kontrolleret.  

Selvom IS ikke længere kontrollerer landområder, som de gjorde i Syrien og Irak i 2014, betragtes terrororganisationen stadig som en stor trussel. IS er svækket i Mellemøsten, men har fået et bedre fodfæste i andre regioner, især på det afrikanske kontinent, herunder Mali.    

• Læs mere om konflikten i Mali her. 

IS' ideologi: Vi er det nye kalifat

Konflikten med IS er hovedsagelig en kamp om magt og landområder. Alligevel handler konflikten også om ideologi. Da IS erklærede, at de havde oprettet en islamisk stat, sagde de samtidig, at gruppen er det nye kalifat. Kalifat er et begreb, der har stor symbolsk betydning i den muslimske verden. De forskellige muslimske imperier, der har eksisteret gennem historien, beskrives ofte som kalifater.

Et kalifat styres af en kalif, der ses som en efterfølger af profeten Muhammed, og som leder for alle verdens muslimer. En kalif har både politisk og religiøs magt. Et kalifat er ydermere underlagt islamisk lov (sharia). IS' ideologi søger således at genoprette det, som beskrives som en tabt islamisk storhedstid, en gylden fortid før vestlig imperialisme og korrupte statsledere.

Ideologien kan være vigtig for at forklare IS' brutale brug af voldsmetoder. Brutaliteten vises ofte offentligt og udføres med symbolske voldsmetoder som halshugning og korsfæstelse. Ud over ønsket om at skabe frygt, kan denne slags vold forstås gennem IS' ideologi, nemlig tanken om, at overlegenhed og militære sejre er det, der giver Gud anerkendelse. På den måde kan den brutale vold være forsøg på at signalere, at Islamisk Stat er et rigtigt kalifat med Gud på sin side.

IS og fremmedkrigernes rolle 

Ideologisk overbevisning er en af flere mulige årsager til, at folk fra andre lande deltager i krigen i Syrien og Irak. I september 2014 vurderede CIA, at antallet af IS-krigere i Syrien og Irak var et sted mellem 20. 000 og 31. 5000. En FN-rapport fra 2018 vurderede, at IS i Syrien og Irak bestod af over 20. 000 krigere, fordelt på begge lande. En betydelig del af disse var fremmedkrigere. 

De vigtigste rekrutteringsområder uden for Vesteuropa og Mellemøsten var Balkan landene og de stater, som tidligere tilhørte Sovjetunionen. Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede i efteråret 2014, at 100 danskere rejste fra Danmark for at kæmpe for IS. 

Andre islamistiske gruppers støtte til IS

I marts 2015 erklærede Boko Haram troskab til IS. Boko Haram er en islamistisk terrorgruppe i Nigeria og dets nabolande. IS har efterfølgende reageret anerkendende på Boko Harams troskab. De præsenterede situationen som, at kalifatet havde udvidet sig med en provins i Vestafrika. IS har også udført terrorangreb uden for deres kerneområder i Mellemøsten, herunder Afghanistan, Libyen og Yemen.

• Læs mere om Boko Haram på konfliktprofilen Nigeria - Boko Haram. 

USA hævder, at militsgrupper i DR Congo og Mozambique er tilknyttet IS. Disse militser, som er en del af de lokale konflikter i de lande, de tilhører, er således på USAs terrorliste med påfølgende sanktioner. Dette kan gøre arbejdet for fredsmæglere og humanitære organisationer mere vanskeligt, da disse kan være tilbageholdende med at inddrage militser i deres arbejde i fare for at overtræde USA's sanktioner.  

• Læs mere om det konfliktfyldte DR Congo her.

IS støtter terrorangreb i Europa 

IS har hævdet at stå bag flere terrorangreb uden for Mellemøsten, herunder i Europa. Det største angreb i Europa fandt sted i Frankrigs hovedstad Paris den 13. november 2015, hvor 130 mennesker blev dræbt. IS hævdede, at motivet var hævn for Frankrigs deltagelse i krigen i Syrien og Irak. Terrorangrebet har ført til øget frygt og sikkerhedsforanstaltninger i Europa samt en optrapning af Frankrigs bombekampagne mod IS i Syrien og Irak.    

Hvilken rolle IS-ledelsen har spillet for terrorangrebene i Europa er usikker. Terrorangrebene i Europa er i hvert fald i tråd med IS-ideologien, hvor målet er at øge modsætningerne mellem muslimer og ikke-muslimer. IS håber, at mistillid og diskrimination mod muslimer i Europa vil øges som en konsekvens af islamistisk terrorisme. Dette vil styrke IS ideologisk, da IS hævder, at Vesten er imod muslimer og Islam. Fredelig sameksistens mellem muslimer og ikke-muslimer er en idelogisk trussel mod IS. Frygt og konflikt derimod skaber bedre muligheder for rekruttering af nye IS-sympatisører, der ikke længere føler sig velkomne i Europa.       

• Læs mere om årsagerne til voldelig ekstremisme her.

FN's rolle i konflikten

FN omtaler IS som en terrororganisation, og FN's sikkerhedsråd har vedtaget flere resolutioner rettet mod IS. Resolutionerne kræver blandt andet, at IS-medlemmer, som har begået grove brud på menneskerettighederne, straffes. FN har kategoriseret nogle af de angreb, IS har begået som folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. 

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN's Fødevareprogram (WFP), FN's Børnefond (UNICEF) og flere andre FN-organisationer har bidraget med mad, vand og andre humanitære forsyninger i Syrien og Irak. Der er dog store områder, hvor folks behov for nødhjælp og beskyttelse er akut, men som FN ikke har adgang til på grund af høj sikkerhedsrisiko.

FN har en politisk mission i Irak (UNAMI), som koordinerer de forskellige humanitære FN-organisationer og -programmer i Irak. UNAMI skal også sikre et tæt samarbejde mellem irakiske myndigheder og de forskellige FN-organisationer. 

Siden september 2016 har Nadia Murad været FN’s første good-will ambassadør for overlevende af menneskehandel. Hun blev kidnappet af IS i august 2014 og formåede at flygte fra sex-slaveriet i november samme år. Murad vandt Nobels fredspris i 2018 for hendes kamp mod krigsforbrydelser.

Danmarks rolle i konflikten 

Danmark deltager i den internationale koalition, som er ledet af USA. Denne koalition har ikke ville sætte landtropper ind mod Islamisk Stat (IS), men har primært bestået af luftbombardementer af IS samt støtte til den irakiske regeringshær og de kurdiske militser med bl.a. våben og træning.

Siden oktober 2014 har Danmark bidraget med syv F-16-fly mod IS i Irak. Samtidig har Danmark bidraget med 120 soldater, der skal træne irakiske soldater.

I januar 2017 blev FN-mandatet udvidet således, at danske specialstyrker har fulgt de irakiske styrker på landjorden i hhv. Irak og Syrien.

Kilder

UN News Centre, UNIraq.org, IRIN News, NTB i Dagbladet og Klassekampen, NRK, VG, Institute for the Study of War, The Guardian, Uppsala Conflict Data Program, CIA og PST i Aftenposten og Nettavisen, BBC News, Standford University – Mapping Militant Organizations, International Crisis Group. 

Relaterede lande og konflikter 

For yderligere læsning er her et udvalg af lande, der er involveret i krigen med Islamisk Stat (IS):

• Irak 
• Syrien
• USA 
• Iran 

Relaterede konflikter

• Syrien 
• Irak-krigen
• Kurdistan 

Tidslinje over konflikter i  Vestasien